Pension: Kvinder er de nye fattigrøve

Vi ved det jo godt.

Kvinder tjener mindre end mænd. Men de færreste af os, der er et stykke fra pensionsalderen, tænker på, at ergo tjener kvinder også færre penge op til vores pensionsopsparing. Og derfor ender vi med – igen – at have færre kroner og ører på kontoen end mænd, når vi skal til at nyde vores frihed og alderdom.

Ser man på tallene for pensionsopsparingerne hos PFA – hvor 250.000 danskere opsparer pension – tjener mænd 20 procent mere end kvinder. Alligevel er mændenes opsparing i PFA 27,7 procent større end kvinders.

De ekstra 7,7 procent skyldes, at mænd i højere grad end kvinder vælger at sætte deres opsparingsprocent op, og at mænd oftere vælger en mere risikovillig profil på deres pensionsinvestering. Men langt hen ad vejen opsparer både kvinder og mænd det, der er fastsat af vores arbejdsgiver.

Og hvad nu, hvis man ikke lige er kommet tidligt i gang og ikke lige har overblik over pensionssituationen?

– En del af vores opgave er jo at kunne tage fat i en vilkårlig alder og opsparing og sige: Sådan ser det ud nu. Hvordan vil du gerne have, din tilværelse som pensionist skal være? For nogle handler det om at få forventningerne lagt rigtigt. Vi kan hjælpe med at vise, hvordan det står til, og rådgive om, hvad du kan gøre i forhold til det, du gerne vil i fremtiden. Det er dine penge, og du bestemmer, hvordan de skal fordeles over hele livet – vi kan hælde vores erfaring oveni og se fremad på alle aldre, der kommer.

Mød her tre forskellige kvinder, der alle får gode råd til at få styr på pensionen.

”Pensionen var slet ikke oppe at vende, da jeg gik på deltid”

Da Ditte-Marie Buxbom gik på nedsat tid, tænkte hun kun over, hvor meget hun ville miste i månedsløn – ikke om det ville påvirke pensionen.

PFA’s råd til Ditte-Marie:

– Skolelærere har en god pensionsordning, også set i forhold til resten af befolkningen. Så knap tre år på nedsat tid er en mindre detalje, der faktisk ikke er værd at bekymre sig om. Men det er altid godt lige at spørge sig selv, hvor man synes, at ens penge gør mest nytte: nu eller senere.

Ditte-Maries kommentar:

– Jeg har intet overblik over, hvor meget jeg har tjent op, eller hvor meget, jeg får per måned, når jeg bliver pensionist. Men når jeg ser på min lønseddel, at der hver måned går et rimelig stort beløb ind til pension, glædes jeg over, at det tikker ind. Pensionen var slet ikke oppe at vende, da jeg gik på deltid, jeg tænkte kun på, hvordan min månedsløn ville ændre sig. Det er først nu, hvor jeg er blevet 40, og andre er begyndt at gøre mig opmærksom på, at min pensionsopsparing har en reel indflydelse på mit samlede arbejdsliv, at jeg er begyndt at tænke på det. F.eks. sagde en af mine kolleger, at jeg ville være nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis jeg fortsatte med at arbejde på deltid, hvis jeg ville oparbejde en pensionsopsparing, der svarede til fuld tid. Det havde jeg slet ikke tænkt på, ligesom jeg ikke forstod, hvorfor det overhovedet var relevant at nævne, dengang en bekendt gjorde mig opmærksom på, at jeg ikke optjente pension, da jeg var dagplejemor for min ældste søn og et andet barn.

– Nu føler jeg en tryghed og glæde ved at vide, at der fast hver måned kører pension ind på opsparingen. Og hvert år, når der kommer brev om, at jeg kan sætte yderligere ind på min opsparing, får jeg lige et jag af, ”Jeg har garanteret ikke nok, er det nødvendigt at spare mere op?”. Men det glemmer jeg hurtigt igen, og det er ikke noget, jeg bekymrer mig om lige nu, det må komme senere.

”Jeg har tillid til, at det bare kører”

Kvinderne tager ofte den største del af barslen. Også Marlene Facius, som med tre børn er gået glip af flere måneders opsparing. Men hvad betyder det for hendes pensionisttilværelse?

PFA’s råd til Marlene:

– At være på barsel koster desværre ofte på pensionen. Hele differencen kunne dog udlignes ved f.eks. at hæve indbetalingen med 2,1 procent de sidste 20 år før pensionen, så værre er det altså heller ikke. Alternativt træffer man bare et bevidst valg om, at lønnen giver mere nytte i dag end senere og satser på, at de offentlige ydelser ikke reduceres, eller i allerværste fald at der skal spares lidt i den tredje alder.

Marlenes kommentar:

– Fordi jeg er gift med en selvstændig erhvervsdrivende, er jeg blevet opmærksom på, at jeg har en ret o.k. pensionsordning via min overenskomst for sygeplejersker. Jeg har ikke styr på, hvor meget jeg har sparet op, men jeg har tillid til, at det bare kører. Min mand og jeg har også taget beslutninger i forhold til økonomi undervejs i vores liv, f.eks. har vi valgt at købe hus, og det ser jeg som min største pensionsopsparing. For jeg er bevidst om, at vi bliver ældre og derfor er pensionister i flere år, og jeg regner ikke med, at der er så meget i folkepension til den tid, og det bliver man jo nødt til at forholde sig til.

– Det gjorde indtryk på mig, da flere banker krakkede, og der blev talt meget om, at dem, der var over 50, ikke kunne nå at spare nok op igen, for jeg har et ønske om at holde nogenlunde samme levestandard, som jeg har nu, når jeg går på pension. Men jeg har ikke prioriteret f.eks. merindbetalinger, lige nu har jeg haft mit fokus på at få det hele til at hænge sammen på en måde, hvor der også er plads til de ting, vi har lyst til som familie.

Fra fastansat til selvstændig

Tidligere har journalist Missu Schneidermann været fastansat og indbetalt til pensionen. De seneste fem år har hun dog som selvstændig slet ikke sparet op til sin pensionisttilværelse. Hvilke konsekvenser får det?

PFA’s råd til Missu:

– Fem år uden fuld opsparing giver et mærkbart tab. Det ses ofte for selvstændige, som bruger kræfter og fokus her og nu. Der skulle laves en merindbetaling på cirka 5 procent om året f.eks. de sidste 20 år inden pensionsalderen, hvis forskellen skulle indhentes, og det kan blive hårdt. Så det gode råd er benhårdt få sat lidt ekstra til side, når lejligheden byder sig, f.eks. når børn er større eller flyttet hjemmefra. Pensionen bliver nok i sidste ende en tand lavere. Alternativt kan man tage et par år længere på arbejdsmarkedet.

Missus kommentar:

– Jeg var fastansat de første mange år af mit arbejdsliv. Der gik automatisk en vis procentdel af min løn ind på min pensionsopsparing, og jeg skænkede det ikke en tanke og syntes ikke, det lød specielt attraktivt, da en chef i en lønforhandling engang tilbød mig at fordoble deres pensionsbidrag, hvis jeg gjorde det samme. Jeg tænkte kun, at det ville give mig færre penge udbetalt.

– Siden jeg blev selvstændig, først på halv- og siden på fuldtid, har jeg ikke haft en særskilt pensionsopsparing, og jeg bliver altid lidt forlegen, når mere fornuftige typer spørger til det. For rundt om mig begynder jævnaldrende faktisk at gå op i den pension, som i min bevidsthed altid har ligget så langt ude i fremtiden, at jeg ikke har tænkt, at det har været nødvendigt at tage stilling til den. Og så føles det bare anderledes selv aktivt at skulle tage en ret stor del af sin indtægt og sætte den ind på en opsparing til om 30 år, når jeg lige nu har lyst til at bruge pengene på lækker mad, hverdagsluksus og pænt børnetøj. Men når jeg nu bliver tvunget til at se nøgternt på det, ved jeg jo godt, at jeg også gerne vil have råd til andet end et skrabet madbudget, når jeg skal på pension.