Kunne du investere dine penge på samme måde som Sarah?

Hvorfor begyndte du at interessere dig for kunst?

– Jeg kommer fra en familie, hvor det var naturligt med kunst og museer. Hos os dyrkede man ikke skiferie og Tivoliture, men altid museumsbesøg og klassisk musik. Da jeg blev voksen, arbejdede jeg som multikunstneren Martin Bigums assistent og malede for ham, og så gik jeg på højskole med billedkunstneren Vibe Bredahl. Hele min omgangskreds i kunstverdenen udvidede sig på den måde.

Hvordan besluttede du, at kunst var den rigtige måde for dig at investere i din alderdom?

– Jeg har nærmest altid været selvstændig. Jeg åbnede min egen tegnestue i 2005, jeg havde ikke råd til at spare op. Jeg købte en lejlighed billigt og solgte den dyrt, og så købte jeg også unge kunstnere, hvis værker med tiden steg i værdi. Jeg var bare optaget af det og vild med hele den verden. Så det var kærlighedskøb – ikke overlagte investeringer.

Hvilken sikkerhed giver kunsten dig?

– Jeg har jo først og fremmest en nydelses-sikkerhed. Mine penge er ikke et abstrakt tal på et stykke papir, men noget jeg kan kigge på dagligt og glæde mig over. Jeg har både noget, der er blevet noget værd, og noget, der ikke er det. Jeg har et godt øje for æstetik, men jeg er ikke beregnende. Men der er da en sikkerhed i at vide, at hvis alt går galt, kan jeg altid sælge et par værker. De er mine havregryn.

Hvilken usikkerhed ligger der i at købe ind med kærlighed?

– For mig er der grundlæggende ikke nogen. Hvis jeg gik rundt og havde ondt i maven over penge og min fremtid, så havde jeg valgt den sikre vej med mit tidligere gode fast job hos Henning Larsen Architects med god løn og pension. Men min skabertrang er større end min angst for fremtiden.

Hvorfor er kvinder så bange for at tale om penge generelt og pension specifikt?

– Det tror jeg heller ikke, at kvinder er. Mænd har bare sidetracket os lidt, fordi arbejdsmarkedet har været mere gunstigt skruet sammen for dem, når det kom til løntrin og pensionsordning, blandt andet fordi de sjældent tager lige så meget barsel som os. De kvinder, der har en ro og sikkerhed i sig selv og måske endda har en partner, der støtter dem, tør være meget mere risikovillige end de kvinder, der er økonomisk afhængige af deres mand. Og så er der bare de mennesker, der går rundt med sådan en grundlæggende bekymring for pengesager. På det punkt tror jeg, at det handler mere om, hvilken type du er og ikke dit køn. Jeg løber ikke selv forvildet rundt med hovedet under armen, mens jeg kender masser af mænd, der er helt umulige til økonomiske spørgsmål.

Hvordan navigerer man i kunstinvesteringer, hvis man er helt uden indsigt i den type forhold?

– Der er mange gode rådgivere. Nils Stærk, Caroline Bøge og Jens Peter Brask for bare at nævne nogle. Du kan selv henvende dig til en gallerist eller art advisor og få hjælp. Men du skal gå ind i det her felt, fordi du er interesseret i kunst og vil det; der er ikke noget, der er sikkert her i livet. Heller ikke kunstinvesteringer. Du skal have en oprigtig nysgerrighed og mærke efter, hvad der er sjovt. Det gælder for øvrigt ikke bare kunst, men alle dele i livet. Det at investere i min egen kunst, mine egne designs og min egen virksomhed føles helt naturligt for mig. Det er alt sammen en del af min opsparing – det gør mit liv værdifuldt nu og også, når jeg bliver gammel. Rig på kunst og på oplevelser.

Hvad ville du ønske, at du havde vidst for 20 år siden?

– At min intuition er mit stærkeste investeringsredskab. Jeg ville ønske, jeg havde stolet meget mere på den. Så havde jeg sparet mig selv for flere skæve valg. Jo mere jeg kigger indad og lytter til min egen mavefornemmelse, jo hurtigere kommer jeg derhen, hvor jeg skal. Usikkerhed og forhindringer kan skubbe dig ud af kurs – men intuitionen har altid ret. Der er mange ting, jeg har fortrudt, at jeg ikke har købt. Et fotografi af fotokunstneren Yakomoto blandt andet. Jeg turde ikke at købe det, for jeg havde ikke helt pengene. Men jeg skulle have haft is i maven og kørt på. Det ville have været sådan en god investering.

Hvad har du indhentet af viden, der har hjulpet dig?

– Min gode ven Nils Stærk har altid sagt, at man skal købe det, man elsker. De køb slår aldrig fejl. Og så skal man se på, hvilke særlige tendenser, der optager en, og gå efter det. Lige for tiden er jeg meget optaget af skulpturer, og jeg har tidligere været meget vild med fotokunst. Hvis du går med det, der rammer dig på forskellige tidspunkter i livet, så får du bygget en fin og varieret samling op.

Hvem kan man ikke stole på?

– Dem, der vil presse noget ned i halsen på dig, og som ikke vil lytte til, hvad du kan lide. Dem, der bare vil sælge. Du kan mærke, hvem der er oprigtige, og hvem der ikke er det. De fleste, der arbejder personligt med kunstnere, har en stor integritet.

Hvad er den bedste investering, du har lavet?

– Min virksomhed. Den er et kærlighedsbarn, en bekymring, mit livsværk.

Hvad har du rådet dine børn til at gøre?

– Jeg har rådet dem meget præcist: Gør dig umage. Og så SKAL du have det sjovt samtidig. Der er ikke noget, der kommer let eller hurtigt. Der er ingen genveje. Der kan være timing og held, men det er det hårde arbejde, der skaber grobund for heldet. Og derfor er det vigtigt, at du arbejder med noget, du også synes er sjovt.

Er det nogensinde "for sent" at komme i gang med sin kunstsamling?

– Aldrig! Det er bare om at komme i gang. Jeg kender mange, der er startet sent, og har gjort så fine fund. En af mine venner er først lige kommet i gang, og han er meget passioneret – netop fordi han er startet sent. Vi sender tit ideer til hinanden om noget vi overvejer at købe og rådgiver hinanden.