Min mor favoriserer min bror - hvad gør jeg?
Min mor hjælper min bror og svigerinde, men forventer at jeg klarer mig selv. Jeg føler mig svigtet og såret, og jeg overvejer at stoppe kontakten til min familie, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om at føle sig uretfærdigt behandlet
Jeg er en pige på 24 år, der går og brænder inde med et problem, som jeg ikke kan slippe. Sagen er den, at min mor og far har to biler. Min mor købt nemlig sin egen i sommers. I den forbindelse har min kæreste og jeg lånt den ene bil i nogle weekender. Vi er nemlig begge studerende. Nu synes min mor pludselig, at vi har lånt bilen for meget. Jeg respekterer min mor og accepterer hendes beslutning. Mit problem er bare, at jeg ikke synes, hun er retfærdig.
Sagen er nemlig, at min storebror og hans kæreste konstant låner bilen til at hente og bringe deres to små børn, men også når de har andre ærinder. Med dem er det aldrig noget problem. Det irriterer mig, at vi låner den for meget, men når det er min storebror og hans kæreste, så er det pludseligt ikke noget problem. Jeg føler mig så uretfærdigt behandlet. Det handler for mig om, at min mor holder hånden over dem, fordi de har to børn, som min mor forguder. Derfor synes hun, det er okay, at de låner bilen, for børnene skal jo i skole, selvom der går en bus lige ude foran dem direkte til skolen.
Tilmed sagde min mor, at min svigerinde havde spurgt hende, om det ikke var træls, at vi hele tiden skulle låne bilen. Hun havde også opfordret min mor til at sige fra. Det gjorde mig rasende. Tilmed henter mine forældre min svigerinde, når hun har aftenarbejde, mens min kæreste og jeg forventes at kunne klare os selv. Jeg føler mig svigtet over, at de så gerne vil hjælpe min bror og svigerinde, mens vi forventes at klare os selv. Jeg har overvejet at cutte kontakten til min familie, fordi jeg føler mig så såret. Hvad tænker du?
Vibeke Dorph om at blive voksen og uafhængig af sine forældre
Når jeg læser din mail, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at dit problem ikke blot kredser om en bil, men også om en følelse af at blive overset og sat til side i forhold til din bror, svigerinde og deres børn. Her er jeg blot ret sikker på, at det slet ikke handler om din bror og svigerinde som sådan. Men om at din mor føler sig forpligtet over for din bror og svigerinde netop på grund af børnene, som jo er små, og som din mor derfor føler et forståeligt behov for at støtte og hjælpe.
Nu er du og din kæreste til gengæld voksne mennesker, og det er slet ikke for at lyde skrap, det er helt ærligt ment, når jeg tror, at du vil blive gladere, hvis du får gjort dig fri af at være afhængig af dine forældre og i stedet indretter dit liv efter, at du og kæresten selv må klare tingene. For det synes jeg altså, at man er klar til, når man er 24 år. At din bror og svigerinde så af nød eller dovenskab, eller hvad det end måtte være, vælger at være så afhængige af din mors bil, det må være op til dem. Jeg synes dog personligt ikke, det er vejen frem, jeg føler tværtimod, at det er langt mere behageligt at være herrer i eget hus og klare sig med de økonomiske og praktiske begrænsninger, det nu engang også medfører.
Af den vej vil du også kunne møde dine forældre i voksenhøjde i stedet for som nu, hvor det lidt for meget bliver noget roden rundt i, hvem der får hvad. Den slags hører altså barndommen og ungdommen til. Voksne mennesker køber deres egne biler eller finder et andet alternativ, hvis der ikke er råd til det.