Rosalinde Mynster: Én ting er grænseoverskridende ved at være med i ”Badehotellet”
Der er også mindre gode sider af berømmelsen, fortæller skuespiller-aktuelle Rosalinde Mynster.
Rosalinde Mynster savner at kunne gøre et førstehåndsindtryk hos folk, der føler, de allerede kender hende.
Det fortæller den 26-årige skuespillerinde, der er aktuel i rollen som stuepigen Fie i TV2-programmet "Badehotellet", i det nye ALT for damerne, der er på gaden i morgen, torsdag den 26. januar.
- At være med i Badehotellet har selvfølgelig betydet meget for mig som skuespiller. Det er dejligt at lave noget, folk ser og bruger som samlingspunkt, jeg synes også, det er grænseoverskridende at blive genkendt, fortæller Rosalinde Mynster.
- Jeg kan mærke, at de kigger lidt ekstra på mig nogle gange, og det kan jeg sommetider blive en smule paranoid over – er det, fordi de synes, jeg er lækker? Eller fordi jeg er grim? Eller er det bare, fordi de kan genkende mig? ... Der er en kæmpestor frihed i selv at kunne bestemme over det førstehåndsindtryk, man giver andre mennesker. Men ofte, når jeg giver hånd til folk, kan jeg se, at de er på forkant med mig. Det føles rigtig ærgerligt. Jeg kunne godt tænke mig indimellem at lade som om, jeg var en helt anden...
Læs resten af det store interview, hvor den unge skuespillerinde fortæller om digter-kæresten Andreas, hendes fars temperament og meget andet i det nye ALT for damerne, der er på gaden torsdag.
LÆS OGSÅ: ”Jeg skyede berøring og var kun indstillet på sex, hvis jeg var utrolig fuld”
LÆS OGSÅ: ”Det var helt galt. Men ingen vidste, hvad årsagen var”