Og så fik jeg lange negle

Vi taler en del om negle på redaktionen. Negle og bandanaer er i hvert fald på top 10 over hvad undertegnet har det vildt over for tiden.

Men tilbage til neglene, bandanaer er jo altid NICE. Lige siden jeg blev fan af Lady Gaga – ja, jeg indrømmer det - så har jeg været svært misundelig på hendes negle. Og nu er snak og misundelse så blevet til handling, for i går kiggede jeg forbi Silke, der driver neglebiksen Siilkyway, for at få laaaaange negle med dims på.

Og jeg har selvfølgelig dokumenteret det, som en god webredaktør skal og bør...

Når jeg går til frisør har jeg altid et indre billede af det hår jeg gerne vil have, så jeg tænkte, at det samme må være gældende, når man skal fikses op på fingrene, så her er de negle jeg elsker mest for tiden:


Ultimative sexy-negle på Julia Roitfeld fra hendes Tom Ford reklame, elsker formen!


En anden negle-fan, Lana Del Ray, her skudt til britisk Vogue. Elsker tippen og farvekombinationen.

Og så gik Silke i gang:


Jeg havde helt korte negle da jeg kom, så Silke startede med at fikse mine neglebånd, file en masse og pleje med olie.


Efterfølgene støbte hun nye negle i gele omkring mine egne. Alt er 100 % håndlavede og jeg må indrømme, at jeg fik en nyvunden respekt for hele håndværket. Så sejt!


Og her er så det færdige resultat. Silke bestemte farvekombinationen og jeg elsker den! Og ja, det er lidt besværligt at bruge sin mobil, hæve penge og den slags, men hvad gør det, så længe jeg stadig kan...


...holde på en Coca-Cola. Jeg elsker i hvert fald mine nye negle!

Kan du lide dem?

Og snyd ikke dig selv for en tur forbi Silke hos Silkyway i Larsbjørnsstræde, det er så hyggeligt!