Mikkel Boe Følsgaard: "Én film kan få mig til at bryde ud i gråd"

Hvor er du henne om 10 år?

– I Kerteminde – på en weekendtur. Eller ude og bowle... Udover det, håber jeg, at jeg fortsat laver en masse udfordrende ting arbejdsmæssigt, og at min familie har det godt. Og at Trump ikke har været præsident i USA i mange år. Og at jeg har fået den espressomaskine, jeg ønsker mig. Og at fodboldlandsholdet kommer til mindst kvartfinalen i VM.

Hvem var den første, du kyssede?

– Min mor.

Hvad er den største ros, du har fået?

– Forleden sagde min søn til mig, at han synes, at jeg er god til to ting: at køre bil og til at bygge ting. Dér følte jeg mig som en rigtig far.

Rød bøf eller sushi?

– Daal. Eller andet vegetarmad. Jeg er blevet mindre og mindre glad for kød og forsøger så vidt muligt at spise vegetarisk. Jeg synes, at det ville være så skønt, hvis vi ikke "fucker" klimaet fuldstændig op til de fremtidige generationer. Det prøver jeg blandt andet at bidrage til ved ikke at spise for meget kød. Jeg har også en fornemmelse af, at mine prutter lugter mindre, når jeg ikke propper for mange dyr ned i sækken.

Hvad kan få dig til at bryde ud i gråd?

– Slutningen af "Ringenes Herre", hvor hobbitterne bøjer sig for Kong Viggo på klippen, hvorpå han siger: "No, no my friends. You bow to no one". Hvorefter Kong Viggo og alle andre mennesker, elvere og dværge bøjer sig for hobbitterne. Dér er jeg helt opløst. De har jo gået så frygteligt mange kilometer, og de er så søde og rare. Dét er dramatik. Jeg ville gerne have været en hobbit.

Hvem har gjort særligt indtryk på dig?

– Donald Trump og Vladimir Putin. Jeg har svært ved at ryste dem ud af mit system. Jeg ville ønske, at jeg kunne lægge dem ned på et gulv og give dem en ordentlig kildetur og prutte dem på mavserne. Jeg tror, at det ville løsne dem op og gøre en masse godt for mange mennesker på sigt. Jeg tror ikke, at de er blevet kildet nok, og det er synd.

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

– Jeg ville gå tilbage til 8. klasse på Gilleleje Skole, hvor jeg spillede lokalopgør mod rivalerne fra Græsted Skole i Skolefodboldturneringen. Kampen var gået i forlænget spilletid og skulle afgøres ved straffesparkskonkurrence. Mit spark afgjorde, om vi gik videre eller ej. Her ville jeg gå over til mit yngre jeg og hviske til ham: "Ro på nu. Lad være med at gå efter at sparke bolden op i trekanten, men sæt den køligt nede langs stolpen. Løb derefter ud til alle pigerne fra skolen, der står ved sidelinjen og hepper, smil til dem med dit "gavtyve-Preben Elkjær-bøjle-smil" og lad dig hylde og mærke, hvor sej og sød de synes, du er." Men det kan man jo desværre ikke... Jeg bragede bolden over målet, skolen røg ud af turneringen, og jeg havde sikkert en hel del rester af min leverpostejmad i min bøjle, som pigerne syntes var rimelig kikset og ulækkert.

Hvad interesserer dig i øjeblikket?

– Hvidvin. En af mine venner har åbnet min bevidsthed for en biodynamisk Zind-Humbrecht-hvidvin fra Alsace. Den aktiverer lykkefulde bobler i både krop og sind.

Hvad er din guilty pleasure?

– Jeg prøver at spise og drikke, hvad jeg har lyst til. Faktisk kan jeg blive temmelig forpustet over alle de nye trends, kurer og advarsler, som hele tiden dukker op, for derefter at blive dementeret et år efter. Så i stedet lytter jeg til, hvad min krop har brug for. Og den har tit brug for Zind-Humbrecht-hvidvin.