Sådan booster du opsparingen

Kvinder skylder sig selv at spare op til pensionen. Det mener Helle Hytting Ullum, som har investeret i aktier, siden hun var helt ung. Og det der med aktier er faktisk ikke så svært, som man umiddelbart skulle tro.

Hvorfor investerer du i aktier?

– Den største grund er, at over en lang periode har de vist sig at give et bedre afkast end nogen andre ting. Jeg investerer også i blandt andet ejendomsobligationer og almindelige obligationer.

– Jeg har altid været interesseret i tal og i at eksperimentere med tekniske ting. Da jeg var 22-23 år, begyndte jeg at lave aktieinvesteringer i en kapitalpension. Jeg var heldig med de første investeringer, og det gav blod på tanden. Efterfølgende er der ting, der er gået smaddergodt, og ting, der er gået mindre heldigt – men kigger man langsigtet på det, har det stadig været en god forretning.

Hvorfor ikke bare en traditionel pensionsopsparing?

– Det har jeg gennem mit job. Men den sikrer mig slet ikke den levestandard, jeg har i dag. Den giver mig ca. halvdelen af min løn. Med mine investeringer tror jeg, at jeg kan få en pension, der svarer til 75-80 procent af min nuværende årsløn. Jeg tror, at man er nødt til at sikre sig selv og tage sagen i egen hånd, hvis man har mulighed for det. Starter man tidligt, kan man komme langt for ikke særlig store penge. Min første investering var på 5.000 kr.

Hvordan investerer du?

– De danske aktier har jeg typisk selv investeret i, mens de udenlandske er gennem investeringsforeninger, fordi jeg simpelthen ikke har godt nok tjek på de udenlandske aktier. Jeg har aktier både i C20-indekset og andre indekser og meget ofte virksomheder, hvor jeg har kendskab til området.

– Da jeg begyndte at investere, valgte jeg noget, som jeg selv kendte til, f.eks. Københavns Lufthavn, leverandører til luftfartsindustrien og flyselskaber, fordi jeg selv arbejdede inden for branchen. Ellers læste jeg en masse og søgte informationer fra bekendte, der kunne fortælle mig om det, jeg ikke kunne læse mig til.

Synes du ikke, at du løber en risiko med dine penge?

– Indtil videre er jeg på plussiden i forhold til de investeringer, jeg har gjort. Jeg havde mange it-aktier, da boblen bristede i 2001, hvor jeg lærte på den hårde måde, at man ikke skal have mange aktier i én industri. Det er lærepenge. Men når det går dårligt i én type virksomhed, går det ikke nødvendigvis dårligt andre steder. Efterhånden som jeg har fået mere at investere for, har jeg spredt det på brancher og virksomheder. Jeg har en regel om, at jeg ikke må have en selvstændig aktie i min portefølje, der vægter mere end ti procent – og helst ikke mere end fire-fem procent. Sker det, sælger jeg ud af den og køber nogle andre. Hvis du har mange penge i én aktie, og den tordner op ad, så skal du sælge nogle af dem, fordi det er sjældent, at en aktie bare fortsætter. Du vil ikke have en aktie, som fylder det hele, og som pludselig går rabundus.

Hvor strategisk skal man være for at investere rigtigt?

– I bund og grund handler det om sund fornuft, og det har langt de fleste kvinder. Jeg bruger tre-fem timer om ugen på at følge med. I krisetider køber jeg typisk aktier, som, jeg tror på, vil komme op igen efter et hak i tuden, fordi de har været ramt af hele hysteriet, når det går galt i markedet. Mange mænd køber og sælger hele tiden, hvor kvinder typisk er mindre risikobetonede, og det er en fordel. Omvendt er kvinder også mere bange for at gøre det forkerte og tænker mere over tingene, inden de hopper ud i det. Vi kvinder skylder os selv at bruge tid og kræfter på pensionen, fordi vi lever længere end mænd, og vi har brug for at have noget på kistebunden at leve af.

Helles 3 gode råd til dig, der overvejer at spare op til pensionen ved at investere i aktier:

1. Søg information om investering i aktier via din bekendtskabskreds eller steder som Dansk Aktionærforening. Man skal huske, at bankerne er sælgere og ikke nødvendigvis rådgivere. Mht. banken har jeg gode erfaringer, men der findes masser af eksempler, hvor det ikke har været tilfældet.

2. Start ud i det små – der vil være nogle investeringer, der går godt, og andre, der går dårligt.

3. Sørg for at tænke langsigtet. Man kan sagtens lave gode resultater på kort tid, men hvis du virkelig vil arbejde med investeringer i aktier og få en portefølje op at stå, skal du tænke mindst 10 år frem. Gå ikke i panik, selvom det begynder at gå dårligt. Der vil som regel komme noget fornuftigt ud af investeringerne i sidste ende.

Læs om kunsteren Lo Maalue Lynghøjs investeringer på næste side„Jeg investerer med hjertet"

Hvis du er nybegynder og gerne vil sætte dine penge i kunst, kan det være en uoverskuelig jungle. Kunsteren Lo Maalue Lynghøj investerer i andres kunst, hvis hun kan fornemme, at kunstneren har et særligt talent, men kun hvis kunstværket rammer hende lige i maven.

Hvorfor investerer du i kunst?

– Hele mit liv er bygget op inden for kunsten. Jeg lever og ånder for det. Somme tider møder jeg en kunstner, som, jeg stoler på, vil nå langt, og som jeg har lyst til at støtte i sin vej videre. Det er ikke nødvendigvis store navne, men kunstnere, som, jeg kan fornemme, har et helt særligt talent. Hvis jeg selv har tjent penge, så kan jeg godt lide at bruge dem på andres kunst. Kunst er unika. Den kunst, jeg har købt, findes der kun ét eksemplar af i hele verden. Jeg synes, at det er fedt at vide, at der ikke er andre, der ejer det samme som mig.

Forventer du at tjene på det?

– Kunst er mange gange en langsom proces. Du kan sagtens lave en investering, som pludselig om mange år stiger helt vildt i værdi. Alt, hvad jeg har investeret i, tror jeg, er steget lidt. Jeg køber kun, hvis jeg kan mærke, at det er kunstnerens passion i livet at lave sine værker. Det er sjovt at tænke på, at man kan ramme én, der bliver kendt. Men jeg investerer mere med hjertet end med det formål, at det skal blive min pensionsopsparing. Kunst er en anden måde at investere på end i f.eks. aktier. Jeg synes næsten, at det er en klam tanke, at noget, der kan være så følelsesmæssigt dybt, bliver købt med det ene formål at tjene penge. Når folk køber kunst af mig, så skal det være, fordi de ikke kan leve uden det, og fordi de har set det i mit galleri og ikke kan glemme det, efter de er kommet hjem. Jeg kan godt leve med ikke at tjene mange penge på mine investeringer. Jeg smider også penge efter dyre Gucci-tasker, og der får jeg nok heller ikke pengene hjem igen. Hvis jeg ser noget, som jeg bare må eje, så køber jeg det.

Hvordan kom du i gang?

– Jeg har haft interessen for kunst, siden jeg var en helt lille pige. Jeg har altid tegnet og malet, og kreativiteten har jeg fået ind med modermælken. Min far havde en værktøjsfabrik, så lysten til at lave unikke ting og skabe nyt stammer fra ham og hans værksted, hvor jeg kunne gå og pusle med alt muligt. Mit første kunstværk købte jeg for ti år siden. Der var noget genkendeligt over det, og jeg kunne mærke, at det måtte jeg bare have med hjem. Det ramte mig lige i maven.

Hvor mange kunstnere har du købt af?

– I alt har jeg 12 forskellige kunstneres ting i mit hjem. Hvad den samlede pris er, kan jeg ikke huske, men pris er også noget meget individuelt, når det kommer til kunst. Man kan ikke sige, at et kunstværk skal ligge i et bestemt prisleje, før at det er værd at investere i. Et lille litografi kan sagtens stige meget mere i værdi end et stort originalt maleri. Hvis man vil investere i kunst, skal man spørge sig selv, hvor mange penge man har lyst til at bruge på det, og så finde noget, der er afstemt med ens forventninger.

Hvor strategisk kan man være i sine kunstkøb?

– Jeg synes, at man skal købe ting, man kan lide, og samtidig se på, om kunstneren har været i gang i noget tid. Hvis jeg var nybegynder, ville jeg henvende mig i gode gallerier, så jeg kunne få de fornødne oplysninger både om kunstnere og værkerne. Man skal forsøge at lade være med købe noget hovedkulds, men altid undersøge, hvad der ligger bag.

Lo Maalue Lynghøjs 3 gode råd til dig, der overvejer at investere i kunst:

1. Først og fremmest skal du følge dit hjerte. Find noget, som taler til dig, og som du kan holde ud at kigge på i mange år. Gerne noget, som du ikke kan forestille dig at bo uden.

2. Før du kaster 20.000 kr. efter et maleri, er det en god idé at følge kunstneren eller et galleri, som arbejder med kunstneren, så du ikke køber noget af en, der kun har været i gang i tre måneder. Søg information på nettet og hos gallerier, så du ved, hvad der rører sig, og hvad der er døgnfluer.

3. Spørg dig selv, om du vil blive ked af det, hvis det aldrig blev en krone mere værd.

Få økonom of civilingenør, Anette Krarups, investeringsråd på næste side„Stol på din mavefornemmelse"

Anette Krarup har ingen pensionsopsparing. Til gengæld ejer hun andele i to erhvervsejendomme i Danmark og en vindmølle i Tyskland. Og hun drømmer om at købe flere af begge dele i fremtiden.

Hvorfor har du investeret i fast ejendom?

– Den overvejende grund til, at jeg lavede investeringerne, handlede om skattefradraget, som er meget fordelagtigt, når det kommer til den type investeringer. Jeg ville have mere ud af mine penge, og det får jeg på den her måde. Desuden har jeg ikke nogen pensionsopsparing, fordi jeg simpelthen ikke tror på, at pensionsselskaberne kan sikre det afkast, som de lover. På den her måde kan jeg styre det selv, og jeg er altid sikret den værdi, som min ejendomme har.

– Når det er sagt, blev jeg nok også revet med af den voldsomme værdistigning, som prægede det danske ejendomsmarked i 2007, da jeg købte dem.

Hvordan fandt du ud af, at det skulle være præcis de to ejendomme?

– Jeg arbejder i ejendomsbranchen, hvilket giver mig en klar fordel, så jeg researchede selv frem til en K/S udbyder (et såkaldt kommanditselskab, hvor ca. 10 personer går sammen om en investering, red.), som havde en profil, der passede til mig. Derefter aftalte jeg et møde med deres sælgere, hvor de præsenterede mig for deres forskellige tilbud. Til slut fik jeg en revisor og en rådgiver til at tjekke, om tilbuddet var godt nok. Og så slog jeg til.

Hvor involveret er du i de investeringer, du har nu?

– Jeg sidder i bestyrelsen, så jeg hele tiden har mulighed for at være involveret i, hvordan vi kan sikre gode lejere i vores ejendomme, så vi også får noget retur for vores indskud. Lige nu ligger der blandt andet en Biva, Bo Concept og en T. Hansen i lokalerne.

– Desuden har jeg den fordel, at jeg altid lige kan køre forbi og se, hvordan det går med lejerne. Det betyder meget for mig, at mine investeringer ligger fysisk tæt på. Jeg kan nemmere forholde mig til dem.

Hvad betyder det for din investering, når priserne på ejendomsmarkedet falder, som vi ser for tiden?

– Da finanskrisen for alvor fik fat, reagerede jeg mere praktisk end følelsesladet: Lejerne blev tjekket grundigt, og alle muligheder for omstrukturering og optimering blev overvejet.

– Det handlede om at beskytte vores aktiver, så de ikke røg med ned.

– Man er nødt til at have is i maven i sådan en situation. Panik og vrede kan man ikke bruge til noget. I stedet skal man handle, så skaderne bliver så begrænsede som muligt. Den reaktion er nok meget typisk for mig.

– Jeg investerede i mine to erhvervsejendomme i 2007. Lige nu er de faktisk værdisat lavere, end da jeg købte dem for fire år siden. Heldigvis tænkte jeg på den lange bane, da jeg lavede min investering og skulle have styr på finansieringen af mit køb, så jeg har ikke dyre, kortsigtede lån i ustabile banker. Det har været afgørende for mig.

Hvordan kom den tyske vindmølle ind i billedet?

– For det første kan jeg godt lide vindenergi, og det er noget, jeg gerne vil støtte op omkring gennem mine investeringer. Men det handlede også om, at der er en fast og høj elpris i Tyskland, som er garanteret af den tyske stat i modsætning til i Danmark, hvor vi har markedsregulerede elpriser. Det betyder, at man kan regne med, at der kommer penge tilbage.

– Jeg ejer en andel i vindmøllen, og måden, investeringen er bygget op på, minder meget om den, jeg kender fra ejendomsmarkedet, hvilket også gjorde, at jeg følte mig mere tryg ved at kaste mig ud i det.

Hvilke investeringer planlægger du i fremtiden?

– Jeg kunne godt tænke mig en vindmølle mere, fordi jeg interesserer mig for alternativ energi, og fordi jeg er meget tilfreds med det stabile afkast, jeg får fra den. Men lige nu er tiden også ideel til at investere i fast ejendom, fordi priserne på markedet er i bund, så man kan gøre fornuftige køb. Det kræver bare, at man har et godt cashflow, for mange banker har stadig kassen smækket i som følge af finanskrisen.

Anette Krarups 5 gode råd til dig, der overvejer at investere i ejendomme:

1. Invester med forstand. Det er f.eks. ikke et godt nok argument for at købe et sommerhus, at din veninde har sommerhus i samme område.

2. Invester ikke flere penge, end du kan tåle at tabe.

3. Tænk over beliggenheden, så der ikke bliver problemer med udlejningen, hvis det er et erhvervslejemål.

4. Stol på din mavefornemmelse. Hvis du føler dig usikker, så skal du ikke gøre det.

5. Få en revisor og andre rådgivere til at kigge vurderingen igennem, før du køber.

Få 8 gode investeringsråd på næste side8 investeringsråd til dig

1. Bliv afklaret omkring, hvor risikovillig du er:

- Hvad er formålet med investeringen (f.eks. pensionsopsparing)?

- Hvad vil et eventuelt negativt resultat betyde for din økonomi?

- Hvor mange penge har du mulighed for at investere?

2. Tænk på skatten – der er forskel på satserne for pensionsopsparinger og frie midler – og på aktier og obligationer.

3. Spred dine investeringer – både på aktier og obligationer, men også geografisk og branchemæssigt.

4. Tænk langsigtet – aktier er ejerandele i virksomheder, som man vælger, fordi man tror, virksomheden kan tjene penge. Men på det daglige børsmarked er der mange andre faktorer, som påvirker aktiekurserne – både opad og nedad.

5. Vær ydmyg – det er svært at slå markedet. Følg ikke ukritisk „gode råd", men gør dit hjemmearbejde, og køb kun aktier, som du har sat dig ordentligt ind i – husk risiko og afkast følges ad.

6. Gennemgå dine investeringer med jævne mellemrum – og mindst én gang om året. Det kan være nødvendigt med tilpasninger, hvis f.eks. aktieandelen er blevet for stor. Typisk falder risikovilligheden med alderen.

7. Kend dig selv. Hvis økonomi og aktier interesserer dig, kan du sagtens manøvrere rundt i markedet. Men hvis ikke, så søg råd i din bank. Investeringsforeninger er også til stor hjælp for personer, som ikke selv vil bruge tid på at følge markederne – og genialt, hvis man skal sprede sig på flere aktier, men kun har små midler.

8. Gør det ikke sværere for dig selv – vi er omgivet af brands, som er børsnoterede. Nogle af dem kan du måske identificere dig med, f.eks. Adidas, Louis Vuitton, Hugo Boss eller Hennes & Mauritz. Men husk nu spredningen!

Kilde: Bente Borup, investeringschef i Sydbank