Michael Robak om #metoo: Hvad har jeg selv lavet?
#Metoo-bevægelsen har sat tanker i gang hos Michael Robak. Jeg har jo bladret tilbage gennem mit liv og tænkt ”hvad fanden har jeg lavet?”, siger han i ALT for damernes podcast.
Siden #metoo-kampagnen begyndte at rulle i efteråret har den fældet mange mænd i film- og tv-branchen. Både i USA og i vores nordiske nabolande.
Herhjemme er det primært Zentropas Peter Aalbæk, der har stået for skud.
Michael Robak, tv-vært og forfatter, har tidligere været redaktør og chef på TV2 Nyhederne, og skandalerne har fået ham til at se indad:
- Af alle kampagner på sociale medier gennem tiderne, så er det den her, der har gjort størst indtryk. Jeg har jo bladret tilbage gennem mit liv og tænkt ”hvad fanden har jeg lavet?”, ”har jeg lavet noget?”, siger han i ALT for damernes nye podcast ”Der er så meget, mænd ikke forstår”.
Læs også: Ny podcast fra ALT for damerne: Må man nu ikke længere give komplimenter!?
Har du så det?
- Jaaeh… Altså, jeg tror, jeg har fuldstændigt rent mel i posen i forhold til at røre ved nogen. Men jeg har været journalist i snart 25 år, og mange af de steder, jeg har arbejdet, har tonen været ekstremt fri. Meget ”det sagde hun også i går”-humor, og jeg har ikke holdt mig tilbage.
- Jeg har også været chef på nogle af de redaktioner, hvor tonen var meget fri, så jeg havde ansvaret for tonen. Nu kommer bekendelsen: Jeg tænkte jo, at det var vi ligesom alle sammen med på, men jeg kan godt forestille mig, at der været noget – både mænd og kvinder – der kan have syntes, det var ubehageligt. Dér er jeg ikke helt uskyldig, erkender han.
Camilla Lindemann, journalist og forfatter, er også med i podcasten, og hun beskriver, hvordan hun som elev fandt sig i, at hendes redaktør ikke kendte grænserne.
- Jeg kan stadig fornemme hans fede pølsefingre på mine skuldre, når han bøjede sig ind over mig. Og når han så blev fuld, så kom han ind på redaktionen og blev alt for intim. Jeg var meget ung, jeg var 20, og vi var kun ham og mig på redaktionen, og i dag tænker jeg, hvorfor jeg ikke klagede til ledelsen. Men dengang tænkte jeg bare ”jeg skal ikke lave for meget brok, for nu sidder jeg her, og det er bare med at komme derudad”. Siden har jeg tænkt på, at det ikke var i orden, og i dag var der nok ingen unge kvinder, der ville finde sig i det. Jeg sagde ikke noget til nogen.
Netop dét, at kvinder i så mange tilfælde vælger at være tavse omkring overgrebene, er kommet bag på Michael Robak:
- Jeg er overrasket over, at man som kvinde bare putter det ned i sin taske eller hvor man nu putter det hen: ”Jeg gik ikke videre med det, jeg synes også det lidt flovt” eller ”havde jeg en lille andel i det selv?”.
Det har mindet ham om en samtale, han skal have taget med sin egen teenagedatter:
- Jeg skal huske at sige til min datter, at lige meget hvad, så skal hun sige det, og at jeg vil gerne tage action på det. Det er et vigtigt budskab i den her kampagne at få sagt til sine døtre: Jeg vil gerne hjælpe, og det er aldrig din skyld.