Sådan får du lækre sommerben
Termometeret står snart på sommerkjoler, men er du klar til at fremvise huden under sweateren og de lange bukser? Vi guider dig til en lækker krop i en fart…
1 Glødende hud med hjemmespa
Først og fremmest skal din hud være i topform. Ud over at drikke dine 8 glas vand om dagen, så du er fugtet indefra, kan du udrette mirakler med en ugentlig spasession derhjemme. Sænk belysningen, eller sluk helt, og tænd et duftlys. Hop i bad, og skrub din hud med en hamphandske eller bodyscrub. Smør dig ind i rigeligt olie, og skyl den af. Resterne bliver siddende på din hud og får den til at stråle, selvom du tørrer dig med et håndklæde efter badet.
1. Natural Body Oil med rooibos-ekstrakt, der er 200 gange stærkere end E-vitamin. Oh-lief, 199 kr. 2. Fugtgivende sojalys, der kan brænde, mens du er i bad, og hældes direkte på din hud bagefter. Moisturising Body Candle, SoyLites, 235 kr. 3. Bodyscrub, der giver huden verdens bedste duft af frisk pebermynte og modvirker væskeophobninger. Skin Brightening Exfoliating Polish, Balance Me, 195 kr.
2 Din nye bedste ven: selvbruneren
Huden syner mere ensartet, og silhuetten smallere, når du er let gylden. Hvis du hverken har tid eller råd til en uge sydpå, må du ty til selvbruneren. Men frygt ikke, for tiden med ildelugtende hud og kedelige striber er slut. Selvbrunere er blevet lækre og lette(re) at have med at gøre.Sådan gør du: Din selvbrunersucces afhænger af, hvor grundig du er. Vi anbefaler, at du sætter en times tid af et par timer inden, du går i seng.
1. Selvbruneren, som har vundet de fleste priser, fordi den giver verdens flotteste farve: Tinted Self Tan Mousse, Vita Liberata, 199 kr. 2. Brug GloMinerals Body Bronzer oven på din selvbrunergyldne hud for ekstra glød. GloMinerals Body Bronzer 400 kr.3. Du må ikke glemme at give ansigtet farve, når du er i gang. BB Gradual Tan Face, Medium, James Read, 195 kr. 4. Luksuriøs selvbruner med kakaobønneekstrakt til hele kroppen. Delicious Self Tanning Cream, Clarins, 275 kr. 5. Gør som modellerne, og brug en kropsfoundation, der kan vaskes af igen, når aftenen er omme. Face & Body Foundation, MAC, 225 kr.
Sådan bruger du din selvbruner:
1. Tørre hudpartier tager anderledes imod farven end blød, fugtet hud, så start med at tage et langt bad, og skrub huden godt – vær især grundig på fødder, hænder, knæ og albuer. Barbér også benene, så selv-bruneren ikke sætter sig i stubbene.
2. Tør huden godt, og smør fødder, hænder, knæ og albuer ind i en let bodylotion, så du undgår tørre pletter, der suger mere selv-bruner end resten af kroppen.
3. Brug en selvbrunerhandske til selv-brunermousse og en latexhandske til selvbrunerlotion. Så bliver farven ensartet, og du slipper for misfarvede hænder.
4. Sørg for at fordele selvbruneren ligeligt. Brug eksempelvis tre pump til hvert ben og et enkelt pr. arm.
5. Slut af med at påføre en lille mængde oven på hænderne, og gnid overfladerne mod hinanden. Brug pegefingeren til at fordele farven på den modsatte hånds fingre, men husk at tørre den af igen i et fugtigt håndklæde!
6. Vent et kvarter, og tag så løstsiddende tøj på, som du kan sove i. Så undgår du, at dine lagner tager farve.
3 Den ultranemme løsning: kropsbehandling
Hvis du ikke orker selv at scrubbe, rense og smøre, kan du bestille en professionel skønhedsbehandling, der gør din krop smukkere på yderst lækre 90 minutter. Vi anbefaler Body Facial hos Doll Face, der som navnet antyder er en kropsbehandling med alle de eksklusive ingredienser fra en ansigtsbehandling, såsom dybderens, peeling, frugtsyre og maske. Resultatet er verdens blødeste hud, der ser helt fantastisk levende og sund ud.
1,5 time, 1.395 kr. Doll Face, Østergade 13, 1. sal, 1100 København K. Læs mere på Dollface.dk.
4 Stram huden op derhjemme gør det selv
1. Opstrammende gelecreme med ren koffein. Body Sculpter, Biotherm, 399 kr. 2. Body Firming Emulsion indeholder CPX Vital Extract, der virker stærkt opstrammende. Sensai, 725 kr. 3. Du kan også komme nemt til den gode krop med en skrumpende creme. Super Fit Size Zero, Rodial, 645 kr.
5 Fjern hårene
Medmindre du har afsat tid til barbering hver eneste dag, er det smart at vokse dine ben eller bruge hårfjerning, så du undgår skægstubbe, der titter frem i løbet af no time. Prøv en hårfjerningscreme eller en epilator. Epilering gør ondt den første gang, men derefter vil du kunne mærke det mindre og mindre for hver gang, du epilerer, da hårene automatisk vil blive mindre genstridige.
1. Hårfjerningscreme, der gør det af med hårene på bare tre minutter. Bare påfør, vent og skrab af. Hair Removal Creme, Veet, 99 kr. 2. Remington laver markedets mest effektive epilatorer til gode priser. 5 i 1 Epilator & ladyshaver, Remington, 749 kr. 3. Du får røde knopper efter epilering, så gør det 24 timer inden, du skal vise ben, og smør med aloe vera gel bagefter. Aloe Vera Gel, Avivir, 110 kr.
LÆS OGSÅ: Guiden til den bedste (og sundeste) solbadning