Rane Willerslev faldt i søvn til parterapi: ”Min ekskone fik nok”
Rane Willerslev forstår godt, at hans ekskone gik fra ham, for han gav hende ”nul og en shit” og faldt i søvn midt i en parterapi-session. Til gengæld har han lært en hel del om kærlighed og prioriteringer i et parforhold, og det fortæller han blandt andet om i den nye bog ”Modne Mænd 3”, der udkommer den 12. oktober, og som ALT.dk har fået lov til at bringe nogle uddrag fra her.
Af: Bo Østlund Foto: Fra bogen ’Modne Mænd 3’: Bo Østlund
”Jeg har valgt en livsbane, som er antropologi, og den kræver, at jeg er meget væk og skal rejse meget rundt i verden på feltarbejder. Disse rejser har jeg foretaget og prioriteret kompromisløst, selvom alle mine forhold, siden jeg var ung, er kuldsejlet på grund af rejserne. Og sådan gik det også med mit første ægteskab.
Jeg mødte min ekskone på en blind date gennem en fælles bekendt, da jeg var i midten af 30’erne. Hun blev gravid efter blot to uger, og jeg havde på det tidspunkt netop planlagt et seks måneder langt ophold i Kamtjatka, og vi aftalte at få barnet, selvom jeg insisterede på, at jeg skulle afsted. ’Er du nu sikker på, at det er en god ide,’ spurgte hun mig, men jeg svarede: ’Det bliver jeg simpelthen nødt til.’
Jeg rejste to uger efter, at vi havde opdaget, at hun var gravid, og jeg kom først hjem igen et par uger før, at hun skulle føde. Da barnet var kommet til verden, skulle hun flytte til Aarhus for at arbejde som jurist, og nu skulle vi lære hinanden at kende, men efter bare et halvt år tog jeg igen afsted i fem-seks måneder. I mellemtiden faldt hun aldrig til i Aarhus, så hun sad og blev mere og mere desillusioneret, forståeligt nok.
De fleste andre mænd havde sikkert sagt nej, fordi de følte, at de burde være hjemme og lære deres nye kæreste og barnet at kende, men jeg havde fået forskningsfri og forskningsmidler til at rejse ud, og det gjorde jeg med meget stor kompromisløshed. Jeg hørte sikkert min fars ord om pligt og hårdt arbejde, men mit arbejde var også dengang min store passion, og jeg kunne ikke sige nej til at rejse til Sibirien for at udforske selvmord og frivillig død. Passionen og min enorme glæde ved at tilegne mig viden var vokset i de tre år, hvor jeg som ung boede hos min far efter mine forældres skilsmisse.
Så du havde slet ikke følelsen af, at det vigtigste i hele verden var at være sammen med din nye, dejlige kvinde og jeres lille barn?
Slet ikke. Den følelse er totalt understimuleret og underkommunikeret i min verden. Derfor har jeg et hav af forliste forhold bag mig.”
(…)
Hvor længe varede dit første ægteskab?
”Vi var sammen i otte år og fik med to års mellemrum vores to døtre, Gertrud og Thyra, sammen, og set i retrospekt har min hustru jo været ufattelig udholdende, for jeg var stort set altid væk på ekspeditioner. Og når jeg endelig var hjemme, deltog jeg ikke i pasningen af vores børn eller i familielivet, fordi jeg sad og skrev og ikke kunne overskue at deale med dem. Jeg stod ikke op om natten og tog dem, og jeg var ikke kærlig nok. Jeg gjorde, som min far havde gjort, dog uden at smide vores børn i ishavet.
Det kan godt være, at tavse Dagmar gad det med Knud Rasmussen, men tingene har ændret sig. Det er der ikke nogen kvinde, der længere vil stå model til, og hvorfor skulle de også det – så til sidst havde min ekskone fået nok og sagde: ’Jeg gider simpelthen ikke mere.’
Annonse
Set i bakspejlet havde jeg fået mange advarsler, inden hun forlod mig. På et tidspunkt hev hun mig til en eller anden smart ass-parterapeut i Risskov, og midt under samtalen faldt jeg i søvn. ’Se!’ sagde hun. ’Det er det, jeg siger. Han er overhovedet ikke til stede. Han sover.’ Parterapeuten sagde: ’Aj, han sover ikke.’ Men jeg snorksov, fordi jeg var så træt. Jeg arbejdede jo altid og sov kun tre-fire timer hver nat.”
Hvornår forlod hun dig?
”I 2014. Og da hun gjorde det, gik jeg helt ned med flaget. Jeg var på det tidspunkt professor i Aarhus. Vi havde sammen været nogle år i Oslo, hvor jeg var direktør for deres kulturhistoriske museum, og min ekskone ville gerne være blevet i Oslo, men jeg savnede forskningen, så igen var det mig, som bestemte.
Hun fortalte mig det i vores sommerhus i Tisvilde, og først så troede jeg ikke på, at hun mente det. Men det gjorde hun sgu, og så var det bare slut. Smask. Jeg vidste ikke engang, hvad NemID var, for jeg havde ikke taget stilling til en skid, og jeg anede heller ikke, hvad der stod på vores bankbog, og hvad vi skyldte, selvom jeg havde bragt masser af penge hjem. Jeg lå bare lige pludselig i fosterstilling og stirrede med tomme øjne ind i væggen, da hele lortet var faldet fra hinanden.
Efter skilsmissen var jeg tæt på at sygemelde mig. Jeg var forskningsfri, og for første gang i mit liv skulle jeg ikke sidde og arbejde 80 timer om ugen, så jeg lå bare i sommerhuset i Tisvilde og gloede ud i luften. Jeg blev boende deroppe, mens min ekskone fandt en ny bolig. Hun flyttede til København med børnene, og det var en kæmpe katastrofe, for jeg var jo ansat i Aarhus, så jeg pendlede fra Aarhus for at hente børnene, som dengang var syv og seks år, hvorefter vi kørte op i sommerhuset.
I begyndelsen så jeg dem kun hver anden weekend, og det var hårdt, at de lige pludselig blev revet ud af mit liv, samtidig med at jeg også stadig havde en emotionel binding til deres mor. Nu ser jeg dem heldigvis meget mere.”
Havde du skyldfølelse?
”Sindssygt meget.”
Hvorfor?
”Fordi jeg godt kunne forstå, hvorfor hun ikke gad. Jeg ville ikke engang gide mig selv. Hvad havde jeg tilbudt hende? Nul og en shit. Det var helt nederen. Skilsmissen var et kæmpe livstraume, så jeg begyndte at gå til psykolog. Hun var en sej, old school-kvinde, og da jeg begyndte at pive og fortælle hende, at det hele var min fars skyld, fordi jeg havde kopieret ham og var blevet opdraget til at være en arbejdsmaskine, sagde hun: ’Jeg har rigtig mange mænd, der kommer ind til mig, fordi de ikke ved, hvad det vil sige at være en mand, men det lærte din far dig rent faktisk på en klassisk måde.’ Og det havde hun jo ret i.
Annonse
Jeg gik der seks gange, og psykologen fik hanket lidt op i mig, fordi hun påpegede nogle af de gode ting, som min far havde leveret. For eksempel er det ikke kun dårligt, at jeg har valgt at udleve og følge min passion og mine drømme. Jeg sidder jo med venner, der ikke har gjort det, og som nu sidder og siger: ’Åh, bare jeg dog var taget på den kanoekspedition.’ Det gjorde jeg, men prisen har også været høj.”
(…)
Så du benyttede ikke krisen til at efterrationalisere dit liv og dine handlemønstre og sidde i lotusstilling på en bjergtop og finde dig selv?
”Det er jo korrekt, at man ikke skal lade en krise gå forbi, men i stedet udvikle sig og reflektere og tænke over tingene og spørge sig selv: ’Hvordan vil jeg leve?’ Det gjorde jeg ikke. Jeg valgte helt klassisk ret hurtigt at kaste mig ud i et nyt forhold. Det havde sikkert været sundt på alle mulige måder, at jeg havde holdt en længere pause, men jeg fortryder intet, og jeg er meget taknemmelig for og meget tilfreds med den form, som mit liv nu har taget.
Måske valgte jeg i begyndelsen den klassiske desperationsvej, men der er ikke kun én vej, der fører til Rom, og i en alder af 46 nåede jeg frem til erkendelsen, at hvis du ikke investerer noget i dit forhold, så holder det ikke. Så enkelt er det. Jeg arbejder stadig meget, så jeg kan ikke garantere dig, at jeg ikke igen ender i samme situation, men jeg lægger nu meget mere energi i mit parforhold i weekenderne, og ferier har jeg aldrig holdt før nu, fordi jeg skulle arbejde. Jeg kan arbejde sent i hverdagen, men jeg rejser ikke længere, og jeg vågner hver morgen ved siden af min kone, og vi spiser morgenmad sammen. Så må vi se, om det holder om 30 år, men udgangspunktet er langt bedre end tidligere.”
Rane Willerslev, direktør, professor i social antropologi.
Født 5. juni 1971 i Gentofte.
Rane Willerslev har siden juli 2017 været direktør for Nationalmuseet. Han er professor i social antropologi (Aarhus Universitet), og har en ph.d. fra University of Cambridge og en kandidatgrad i Visuel Anthropology fra University of Manchester.
Rane Willerslevs vigtigste forskningsfelt har været blandt Sibiriens oprindelige folk – jukagirerne og tjiukterne, og han har udgivet flere bøger, været medforfatter til mange artikler, bogkapitler og akademiske monografier og været redaktør og medredaktør på tre store bogserier.
Rane Willerslev – som er en af Danmarks mest populære og efterspurgte foredragsholdere, når han er på farten i sin sparsomme fritid – har prøvet lidt af hvert. Han har været tæt på at fryse ihjel i 65 graders kulde i Sibien, stået ansigt til ansigt med det berygtede ik-folk i Uganda, mødt en vred og aggresiv bjørn i Kamtjatka og flygtet ud i tajgaen jagtet af den russiske skindmafia.
Rane Willerslevs senest bog – ‘Ekspeditioner – fra Tundraen til Savannen’ – udkom i oktober 2020.
Kilde: Modne Mænd 3
Om mandetrilogien ”Modne Mænd”
Mandetrilogien ’Modne Mænd’ består af tre samtalebøger med kendte danske mænd, skrevet af forfatter Bo Østlund.
Den første udkom i 2016, hvor 24 kendte mænd fortalte om nogle af livets store spørgsmål – herunder Troels Kløvedal, der fortalte, at han var døende.
Nu afsluttes mandetrilogien med endnu to værker.
I august udkom ’Modne Mænd 2’ med 14 nye samtaler og den 12. oktober udkommer ’Modne Mænd 3’, hvor nedenstående kendte danskere åbner op og fortæller om deres livs op- og nedture:
