Se de 5 krav, du bør stille til din hverdagsmad

Lidt sat på spidsen er vi ved at spise os ihjel. Hvert år koster vores madvaner samfundet milliarder i sygehusregninger. Siden slutningen af 1980'erne er andelen af decideret fede danskere fordoblet, og om ti år kan vi fortælle den samme historie om diabetikere (kilde: MandagMorgen). En af grundene er, at vi som samfund og som familier har mistet fundamental madkundskab. Vi har samtalekøkkener, men vi er ikke så gode til at lave mad i dem.

Maden, og hvad vi spiser, er altså ikke længere kun en privat- sag. Det er et fælles problem, som vi bør tage et fælles ansvar for. Vi er nødt til at ændre den kultur, der ligger til grund for vores madvaner. For trods stjernekokke og Michelinstjerner har vi ikke en levende madkultur i hverdagshøjde. Vi skal gøre alvor af at genskabe eller nyskabe vores madkultur. En ny madkultur, som er både sund, livsglad og bæredygtig. Men hvad skal der til?

Staten udarbejder kostråd. Fødevarestyrelsen laver nøglehulsmærker. Fødevareminister Dan Jørgensens opfordrer til madrevolution og vil lave helt nye måltidsråd, som skal supplere de eksisterende kostråd. Men jeg er i tvivl. Kalder debatten i virkeligheden ikke på et paradigmeskifte, en ny tænkemåde, en omlægning af hoveder og i gryder?

Vi skal lære at holde hus

I mine snart 20 år i madbranchen har økologi været et bærende element. Det har det, fordi økologi er bæredygtigt i ordets allermest bogstavelige forstand. Ordet økologi stammer fra de to græske ord oikos og logos, som betyder henholdsvis "husholdning" og "lære". Læren om husholdning. At holde hus.

Det er det, vi i Københavns Madhus lærer de køkkenmedarbejdere, vi møder i de offentlige køkkener. Det er det, vi alle bør blive bedre til, hjemme i vores køkkener. At holde hus. For de fleste af os kan begrebet minde om dårlig samvittighed, fordi vi i vores fortravlede hverdag ikke har tiden. Ej heller visdommen. Begge dele forsvandt sammen med vores mødres og bedstemødres gang fra gryderne til arbejdsmarkedet.

Den moderne hverdag kan vi ikke komme uden om. Og jeg har ingen mission om at sende mor hjem i køkkenet og ud af arbejdsmarkedet. Vi skal bare gøre os klart, at vi har mistet den overleveringsmulighed, som husmoderen var. For vi skaber ikke selv den føde, vi spiser, og de fleste af os har ingen forbindelse til landbrug, køkkenhave eller til jorden. Og vores børn aner slet ikke, hvor maden kommer fra.

Jeg synes, vi er blevet for dygtige til at effektivisere vores hverdag. Alt er planlagt ned i mindste detalje. Også vores spisepauser. Men vi har glemt, hvad maden og spisepauserne giver af muligheder ud over mæthed. En god husmor inddrager også anden basisomsorg i det at holde hus. Nærvær, samvær, samtale, lyst, sanselighed, liv.

I Københavns Madhus har vi udarbejdet noget, vi kalder køkkenløftet. Det er en slags spejdered for gode måltider. Her har vi fem køkkenløfter, som institutionerne skal aflægge ed på at ville arbejde med. Tænk, hvis du og din familie ligeledes ville aflægge ed på at gøre noget nyt i jeres køkkener og med jeres måltider derhjemme. Bruge tid på at højne kvaliteten og dermed udvide og udvikle jeres kompetencer i køkkenet. Løfterne er udviklet til offentlige køkkener. Jeg har omskrevet forklaringerne lidt i dagens anledning.

1. Lige til at spise – om den kulinariske kvalitet. Det handler om den hjemmelavede mad, der er tilberedt med omhu og passion. Den mad, som kommer sanserne i møde med duft, farver, konsistens og smag. Med respekt for forskel på hverdag og fest. Og en mad vi sætter en ære i at tilsmage og designe, så den passer til vores familie.

2. Råvarekvalitet – om de varer, der bliver brugt. Brug nu din viden om årstidens råvarer. Jeg ved, du køber masser af gode kogebøger. Brug dem. Lad nu være med bare at se madprogrammerne. Gør det efter i dit køkken. Tænk kødet som køkkenets guld, og lad vær med at lade det dominere din madlavning. Bag mere af brødet selv, brug flere gryn, korn, bønner og linser. Og hvis du ikke har tid til det hele – så køb mad, der er mindst lige så god, som hvis du selv lavede den. Vælg økologiske råvarer – dem har du råd til, hvis du følger ovenstående råd.

3. Respekt for måltidet – om omgivelser, omsorg og samvær. Værtsskab er kodeord for et godt måltid mad. Vi ved af erfaring at både børn og gamles appetit bliver større, hvis omgivelserne og samværet rundt om bordet er godt. Så husk at slukke tv'et, tænde stearinlys, servere maden på fade og have en frisk buket blomster eller krydderurter på bordet.

4. Den rette mad til de rigtige mennesker – om den ernæringsmæssige kvalitet. Sørg for, at maden er sund og nærende, men tal ikke så meget om det. Børn skal ikke bekymre sig om kalorier – de voksne skal sørge for, at måltidet er i orden. De vigtigste råd er at spise varieret og ikke for meget.

5. Ansvar og arbejdsglæde – om de organisatoriske og menneskelige forhold. Hvis man vil ændre sin madkultur, kræver det en fælles beslutning. Og ligesom på en arbejdsplads er det jer voksne, der bestemmer. Hvis du som forælder tager en beslutning om, at der skal nye boller på suppen, så følger resten trop.

Der er faktisk endnu en bonus ved at følge de fem løfter. Du vil opdage, at det bliver lettere og billigere at holde hus. Du vil opleve, at du får råd til mere økologi. Hvis du følger de fem løfter og passer på dit madspild, vil du opleve, at der bliver mere luft i budgettet.

Ja, ja, tænker du måske. Hendes børn er store nu, og hun har glemt, hvordan det er at balancere familie og hverdag. Og ja, noget har jeg nok glemt. Men jeg ved, hvad det gør, når vores offentlige køkkener vælger at prioritere måltiderne. Måske det samme gælder derhjemme?

Køkkenløftet er i virkeligheden blot et værktøj til, at vi alle genfinder fornuften og tager ansvaret for maden tilbage. Så aflæg eden. Tag hinanden med i køkkenet. Lav den økologiske mad selv. Spis sammen. Tag chancen!

Mad og økologi er basisomsorg, og det er den, uanset om den bliver serveret hjemme i vores eget køkken eller i børnehaven, i skolen eller på arbejdet. Det skal gøre en forskel i nutiden, og det skal være en investering i fremtiden. Sådan kan vi sammen skabe en ny madkultur. Sådan holder vi hus. For os selv og for generationerne efter os.

LÆS OGSÅ: Her er mænds største tabuer

LÆS OGSÅ: Hår, krop, mad, politik: Dét bliver stort i 2015

LÆS OGSÅ: Personlig træner: "Jeg anbefaler denne app til alle mine kunder"