Sådan undgår du at blive snydt på nettet

Det er så utrolig nemt at handle på nettet – du slipper for transport og lange køer til prøverummet i smarte københavnerbutikker. Faktisk kan du sidde i Thyborøn og købe Gucci-tasker og franske specialiteter og få dem leveret til din dør.

Vi danskere køber alt fra tøj til rejser på nettet og er blandt de mest ivrige online-shoppere i Europa. Vi har efterhånden lært, at vi ikke skal falde for de lidt for gode tilbud i spam-mails, der fortæller os alt fra, at vi er blevet forhåndsgodkendt til et lån (vi aldrig har ansøgt om), til, at vi er blevet særligt udvalgt til at kunne købe en iPad til 20 dollars. Vi er også ved at forstå, at vi ikke skal hoppe på de såkaldte Nigeria-breve, hvor vi ud af det blå får en mail, der lover os store pengesummer, hvis vi vil hjælpe en stakkels embedsmand eller ekspræsident med at få penge ud af landet.

Men i takt med at vi blevet bedre til at spotte de brodne kar, er bagmændene også blevet mere snedige og teknisk dygtige.

Falske sider

En af de metoder, som ser ud til at være i vækst, går ud på at lave en falsk hjemmeside, der reklamerer med mærkevarer til spotpriser.

Sidder som Marcjacobstaskersalg.com, Manoloblahnikdanmark.dk og Guccikvinder.com lokker med luksusmærkevarer til langt under halv pris. Fælles for alle tre sider er, at det er kopivarer, og bagmændene har base i Asien.

– Problemet er ikke så stort endnu, men vi er opmærksomme på, at der kommer flere og flere af den her slags sider. Det skyldes blandt andet, at det ikke er særligt krævende for personerne bag at komme i gang. De skal bare sætte siden op, lave en annonce på f.eks. Facebook og vente på, at kunderne begynder at bestille varer, siger Lars Schmidt Larsen, som er direktør for E-mærket – en mærkeordning for danske hjemmesider, der skal gøre nethandel til en sikker affære.

Sagsanlæg

I Danmark er det ikke ulovligt at købe kopivarer til eget forbrug fra lande, hvor det er tilladt at sælge dem. Alligevel risikerer man, at ens varer bliver tilbageholdt i tolden af SKAT, fordi indehaverne af det originale brand har bedt tolderne om at beslaglægge alle varer, som krænker deres ophavsret. I de tilfælde kan man faktisk få et sagsanlæg på halsen. Det skete for en dansk mand, som købte et falsk Rolex-ur til 2.000 kr. på en kinesisk hjemmeside. Uret blev stoppet i tolden og sendt til det advokatfirma, som repræsenterer Rolex i Danmark.

Firmaet forlangte, at uret skulle destrueres, hvilket manden nægtede med henvisning til, at det er lovligt at indføre kopivarer til eget brug i Danmark.

I første omgang vandt Rolex i Sø- og handelsretten, men forbrugeren ankede dommen til Højesteret. Her har man nu valgt at sende sagen videre til EU-Domstolen, før man er klar til at træffe den endelige afgørelse. Det kan altså gå rigtigt galt, selvom man bare køber en enkelt kopivare, og det er ikke holdbart at forsvare sig med, at man ikke var klar over, det var en kopi.

LÆS OGSÅ: Få mest ud af tilbudssiderne på nettet

Lav et tjek

Men det kan være svært at gennemskue, om en vare er ægte eller ej, når man kun har et billede på nettet at forholde sig til, og siden egentlig ser professionel ud.

Derfor er det vigtigt at lære, hvad man skal kigge efter.

– I virkeligheden er det meget simpelt at spotte, om en hjemmeside er falsk eller ej. Det kræver bare, at man er villig til at bruge nogle minutter på at lave et tjek, siger Lars Schmidt Larsen.

Han opfordrer blandt andet til, at man lige slår sin realitetssans til og laver lidt research, inden man handler.

– Hvis du pludselig kan købe en ny mærkevaretaske, der plejer at koste 8.000 kr., til 1.000 kr., så er der noget galt. Det kan godt betale sig at undersøge, hvordan det generelle prisniveau er først, siger han.

Og så er der de knap så opfindsomme navne på web-butikkerne. De burde i sig selv være nok til, at man slet ikke bevægede sig ind på siden.

– Hvis web-shoppen har navnet på varemærket i sin url i stil med louboutincopenhagen eller canadagoosedenmark, så er det højst sandsynligt en falsk side, og man skal holde sig langt væk, siger Lars Schmidt Larsen.

Dårligt sprog

Sproget er også et godt pejlemærke. Ved første øjekast står alle oplysninger på dansk, men hvis man kigger lidt grundigere efter, opdager man typisk, at sproget er meget dårligt og fyldt med vendinger, der ikke giver mening i stil med "hvad du ser på vores hjemmeside, er hvad du får i syv dage."

Det samme gør sig gældende for de anmeldelser fra tidligere kunder, man kan finde på siden. Her er det ikke sjældent at se kommentarer som "De er meget komfortable og stor til at køre! Elsker dem!".

– Mærkelige ordstillinger og sætninger, der ikke giver mening, er som regel et tegn på, at bagmændene har brugt google-translate, lyder det fra Henrik Sedenmark, der er jurist og specialkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her rådgiver man blandt andet danske forbrugere, som er kommet galt af sted i danske webshops eller på sider, som henvender sig til et dansk publikum.

Få muligheder

Et af de største problemer med de falske hjemmesider fra Asien er, at mulighederne for at få pengene igen er meget små. Der findes simpelthen ingen juridiske instanser, der kan retsforfølge sælgerne i deres hjemland.

– Når skaden er sket, og du står med en kopivare afsendt fra f.eks. Asien

eller en bestilt vare, som aldrig dukkede op, og du har betalt via en kontooverførsel, så er der ikke noget at gøre, siger Henrik Sedenmark.

Ofte er det også umuligt at returnere varen på den slags sider.

– Vi ser tit, at kunden ikke har nogen kontaktoplysninger på personerne bag webshoppen, og man kan jo ikke returnere noget, når man ikke har en returadresse, siger Henrik Sedenmark.

Der er dog den mulighed, at man kan forsøge at få pengene igen via sin bank. Det kræver bare, at man har betalt med et kreditkort og uden held har kontaktet butikken for at få pengene retur.

Så selvom det er dejligt nemt og bekvemt at handle på nettet, og langt de fleste køb, sker fuldstændigt gnidningsfrit, så skal man altså stadig lade snusfornuften råde og tænke sig om, før man handler.

"Mærkelige ordstillinger og sætninger, der ikke giver mening, er som regel et tegn på, at bagmændene har brugt google-translate"

LÆS OGSÅ: Sådan går du offline i ferien

Spot en falsk side

• Kig på adressen. Hvis produktnavnet står i web-adressen sammen med et dansk ord som eksempelvis canada-goosejakke.com eller mulberrytaskeroutlets.com, skal du være på vagt.

• Tjek sproget. Teksten på mange fupsider er skrevet på et meget dårligt dansk, fordi den er maskinoversat.

• Se nærmere på priserne. Skæve priser som 244,67 kr. tyder på, at tallet har været en tur igennem en valutaomregner uden at blive afrundet efterfølgende.

• Undersøg betalingsmulighederne. Hvis du kun kan betale forud med bankoverførsel, check eller lignende, er det muligvis suspekt.

• Tag kontakt. Send en mail eller forsøg at ringe dem op. Hvis mail-adressen ikke virker, eller du får svar på meget gebrokkent engelsk, så er der som regel ugler i mosen.

• Lav et realitets-tjek. Hvis en pris lyder for god til at være sand, så er den det sikkert også.

• Tjek om der er et CVR-nummer. Hvis det er tilfældet, kan du slå butikken op i det danske CVR-register og få flere oplysninger om butikken.

• Find hjemlandet. På dk-hostmaster.dk kan du slå hjemmesider, der ender på dk, op. Her kan du således finde navne, hjemland og eventuel kontaktinfo på personerne bag siden.

• Brug Google. Der er højst sandsynligt andre, som har gode eller dårlige erfaringer med den butik, du overvejer at handle i.

Kilder: E-mærket og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Hvis skaden er sket

• Undersøg om din bank kan tilbageføre betalingen.

• Hvis du har handlet i en dansk butik, kan du som udgangspunkt returnere en mangelfuld vare inden for 14 dage.

• Du har mindst syv dages returret, hvis butikken har hjemme i EU.

• Hvis varen er beskadiget, så er det butikken, der skal betale returforsendelsen.

• Der er ingen returret, hvis du handler med en privatperson

• Du kan klage til Forbrugerklagenævnet, hvis du har handlet hos en dansk web-butik.

• Du kan klage til Forbruger Europa, hvis du har handlet på en side med rødder i EU, Island eller Norge.

• Der er ikke noget at gøre, hvis du er blevet snydt af eksempelvis en kinesisk online-butik og har betalt med kontooverførsel. Men brug nettet til at advare andre.

Kilder: Tænk, Forbrugereuropa.dk og Forbrug.dk

LÆS OGSÅ: Køb dine sneakers online