På plejehjemmet Aldershvile strikker de børnetøj på bestilling

I Hendes Verden uge 23 fremgår det, at det er muligt at købe børnetøjet hos Ønskebørn, det er desværre ikke korrekt, produkterne bliver ikke forhandlet hos Ønskebørn.

Strikkepindene gløder, og snakken går lige så livligt. Én ret. Én vrang. Blødt bomuldsgarn på bambuspinde forvandler sig til børnestrik i form af en blå babyvest, en bedårende kjole med hulmønster, en bamseblød sweater.

– Prøv at mærke det nye garn, vi har fået. Det er godt nok utrolig dejligt, lyder det, mens et gråt garnnøgle går på omgang mellem hænderne.

Der er kaffe og kage på bordet, men de tolv kvinder ænser det knap. Hænderne er travlt optagede.

– Jeg strikkede så meget i sidste uge, at jeg har fået vabler, prøv at se, siger Inger Bersang på 86 år, mens hun holder den ene hånd frem.

– Men jeg havde ikke lyst til at stoppe, før jeg var helt færdig med trøjen dér.

Hun peger på en stribet trøje i sømandslook, som hun selv har skabt mønsteret til – eller rettere, strikket på slump og skarpt øjemål.

– Jeg er ikke så god til det med opskrifter. Jeg kan sagtens finde ud af dem, men det er kedeligt. Jeg har det bedst med at strikke efter mit eget hoved, forklarer Inger.

LÆS OGSÅ: Suste Bonnén har været gift 6 gange: "Jeg går all in hver gang"

Kunstværker med sjæl

Det emmer af glæde og god energi i lokalet på Plejecentret Aldershvile i Havndal, hvor strikkeklubben mødes hver onsdag eftermiddag. Tidligere strikkede de, hvad hver især havde lyst til – sokker, sweatre eller små grydelapper – men nu er de ældre kvinder kommet på en bunden opgave: De strikker på bestilling til børn i hele landet. Et forældrepar så nemlig muligheder i de strikkeglade damers solide erfaring.

– Vi elsker hjemmestrikket tøj til vores egne børn, og alle de mødre, jeg kender, har det på samme måde, siger Line Hansen, som sammen med Peter Øris er forældre til Kion på to år og Kiki på syv måneder.

– Det er små kunstværker med sjæl, og unge mødre er vilde med det. De vil meget hellere have noget unikt end det masseproducerede, fortæller Line.

Langtfra alle er dog velsignet med en bedste- eller oldemor, som kan forsyne dem med hjemmestrik, og det gav Line Hansen og Peter Øris idéen til Bedstes Bedste – et projekt, som formidler hjemmestrik mellem plejecentrets beboere og unge forældre. Line og Peter sørger for indkøb af økologisk garn, strikkepinde og mønstre, mens kvinderne fra Havndal strikker af hjertets lyst og med garvede hænder.

– Det er fantastisk, at den ældre generation kan give håndværket videre på den måde, og forældrene elsker det, siger Peter.

– I starten solgte vi det i vores omgangskreds og på Facebook, men vi kan næsten ikke følge med længere – det er solgt, så snart det er strikket færdigt.

LÆS OGSÅ: Renee strikker til de hjemløse: "Endelig føler jeg mig som en del af en familie"

Tid til nissehuer

Beskedenhed er en dyd blandt kvinderne i den kronjyske landsby. De synes ikke, deres evner er noget at skrive hjem om.

– Vi gør jo bare det, vi altid har gjort og godt kan lide. Jeg har strikket stort set hver dag, fra jeg var fem-seks år gammel. Vi er den generation, hvor de fleste piger tidligt lærte at strikke, forklarer Anna Jakobsen på 84 år.

– Vi var da nok skeptiske, da vi blev præsenteret for ideen om, vi skulle strikke tøj, der skulle sælges, for vi var ikke sikre på, at vi kunne gøre det godt nok til, at nogle ville købe det, supplerer 76-årige Ebba Sørensen, som er i gang med en rundstrikket marineblå babykjole.

Hun har holdt pause fra pindene i en årrække, hvor hun passede sin syge mand, men da hun blev alene, føltes tiden lang, og derfor sagde Ebba ja til at være med i Bedstes Bedste.

– Jeg nyder at strikke igen. Jeg kunne mærke, hvor meget jeg havde savnet det, da jeg fik garn og strikkepinde i hænderne, siger hun og tilføjer:

– Og det er skønt at strikke i de små størrelser, som mine egne børnebørn for længst er vokset fra.

LÆS OGSÅ: Hækl selv: 8 skønne Disney figurer

Bedre end medicin

86-årige Inger Bersang nærstuderer den opskrift på nissehuer, som Peter Øris har med til hende. Huerne skal strikkes i mørkerødt og gråt garn, og som alderspræsident skal Inger, som har strikket i mere end 70 år, lave den første udgave.

– Du ved godt, at jeg helst vil være fri for mønstre, men jeg skal nok følge det. Jeg har nok den første nissehue klar i næste uge, lover hun.

Strikning er en stor del af Ingers liv, særligt nu hvor hun har fået sit ben amputeret på grund af koldbrand og ikke kan bevæge sig ret meget. Hver morgen starter derfor med samme ritual: Hun snupper en kop kaffe og sit strikketøj.

– Det virker meget bedre end al den medicin, lægerne har udskrevet til mig. Jeg kan slet ikke undvære at have et strikketøj i gang, og jeg nyder følelsen af garnet mellem fingrene, siger hun og fortsætter:

– Jeg har brugt rigtig mange penge på garn i mit liv. Nu får jeg det gratis og får lov at strikke små trøjer og kjoler, og jeg kan tjene lidt på det, som kan glæde os selv og andre gamle. Det er dejligt.

Strikkeklubben får 25 procent af overskuddet fra salget af babytøjet. Pengene bruger de til at købe sjove oplevelser og sprede glæde blandt byens gamle, for eksempel med en sommerfest og levende musik til julefrokosten. Men kvinderne er ikke i tvivl om, hvad den største gevinst er.

– Det er en gave, at vores strik kan gøre andre glade, og for mig er timerne med de andre et højdepunkt, erklærer Ebba Sørensen, og det er Inger Bersang og Anna Jakobsen enige i.

– Det kan vi slet ikke undvære, og når vi så oven i købet kan strikke til dem, der ikke selv kan eller har tid til det, er det ren gevinst, siger Inger Bergsang.