rosevin i glas

Er du også vild med rosé? Så er denne festival lige noget for dig

Fyld dig med lyserøde dråber til roséfestival den 17. og 18. maj.

Forår og sommer er lig med rosévin – og helst i rigelige mængder.

Er du også vild med at fylde dig med de lyserøde dråber, kan du nu tage dit vinforbrug til et helt nyt niveau ved at tage en tur på roséfestival.

Her kan du smage dig igennem hundredevis af forskellige rosévine, og selvfølgelig også købe et par flasker med hjem, så du har et lager til næste gang, du skal mødes med veninderne.

Festivalen finder sted den 17. og 18. maj på Amerikakaj i København, som ligger lige ud til vandet.

Derfra er der altså (forhåbentlig) god mulighed for at få en lille solstråle på næsen og kigge lidt på en smuk udsigt, mens du drikker din vin – og  findes der egentlig nogen bedre forsmag på sommeren?

Du skal dog være hurtig til at drikke vin, hvis du skal nå at få smagt dig igennem de over 100 forskellige roséer på festivalen, for når du køber en billet, har du to timer til at fylde dig, inden det er næste holds tur.

Så på med solbrillerne og afsted, hvis du også elsker rosé!