Nidal arbejder, mens du holder jul: “Jeg vil gerne bruge aftenen på at hjælpe andre”
40-årige Nidal Awada er hjemmeplejer og har i flere år arbejdet juleaften, fordi han i højtiden gerne vil hjælpe andre, især de ensomme og udsatte. For andet år i træk skal han fejre jul med Birgit, som lider af en slem form for epilepsi, og hendes familie − og han er sikker på, at det bliver en aften fuld af hygge og mening.
Julen er en rigtig hyggelig tid, som jeg har fejret helt fra barnsben. Jeg har en 16-årig datter, men hun plejer for det meste at fejre julen med sin mor, og det skal hun også i år, så hvis ikke, jeg skulle arbejde juleaften, så ville jeg fejre den hjemme hos mine forældre sammen med mine søskende. Min mor sørger altid for den helt store julemenu. Mine forældre holder meget af denne tid, hvor hele familien samles, og jeg holder af at være sammen med hele familien. Men for tre-fire år siden kom jeg på den tanke, at jeg gerne ville fejre julen med dem, der er ensomme. I takt med at jeg nu har arbejdet juleaften i flere år, er det gået op for mig, at jeg på en eller anden måde gerne vil bruge aftenen på at hjælpe andre.
– Jeg har altid holdt meget af de mennesker, jeg har besøgt som hjemmeplejer. Den allerførste borger, jeg var ude hos som hjemmeplejer, gjorde et stort indtryk på mig: Han var lammet i den ene side og bare det, at jeg hjalp ham med at komme i tøjet var en kæmpe gave for ham. Han havde tidligere været alkoholiker og havde ikke længere særlig meget kontakt med sine børn, så han var meget alene. Da jeg spurgte ham om, hvad han havde af planer juleaften, fortalte han mig, at han skulle være alene, og det plejede han sådan set altid at være. Det fik mig til at tænke på, at der jo faktisk er nogle, der sidder helt alene den 24. december, og derfor kørte jeg rundt til nogle af de forskellige borgere, juleaftensdag og ønskede dem en god jul. Hen ad aftenen holdt jeg så jul med en enkelt eller flere af de borgere, der ellers ville have siddet mutters alene.
LÆS OGSÅ: Peter Aalbæks ny mission: “Vi gamle har fået i hoved og røv, nu skal vi give tilbage”
– Sidste år var min juleaften lidt anderledes end tidligere. Jeg er hjemmehjælper for 60-årige Birgit, der lider af en kraftig form for epilepsi, så hun har en hjælper 24 timer i døgnet. Jeg havde en døgnvagt den 24. december og fejrede derfor jul med Birgit og hendes familie. Det bliver gentaget igen i år. Sidste år var jeg meget nervøs inden juleaften, for jeg kendte jo ikke rigtig andre fra familien end Birgit, men jeg fandt hurtigt ud af, at de var utroligt søde og gæstfrie mennesker. Det var simpelthen sådan en hyggelig aften, hvor vi alle grinede og snakkede hele aftenen.
– I år møder jeg på arbejde kl. 08.00 den 24. december til kl. 08.00 den næste morgen, så jeg skal være sammen med Birgit hele juleaften. Grunden, til at jeg igen i år har valgt at tage vagten den 24. december, er dels, at der er mange af mine kollegaer, der meget gerne vil fejre julen hjemme sammen med deres børn, og dels at det betyder meget for Birgit, at man kan have det sjovt – og det har vi virkelig sammen. Derfor syntes jeg, det var oplagt at tage fejre julen med hende og familien igen i år.
– Julemåneden er en tid, der giver en udbredt chance for at tænke på andre.
I det hele taget synes jeg, det er vigtigt, at vi tænker på hinanden. Vi oplever jo efterhånden, at mange kun tænker på sig selv. Man skal ikke glemme de værdier, man har – at hjælpe andre og tænke på andre. Det har jeg overskuddet til, og det betyder rigtig meget.
LÆS OGSÅ: Hospicesygeplejersken: “Lukashuset handler lige så meget om livet som om døden”
LÆS OGSÅ: Natpædagogen: “Jeg oplever en unik samhørighed”
LÆS OGSÅ: Retsmedicineren: “Der er ofre i alle aldre og med alle mulige historier”