Morten Hee Andersen: Jeg var tæt på at drukne på en rejse i Vietnam

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

– Jeg tror faktisk aldrig, jeg har fortrudt en rejse. Men jeg rejste alene rundt i Vietnam i et par måneder inden teaterskolen, hvor der skete mange crazy ting. Engang var vi for eksempel en flok drenge, der ville bade på en hemmelig strand ude på en lille ø. Vi fik nogle unge fiskere til at sejle os derud, men de måtte kaste anker langt fra land på grund af store bølger, så vi skulle svømme det sidste stykke selv. Bølgerne var to meter høje eller sådan noget, men det mente vi sagtens, at vi kunne klare. Jeg druknede næsten den dag. Min rejse til Vietnam var generelt en fantastisk oplevelse, og jeg ville til hver en tid anbefale folk at rejse alene, men lige den svømmetur ville jeg godt have været foruden.

Hvilken film/bog/sang betyder mest for dig?

– Filmene ”Fight Club”, ”The Matrix” og ”Moulin Rouge” har jeg set uhyggeligt mange gange som teenager. De er en indgroet del af min måde at se verden på. Fælles for dem er måske, at de er eksistentialistiske og legesyge på samme tid. De stiller store spørgsmål på hver sin måde: Hvad er frihed, hvad er sandhed, og hvad er kærlighed? Og der er taget nogle markante visuelle og æstetiske valg i dem alle tre. Det visuelle betyder altid meget for mig, også når jeg selv skal lave noget. Jeg kan godt lide at vide, hvad for et billede jeg bliver en del af. Hvis jeg kun må vælge én af filmene, så bliver det ”Fight Club”. Det er nok min yndlingsfilm, fordi den for mig handler om at være mand eller menneske i en verden, der kan forekomme meningsløs.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?

– Jeg drømte engang om at være professionel skater. Jeg droppede det heldigvis, jeg var ikke i nærheden af at være god nok. Men jeg har stadig et skateboard, og jeg elsker at rulle rundt på det i København om sommeren.

Hvem var den første, du kyssede?

– Jeg gik i syvende klasse, og hun var lidt ældre end mig og havde piercinger. Det skete til Open By Night i Nyborg oppe ved vandtårnet på volden. Alle byens unge var mødtes for at hænge ud, ryge smøger og drikke øl i smug. Der var fyrværkeri og alt muligt. Det havde noget meget romantisk og provinscharmerende over sig, synes jeg.

Hvad har været dit livs længste minutter?

– Da jeg rev mit korsbånd i knæet over i et styrt på snowboard. Jeg mistede kontrollen ud over en rampe og følte, at jeg bare hang i luften i flere minutter. Bagefter lå jeg nok endnu længere tid i sneen og klynkede. Jeg troede, jeg havde revet mit ben af. Det gjorde så ondt! Styrtet findes vist på video et

sted, for vi var nogle drenge, der optog hinandens tricks.

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

– Jeg kan ikke lade være med at lave trommelyde med munden. Især når jeg tænker. Det er en slags beatbox-tourettes. Det er lidt, som om der sidder en abe ved et trommesæt og jammer til hiphop beats med masser af scratch inde i min hjerne. Og det skal så ud på en måde. Jeg har mange gange

skulle undskylde over for mine kollegaer, fordi jeg simpelthen larmer. Med tiden er jeg heldigvis blevet bedre til at styre det, så jeg er lidt minde irriterende at arbejde sammen med.

Hvilken kunstner har gjort størst indtryk på dig?

– ”Radiohead” ændrede mit liv på Roskilde Festival 2008. Jeg stod foran Orange helt alene, jeg ved ikke, hvor de andre var. ”Radiohead” krøb ind under huden på mig og brændte sig fast, mens tårerne løb ned af mine kinder. Jeg købte meget hurtigt alle deres plader efterfølgende og vender altid tilbage til dem, hvis bølgerne går højt, og jeg bare har brug for at holde fri. Deres musik minder

mig på en måde om, hvem jeg er.