Oplev det ægte Paris med 5 gode rejsetip

Oplev det ægte Paris med 5 gode rejsetip

Johanna Nelson, 29, er sælger hos HUGO BOSS af linjen BOSS Black Women – firmaets kernelinje til kvinder. Tidligere har hun boet fire år i Paris, hvor hun både har studeret og arbejdet. "Paris er den smukkeste by, og det er tydeligt at mærke, at den har en storhedstid bag sig. Alt er så storslået, og så er der uendelige muligheder for seværdigheder, restauranter og shopping."

1. Underjordiske antikviteter

Louvre des Antiquaires er et fantastisk sted at kigge på flotte antikviteter, og et besøg her er som at komme tilbage i tiden. De små butikker under jorden, tæt på Louvre, sælger blandt andet smukke møbler og smykker med en lang historie bag sig.

Louvre-antiquaires.com

2. Gode loppekøb

Ved første øjekast kan loppemarkedet Le Marché aux puces de Saint-Ouen virke uoverskueligt og fyldt med skrammel, men går du længere ind i de små kringlede gader, finder du en masse sjove ting. Alt fra tøj og smykker til gamle køkkenting, møbler og fine franske lysestager. Hyggelig stemning med mulighed for et godt køb.

Marcheauxpuces-saintouen.com

3. Original caféstemning

Går du ind på Café Les Deux Magots, mærker du virkelig, at du er i Paris. Her kommer fine gamle damer og ældre ægtepar hånd i hånd, men også unge, der kan lide den ægte parisiske stemning. Bagefter kan man lægge vejen forbi BOSS-butikken på samme gade.

Lesdeuxmagots.fr

4. Det ægte Paris

Gå en tur i området Trocadero ved Eiffel Tårnet og få en frokost på en af de hyggelige cafeer. Gå videre til Passy området, hvor franskmændene selv handler. Her er knap så turistet. Besøg den trendsættende butik A toutes les filles, hvis ejer vælger de bedste styles fra mærker som Chloé, Céline og Etro.

Atouteslesfilles.com

5. Lækkert miljø

Baren på hotellet Pershing Hall i det 8. arrondissement er et perfekt sted at spise eller bare få en drink efter en lang dag i Paris. Indretning er flot, stemningen afslappet og cocktailene virkelig gode.

Pershinghall.com

Læs også: Ta' en pause i Toscana

Se også: Forførende Paris-bøger