Da
forfatter Pia Tafdrup mistede sin 91-årige mor for fire år siden, blev hun ramt
af en sorg, der var anderledes end den, hun forventede at mærke.
I
forvejen havde hun mistet sin far, så hun troede, at sorgen ville føles på
samme måde, når hun på et tidspunkt skulle miste sin mor. Især fordi deres forhold til tider havde været udfordrende. Men sorgen viste sig
at være stærkere, når det pludselig var begge forældre, der var væk.
Især
da Pia Tafdrup skulle sige farvel til sin mors hus, blev hun overvældet af tabet.
”Min
mors hus havde stået til salg i noget tid, men pludselig blev det solgt og
skulle tømmes i al hast, og den proces gik for hurtigt for mig. Jeg ville gerne
være i det, gå min mors ting igennem og have tid til processen, men det var
ikke muligt. Det er voldsomt at miste sin forælder nummer to, fordi det
samtidig rummer det meget sørgelige, at man skal lukke et hjem ned. Det er en
hel verden, der forsvinder, når begge ens forældre er væk, og man skal rydde
alt op," siger hun i et interview i ALT for damerne.
Holder forældrene i live
Da
Pia Tafdrup i sin tid mistede sin demente far, skrev hun digtsamlingen ”Tarkovskijs
heste”, så da moren gik bort, ville hun også skrive en digtsamling om hende.
At
skrive om forældrene har været en vigtig brik i Pia Tafdrups sorgbearbejdelse,
og hun tror, det kan være gavnligt for alle – forfatter eller ej – at skrive
ting ned om de mennesker, man mister. På den måde bliver mindet om dem holdt i
live.
”Jeg
tror, at det at få lov at skrive om mine forældres liv og alderdom har betydet
meget for mig. Nu er jeg jo forfatter, men jeg vil mene, at enhver, der mister,
med stor fordel kan gøre notater og prøve at nedskrive de erindringer, der
kommer. Man skal give sig tid, så vil der dukke flere og flere minder op. Ting,
man ikke havde troet, man skulle huske, står pludselig på papiret, og det kan
man have stor glæde af, ligesom det kan være en stor glæde at fortælle
historierne videre til sine børn. Jeg tror, det betyder meget i sorgprocessen,
at man ikke bare husker, men også formulerer.”
Det
er ikke kun i sine tekster, at Pia Tafdrup forsøger at holde forældrene i live.
I hverdagen prøver hun også at viderebringe nogle af de ting, som hun holdt af, forældrene plejede at
gøre.
”De
kan være der i måden, jeg laver maden på eller dækker bordet på. De kan være
der i måden, jeg læser op for mine børnebørn. Jeg prøver at føre det videre fra
mine forældre, som jeg har holdt af. I den slags handlinger er de til stede på
en god og smuk måde, og det fylder rigtig meget. Jeg er forsonet med, at der
var ting, min mor ikke kunne give mig, til gengæld gav hun mig så meget andet.
Jeg ved, hun har gjort alt det bedste, hun kunne. Jeg har fået ufattelig meget
med fra mine forældre, og det er det, jeg bygger mit overskud på, når jeg
bevæger mig rundt i verden.”
Læs
hele interviewet med Pia Tafdrup i ALT for damerne, nummer 38. Her fortæller
hun mere om sit forhold til sin mor og deres til tider svære forhold, og om det
hårde i at leve videre helt uden forældre. Du kan også finde artiklen i vores
digitale magasinunivers, Flipp.
