Nynne Frederiksen
var bare 17 år, da hun første gang solgte sin krop for penge i et bordel lidt
uden for Frederikshavn. Hun er ikke i tvivl om, at de turbulente vilkår i
hendes barndomshjem har medvirket til, at hun valgte dén vej, men alligevel
fandt hun en uventet glæde i jobbet.
”Jeg elskede det.
Der var selvfølgelig også dårlige dage, men det forestiller jeg mig, at der er
på alle arbejdspladser. Men man kan godt sælge sin krop og være lykkelig på
samme tid. Jeg kunne i hvert fald. Jeg følte, at jeg var en del af samme hold
som de andre, og især var jeg glad for at mærke den omsorg, som jeg fik fra
telefondamerne, der sørgede for det hele på bordellet. De passede på os piger
og lavede mad, og det betød bare rigtig meget for mig,” fortæller Nynne
Frederiksen til ALT for damerne uge 35.
I mange år
arbejdede hun som prostitueret og luksus-escort, indtil hun i 2009 havde sin
sidste kunde.
”Lidt ligesom jeg
forestiller mig, at man kan blive træt af at skifte bleer som pædagog i en
vuggestue, så blev jeg også med tiden træt af mit arbejde,” siger Nynne til ALT
for damerne i forbindelse med udgivelsen af hendes bog, ”I seng med eliten.”
Ægteskab og omsorg
I dag arbejder
Nynne deler Nynne sit hjem og liv med datteren Josefine og manden Selmer, som
hun blev gift med i 2023.
Nynne er slet
ikke i tvivl om, at kærligheden til Selmer er ulig noget andet, hun har oplevet
i tidligere relationer til mænd.
”Normalt finder
jeg fejl ved alle mænd, og de bliver kørt gennem kødhakkeren lige med det
samme. Det skete bare ikke med Selmer,” fortæller Nynne og fortsætter:
”Der er en enorm
tryghed i at finde én, som man virkelig elsker og virkelig vil være sammen med.
Og ved ham finder jeg bare ingen fejl. Eller i hvert fald ikke nok til, at han
ryger ud,” siger hun med et grin.
For Selmer har
Nynnes tidligere arbejdede som prostitueret ingen indflydelse på deres forhold,
men der er dog et enkelt punkt, hvor Nynne kan mærke, at det spiller en rolle –
og det er, når de er intime sammen.
”Jeg kan mærke en
tydelig forskel, for det er så meget anderledes, når der er kærlighed med i
spillet. Jeg kan finde på at sige til Selmer, at jeg har fået kilometervis af
pik i mit liv, så jeg elsker lige så meget, at han bare holder om mig.”