Se første billede af Ryan Gosling som dukken Ken
41-årige Ryan Gosling spiller den mandlige hovedrolle i den kommende film om Barbie. Men hvad tænker I om ham i rollen som Ken?
Vi har sukket over ham i film som The Notebook, Drive og La La Land. Nu skal den 41-årige skuespiller Ryan Gosling så løfte rollen som Ken i den nye film om plastikdukken over dem alle, Barbie.
Men duer det?
Her på redaktionen tvivler vi, for hvem har ikke leget med Barbie- og Ken-dukkerne som barn – og var Ken ikke altid den lidt irriterende hang around i legen? Undertegnede syntes i hvert fald ikke, at Ken-dukken med sit plastikhår var min favorit Barbie værdig.
Nu er det første billede af Ryan Gosling, som Ken blevet lækket. Håret er blevet afbleget, six-packen optegnet, og Ken-trussen trukket godt op.
Vores første reaktion er meget lig Emma Stones i filmen Crazy Stupid Love:
Seriously?! It's like your photoshopped ...
Kigger man på Twitter, er reaktionerne blandede. Nogle synes, at det er fjollet, at en 41-årig mand skal spille den evigt-unge Ken, andre forsvarer valget, fordi det er Ryan Gosling, men hvad synes I?
Titelrollen som Barbie spilles af Margit Robbie, og filmens plot er stadig hemmeligholdt. Filmen forventes at få premiere 21. juli 2023.