Da Sebastian Bull mødte Asta Björk, gik én ting op for ham: ”Dét har jeg aldrig har prøvet før”
Da skuespiller Sebastian Bull for et år siden mødte kæresten Asta Björk, vidste han ikke, at hans åbne sårbarhed ville danne et vigtigt grundlag for en hovedkulds, voksen kærlighed, han aldrig har oplevet før.
Hvordan har du oplevet den første ”voksne” kærlighed?
"Jeg er i en relation, hvor jeg for første gang også arbejder med mig selv.
Jeg har tidligere haft en tendens til at flygte fra relationer, hvis de blev for intense.
Nu vælger jeg at være 100 procent til stede i mine følelser og deale med alt, der er, fordi jeg så gerne vil have, at Asta og jeg bliver gamle sammen. Jeg er gået til det her forhold på en helt ny måde, fordi jeg også mærker, at jeg aldrig har haft sådan en kærlighed før.
Jeg er ramt af et lyn. Jeg er ikke i tvivl om, at Asta er mit livs kærlighed, og det er nok en slags ”voksen” kærlighed, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg synes, at det vidner om, jeg er et voksent sted i mit liv, når jeg kan tillade mig at have paraderne nede og har selvrefleksion nok til at vide, hvornår noget er så rigtigt for mig, at jeg er nødt til at stole på kærligheden."
Annonse
Så du har arbejdet med dig selv for, at forholdet har lykkedes?
"Ja, helt klart. Jeg tror, at den gamle Sebastian ville være så bange for at miste, at han ville skubbe det væk til at starte med. Jo mere jeg har lært at stå ved mine følelser og min sårbarhed, jo mere tør jeg at kaste mig hovedkulds ud i kærligheden og stole på, at jeg bliver grebet."
Hvordan har du udviklet dig i tosomheden med Asta?
"Jeg har altid haft en grundlæggende følelse af at være ensom og alene. Asta har en kat, som er flyttet ind sammen med os, og lige pludselig føler jeg, at jeg har en lille, sammentømret familie.
Jeg passer katten, og hvis den ikke får mad, så går det galt. Jeg har et ansvar, og det smitter af på det hele. Vi har en tilværelse sammen, hvor vi virkelig gerne vil gøre det godt for hinanden, fordi vores kærlighed er så stor.
Jeg synes pludselig, at det trivielle liv lyder sindssygt fedt, selvom jeg altid har flygtet fra det rolige liv. Jeg ville hellere ud at spise, møde mennesker og have det sjovt, men nu har jeg fundet roen i et hjem på en måde, jeg aldrig har oplevet før.
Jeg har det så godt hjemme i vores fælles, trygge base – og dét, føler jeg, er voksent."
Annonse
Hvordan er du sårbar i dit parforhold?
"Jeg er generelt en mand, som ikke er bange for at vise mine sårbare sider frem. Det kan indimellem være en ulempe i et parforhold.
Det er vigtigt, at jeg minder mig selv om, at mine følelser gerne må være uden på tøjet, men at jeg også skal kunne tage det roligt og glide lettere hen over ting. Jeg er helt klart blevet bedre til at anerkende, at mine følelser er der, og lige give dem lidt opmærksomhed – men så hurtigere slippe dem og sige, at alt er fint.
Jeg kan godt kæmpe med frygten for at blive forladt. Jeg er skidebange for, at Asta vågner en dag og tænker, at det ikke skal være os to. Men jeg tror også, at den frygt er en styrke – den vidner om, at det er det rigtige, man er i."
Annonse
Hvordan håndterer du de følelser, når de dukker op?
"Jeg tror nogle gange, jeg snakker lidt for meget om, hvordan jeg har det. Hvis vi har haft en uoverensstemmelse og går i seng, har jeg ofte brug for mere forsikring og et kram.
Men jeg synes også, at jeg er blevet bedre til at lægge ting på hylden og sige: ”Jeg elsker dig skat, det skal nok gå”. Jeg er blevet mere stabil i mit reaktionsmønster og i min hverdag, fordi jeg har øvet mig meget på at rumme mine følelser.
Og så klæder vi hinanden godt, fordi Asta også er meget følsom. Vi har nogle virkelig gode snakke, og det er så fedt at være sammen med en, man deler en vis emotionel forståelse med. Jeg tror, at der er mange mænd, som er bange for at være for følsomme, fordi maskulinitet er så skide stereotypt.
Jeg synes, at det er vildt maskulint at italesætte, at man er sårbar, og lige at spørge, om man ikke må få et kram en gang imellem. Jeg har sjældent følt mig så maskulin i min sårbarhed, som jeg gør i dag."
Er der plads til, at begge parter er sårbare?
"Ja, det synes jeg helt sikkert. Vi har blandt andet arbejdet på at give plads til hinandens følelser.
Fordi vi begge to er følsomme, og mine følelser også fylder meget, har vi arbejdet på at finde en balance i det og finde et fælles sprog. Indimellem kan en lille diskussion føles som et jordskælv, selvom det bare er små rystelser, fordi vi har så meget kærlighed til hinanden.
Vi har nogle fede måder at gå til sårbarheden på, fordi vi forstår, hvor hinanden kommer fra – vi kan f.eks. til enhver tid stoppe en diskussion med ”jeg har bare brug for et kram". Det er noget, jeg synes, vi er kommet sindssygt godt igennem."
Hvad oplever du, at din åbne sårbarhed giver til jeres parforhold?
"Jeg oplever, at jeg ”tvinger” min partner til også at være reel og sårbar. Jeg mærker det med det samme, hvis personen ikke er oprigtig.
Min partner bliver på en måde også nødt til at være i kontakt med sit eget følelsesinstrument. Når man åbner op omkring sine egne følelser, så er der en masse ting, der kommer frem i lyset, man nok bliver nødt til at snakke om og bearbejde.
Det er en så fed rejse at tage sammen, for man bliver så tætte og får en så dyb relation, når man tør være sårbar. Og så åbner det op for nogle vanvittigt gode samtaler.
Det giver sådan en os-mod-verden-følelse."
