Pandemiforsker Lone Simonsen: “Vi er corona-light-versionen”

Skal vi til at vænne os til pandemier?

“Jeg har beskæftiget mig med pandemier siden 1992, og hvis du ser på pandemier gennem de sidste århundreder, er det sikkert, at de kommer med jævne mellemrum, og at de fås i alle ender af dødelighedsspektret. I 2009 havde vi svineinfluenza, som vi slap relativt let igennem, mens den spanske syge i 1918 var forfærdelig dødelig. Der har været to coronavirus-pandemitrusler inden Covid-19, SARS i 2003 og MERS siden 2012. SARS var vores wakeup-call, hvor jeg og mine kolleger verden over frygtede det værste. Dødeligheden var på 10 procent, og den spredte sig hurtigt i Asien og Canada især. Men SARS havde en akilleshæl: Nemlig, at alle smittede fik symptomer, og at de ikke smittede før et par dage senere. Derfor kunne man finde og isolere tilfældene effektivt og udrydde virusset fra jordens overflade. Allerede dengang talte vi om, at SARS var karakteriseret ved superspredning – at nogle få smittede de fleste. Vi forstår nu, at dette fænomen nok var endnu en akilleshæl, som gjorde, at den kunne udryddes i 2003.”

Og hvad er så akilleshælen for Covid-19 pandemi-viruset?

“Det viser sig, at det samme er tilfældet for Covid-19-pandemien: At alle ikke smitter lige meget. Der er nogen, der er superspredere, og som bare skal tage en tur med en bus, og så er de fleste i bussen smittede eller blæse i en fløjte på en bar i Østrig, og så er alle gæster ramt. Vi havde jo kig på superspredning allerede i 2003, men det er først nu, under Covid-19, at vi virkelig kan studere effekterne af superspredning. Forskning, jeg har lavet med kolleger på Niels Bohr Instituttet, viser, at dette fænomen faktisk har en enorm stor indflydelse på, hvor effektiv vores nedlukning og afgrænsning har været. Vi ser nu, at vi kan skrue op og ned for denne pandemi, som man skruer på en knap. Så det, at vi samler os i sociale bobler med få mennesker og skruer ned for de store begivenheder, er det helt rigtige at gøre.” 

Hvordan kom du på sporet af, at vi havde en pandemi i vente?

“Jeg kiggede på nogle tidlige smitteudbrud i Tyskland og Frankrig og på hjemvendte japanere og englændere, hvor alle var blevet testet. Det viste sig, at mange smittede ikke havde symptomer og formodentlig smittede alligevel. Det vil sige, at SARS-CoV-2 nemt kunne sprede sig under radaren og komme vidt omkring. Med SARS i 2003 kunne man ikke være asymptomatisk og smitte, men med corona kan man smitte uden at have symptomer, også flere dage inden, man får symptomer.” 

Hvad har overrasket dig mest ved pandemien?

“Hvor afgørende det er at begrænse superspredningen. Og så de mærkelige manifestationer virussen har haft. Blodpropper, inflammation i børn og senfølger som hovedpine, massiv træthed og nedsat lungefunktion. Det store spørgsmål er nu, hvor mange smittede, der får senfølger, og hvor længe de varer. Det kan vi først se om et år, og de mønstre har vi ikke set før.”

Hvad ville der ske, hvis vi bare lod den løbe løbsk?

“Så ville vi i Danmark kunne regne med omkring 20.000 dødsfald fordelt på et par bølger, inden vi havde nået flokimmunitet. Det når man, når 60 procent har været smittet. I starten så det ud, som om 2,3 procent af Covid-tilfældene døde. Det er en høj dødelighed, lidt som den spanske syge i 1918. Men nu ved vi fra serologistudier, at cirka 2,2 procent af alle danskere har været smittede, og at det har ført til ca. 600 dødsfald. Man kan gange op til 60 procent og se, hvordan jeg kom frem til de 20.000. Det betyder også, at vi nu ved, at dødskvotienten i virkeligheden er meget lavere end først antaget, ca. 0,2-0,3 procent. Det er godt. Og så ved vi, at alder er en ekstrem faktor. Halvdelen af dem, som dør i Danmark, er over 80 år gamle, og resten af dødsfaldene er blandt de 60-80-årige. Det er kun ganske få, der dør blandt de unge.” 

Hvordan har 2020 ændret dit professionelle liv?

“Det har været vildt – jeg har løbet et sprint over en maratondistance. Hele mit felt, det jeg har dedikeret hele mit professionelle liv til, er kommet i fokus herhjemme. Jeg har arbejdet i USA i næsten 30 år, hvor mit forskningsområde nyder langt større opmærksomhed, men nu anerkender vi også herhjemme, at det er vigtigt at studere de historiske pandemier for at forstå den nuværende situation. Jeg har studeret koleraepidemien i København i 1953, og alle influenzapandemierne i de sidste 150 år. Jeg tror, det har givet mig en god intuition for, hvilke virusser vi skal holde øje med som pandemitrusler, og hvilke, der ikke har det i sig. Covid-19 var så den første coronavirus-pandemi, vi har set.”  

Hvornår stopper corona med at rase?

“Der er tre måder, det kan ske på. Hvis vi får en god og effektiv vaccine – og den er lige på trapperne – og vi alle bliver vaccineret. Den stopper også, hvis vi opnår flokimmunitet, men det kræver alt for mange døde og mangel på intensivbehandling, som man så i Norditalien i foråret. Den tredje vej er at finde en bæredygtig måde at leve med corona. Sådan gik med HIV-AIDS-pandemien. HIV-virus er stadig iblandt os, men vi er gode til at forebygge forekomsten med vores adfærd, og vi kan nu behandle så effektivt, at man kan leve sit liv ud med sygdommen.”  

Hvordan tror du, 2021 bliver? 

“Normalt er der mellem to og fire bølger af en almindelig influenza inden for to-fem år, men med alt det vi gør nu, kommer den nok bare til at sive ud i år. Men vinteren bliver sur, og så må vi håbe, vaccinen er klar til brug i 2021. Steder som Tjekkiet, Ungarn, Italien og Frankrig har lige nu så meget smitte, at sundhedssystemet er i knæ. Anden bølge skyldes især, at vejret skifter, vi er mere indendørs, skolerne er startet, og vi har måske slækket på vanerne.  Og så er vi pandemitrætte. Dertil kommer coronaskeptikerne, der ikke tror på effekten af restriktionerne og sygdommens alvor.” 

Og hvor mange år frem vil vi mærke efterdønningerne af corona? 

“Det afhænger af vaccinen. Hvor hurtigt den kommer, og hvor mange vi får vaccineret. Optimistisk set er pandemien nok under kontrol i Danmark i løbet af 2021. Indtil da er det hårdt for menneskeheden, økonomisk og socialt. Vi har kunnet lukke hårdt ned for virus i de rige lande, men i lavindkomstlande har det været meget sværere. Men heldigvis er pandemien mindre dødelig i lande, hvor befolkningen er yngre, fx Etiopien, hvor halvdelen af befolkningen er under 20 år. I Danmark kan vi dæmpe voldsomheden af udbruddet, begrænse superspredningen og være sammen i små bobler. Vi er i gode hænder her. Vi er corona-light-versionen. Danskerne kan løfte opgaven med at passe på hinanden, indtil der kommer en game changer som en vaccine. Det tror jeg på.”