Da Pia Tafdrup ryddede sin mors dødsbo, ramte sorgen: ”Det er en hel verden, der forsvinder”
Selvom det er en naturlig del af livet at miste sine forældre, når de bliver gamle, blev Pia Tafdrup alligevel ramt af en overvældende sorg, da hun mistede sin 91-årige mor. Det fortæller hun om i et interview til ALT for damerne.
Da forfatter Pia Tafdrup mistede sin 91-årige mor for fire år siden, blev hun ramt af en sorg, der var anderledes end den, hun forventede at mærke.
I forvejen havde hun mistet sin far, så hun troede, at sorgen ville føles på samme måde, når hun på et tidspunkt skulle miste sin mor. Især fordi deres forhold til tider havde været udfordrende. Men sorgen viste sig at være stærkere, når det pludselig var begge forældre, der var væk.
Især da Pia Tafdrup skulle sige farvel til sin mors hus, blev hun overvældet af tabet.
”Min mors hus havde stået til salg i noget tid, men pludselig blev det solgt og skulle tømmes i al hast, og den proces gik for hurtigt for mig. Jeg ville gerne være i det, gå min mors ting igennem og have tid til processen, men det var ikke muligt. Det er voldsomt at miste sin forælder nummer to, fordi det samtidig rummer det meget sørgelige, at man skal lukke et hjem ned. Det er en hel verden, der forsvinder, når begge ens forældre er væk, og man skal rydde alt op," siger hun i et interview i ALT for damerne.
Holder forældrene i live
Da Pia Tafdrup i sin tid mistede sin demente far, skrev hun digtsamlingen ”Tarkovskijs heste”, så da moren gik bort, ville hun også skrive en digtsamling om hende.
At skrive om forældrene har været en vigtig brik i Pia Tafdrups sorgbearbejdelse, og hun tror, det kan være gavnligt for alle – forfatter eller ej – at skrive ting ned om de mennesker, man mister. På den måde bliver mindet om dem holdt i live.
”Jeg tror, at det at få lov at skrive om mine forældres liv og alderdom har betydet meget for mig. Nu er jeg jo forfatter, men jeg vil mene, at enhver, der mister, med stor fordel kan gøre notater og prøve at nedskrive de erindringer, der kommer. Man skal give sig tid, så vil der dukke flere og flere minder op. Ting, man ikke havde troet, man skulle huske, står pludselig på papiret, og det kan man have stor glæde af, ligesom det kan være en stor glæde at fortælle historierne videre til sine børn. Jeg tror, det betyder meget i sorgprocessen, at man ikke bare husker, men også formulerer.”
Det er ikke kun i sine tekster, at Pia Tafdrup forsøger at holde forældrene i live. I hverdagen prøver hun også at viderebringe nogle af de ting, som hun holdt af, forældrene plejede at gøre.
”De kan være der i måden, jeg laver maden på eller dækker bordet på. De kan være der i måden, jeg læser op for mine børnebørn. Jeg prøver at føre det videre fra mine forældre, som jeg har holdt af. I den slags handlinger er de til stede på en god og smuk måde, og det fylder rigtig meget. Jeg er forsonet med, at der var ting, min mor ikke kunne give mig, til gengæld gav hun mig så meget andet. Jeg ved, hun har gjort alt det bedste, hun kunne. Jeg har fået ufattelig meget med fra mine forældre, og det er det, jeg bygger mit overskud på, når jeg bevæger mig rundt i verden.”
Læs hele interviewet med Pia Tafdrup i ALT for damerne, nummer 38. Her fortæller hun mere om sit forhold til sin mor og deres til tider svære forhold, og om det hårde i at leve videre helt uden forældre. Du kan også finde artiklen i vores digitale magasinunivers, Flipp.
