Mette Fugl: ”Jeg var dybt ulykkelig og græd i et år”

Hvordan tror du, at andre ser dig?

– De, der ikke kender mig så godt, ser mig nok som en rappenskralde. Mine venner ved, at der bag rappenskralden er en følsom, venlig, nysgerrig og imødekommende person.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?

– Jeg har altid nydt mit arbejde. Altid. Det har skørt nok fyldt 98 procent af mit liv. Det har været spændende at se verden og få oplevelser, som man normalt ikke ville få som for eksempel krigen i Afghanistan. Det har også været hårdt, og jeg har til tider været bange. Jeg tror ikke, at nogen slipper godt fra de situationer uden at være bange. Selv de mandlige korrespondenter i de der beigefarvede veste med 37 milliarder lommer, tror jeg, er bange et eller andet sted.

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?

– Min far lærte mig at være tolerant, nysgerrig og engageret i livet. Min mor lærte mig, at jeg skulle opføre mig ordentligt, men det er jeg ikke sikker på, jeg har lært endnu.

Hvad kan få dig til at grine?

– Jeg griner meget. Det, tror jeg, er sundt. Jeg griner mest over absurditeter sammen med veninder. Og så griner jeg helt for mig selv, når jeg ser Jon Stewart. Han kan noget særligt som entertainer og journalist, og selvom de to genrer kan være farlige at blande, så formår han det.

Hvem var den første, du kyssede?

– Jeg var omkring 13 år, og han hed Martin. Han var med i "Kampagnen mod Atomvåben", ligesom jeg selv var, selvom jeg ikke måtte for mine forældre. Hans forældre havde et pensionat på Nørrebro, hvor vi gik hen og kyssede. Men jeg brød mig ikke rigtigt om det, for det med tungen var noget mærkeligt noget.

Hvad er det sjoveste kompliment, du har fået?

– Jeg havde en interviewaftale med Anders Fogh Rasmussen under Danmarks formandskab i EU, mens han var statsminister. Da jeg ikke kunne komme igennem muren af sikkerhedsfolk, vendte han sig om og sagde: "Luk hende bare ind, hun er fuldstændig og aldeles ufarlig". Jeg syntes jo lidt, at det var en fornærmelse mod mig som journalist. Men jeg grinede alligevel.

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

– At jeg bærer nag. Jeg har meget svært ved at tilgive alvorlige svigt. Jeg arbejder også med min utålmodighed. Jeg havde engang en pinlig oplevelse i et supermarked i Bruxelles, hvor jeg gik bag ved en mand, som gik så langsomt og fyldte det hele. "Så få dog røven med dig, bedstefar!" udbrød jeg på dansk, for det troede jeg ikke, at han forstod. Og så vendte han sig om og svarede: "Kunne du ikke lige tale ordentligt?" Jeg var en meget stor undskyldning, for man må ikke være så frembrusende.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– Da jeg følte mig tvunget til at sige op i Danmarks Radio. Jeg var dybt ulykkelig og græd i et år. Men jeg følte ikke, at jeg kunne blive, hvis resten af mit arbejdsliv skulle være et stort skænderi om journalistik. Jeg kunne ikke tåle at se nyheder i meget lang tid, fordi jeg tænkte: Hvorfor er det ikke mig, der er der? Jeg troede, at jeg nok bare blev nødt til at købe en ko i Albanien og slå mig ned på en bjergtop og sige farvel til alt. Det har været en hård omgang, men nu er jeg tilbage i helikopterhøjden igen.

Hvordan ældes man med ynde?

– Jeg føler mig faktisk ikke gammel, selvom jeg godt kan se, at der er en rynke hist og pist. Jeg regner med, at der venter masser af sex, og at der stadig er masser af store kinesere, der skal futtes af i livet. Men jeg ved også, at der kan komme alvorlige sygdomme. Jeg vil derfor aftale med min familie, at hvis jeg bliver meget syg og lider, skal de komme med en motorcykel med sidevogn fyldt med alt det narko, der findes i Colombia, og slå mig ihjel.

SE OGSÅ: