Puk Elgård om ensomhed: "Når man føler sig forladt, er det indimellem én selv, der er gået"

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

– Måske at jeg ofte siger: ”Det kan vi sgu da sagtens”. Hos mig er der ikke langt fra tanke til handling, og jeg laver alt ud fra ”de mulige søms princip”. Jeg skal forstå, at mit tempo ikke er alles tempo, og andre mennesker kan have brug for at fordybe sig og forfine deres arbejde. Jeg har slået vægge ned med en hammer og en skruetrækker og skrællet kartofler med en kuglepen. Jeg er nem at overtale til en udfordring på jobbet, hvor man ikke præcis ved, hvor det ender. Det er selvfølgelig en drivkraft at kunne handle hurtigt, men jeg ved, det irriterer nogen.   

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

– Meget er det bedste. Alder er et privilegie. Det er absolut ikke alle forundt at blive ældre. Jeg kan godt lide at hvile i den viden og ro, jeg har samlet mig gennem tiden. Jeg synes også, det er en hudløs tid med overgangsalder og en skrøbelighed, jeg ikke kan genkende fra tidligere. For tiden øver jeg mig på at møde mig selv med samme venlighed, som jeg møder andre mennesker.   

Hvad er det sjoveste kompliment, du har fået?

– Måske at jeg er folkelig, når jeg er på arbejde. I de finere kredse er folkelighed jo et fyord. Jeg synes, det er en kompliment. Det er meget sværere at lave tv, der skal falde i manges smag, end at lave et elitært højrøvsformat for en lille del af befolkningen. At styre gennem tv-branchen og holde tungen lige i munden gennem de sidste 25 år og blive kaldt folkelig, det synes jeg faktisk er et af de fineste prædikater.    

Hvad er du god til? 

– Alt muligt. Jeg er vist god til det, jeg beslutter mig for at prøve. Men hvad er god? Jeg synes ikke altid, det handler om resultatet. Jeg synes, det handler om at have modet til at prøve. Vi er alt for fokuserede på resultater. Tør du kaste dig ud i de udfordringer, du møder, på din vej, så er du en vinder. Punktum. Men jeg er forresten ret god til at indrette.   

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?

– At jeg er virkelig dårlig til at være lille. Jeg er meget dårlig til at bede om hjælp. At jeg skaber min egen ensomhed, hvis jeg er ked af noget og ikke beder folk komme og hjælpe mig. Det gør nas at indse. Når man føler sig forladt, er det indimellem én selv, der er gået. Psst … kan vi lave en T-shirt med det citat?  

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig? 

– Måske at jeg har ret meget temperament. Jeg kan godt sparke ting i stykker, hvis jeg bliver hidsig, eller råbe efter folk, hvis de kører råddent. Men det er sjældent, det sker. 

Hvem har gjort særligt indtryk på dig?

– Jeg mødte for år tilbage en kvinde i USA, der guidede mig igennem en hel del ritualer i den amerikanske vildmark i New Mexico. Jeg er faktisk ikke det mindste spirituel og var meget skeptisk. Men Helene, der var min ceremonimester, inspirerede mig meget. Hendes evne til at vende tingene til noget konstruktivt og hendes store kærlighed til moder natur har sat dybere spor i mig, end jeg havde forestillet mig. Jeg tænker ofte ”hvad ville Helene have sagt i den her situation?”, og så kan jeg se det med hendes øjne. 

Hvad skal du prøve, inden du dør? 

– Tror bare, jeg skal prøve at have et par dage, hvor jeg ikke bekymrer mig om noget. Jeg er indendørsmester i bekymringer. Jeg kan bekymre mig om ulykker, der aldrig sker, eller naturkatastrofer, der aldrig rammer. Eller sygdomme i min krop, der kun er fantasi. Det er sgu irriterende. Så øverst på min bucketlist står der ”Bekymringsfrie dage”.