Benedikte Hansen tog i sine 30’ere en stor beslutning, som har fulgt hende lige siden
Efter at have brugt energi på at være jaloux i et forhold besluttede skuespiller Benedikte Hansen sig for, at hun ikke ville være det længere. Siden har det været hendes mantra, at hun selv kan beslutte, hvordan hun har det – også med sine eks-kærester, som hun stadig er ven med.
Hvilken beslutning er den vigtigste, du har taget?
"Da jeg var i slutningen af 30’erne, var jeg i et forhold, hvor jeg var meget jaloux. Pludselig en dag vågnede jeg og tænkte, at nu vil jeg ikke være jaloux mere.
Det er en for destruktiv og idiotisk følelse. Ingen har glæde af den.
Jeg vil simpelthen ikke være det længere. Og så opdagede jeg, at jeg med tankens kraft rent faktisk kunne ændre min måde at være til stede i verden på.
Det har fulgt mig i livet lige siden."
Annonse
Hvordan kunne du bare ændre den følelse fra den ene dag til den anden?
"Det er egentlig ikke så vigtigt, hvad det var for en følelse eller situation. Det var det at tage beslutningen og tænke tanken. Og jeg har vitterligt ikke været jaloux siden.
Det er meget, meget syret. Jeg tror på, at man langt hen ad vejen kan bestemme, hvordan ens følelsesliv udspiller sig, og hvor destruktiv man er i følelsen.
Det ER mit mantra. Det har været en fantastisk erkendelse, at man faktisk kan lave om på nogle ting i sig selv – aldrig i andre! Selvfølgelig er det ud fra den forudsætning, at der ikke er sygdom, dødsfald eller andre udefrakommende faktorer, der spiller ind.
Det er jo heller ikke, fordi jeg ikke selv falder i nogle gange og bliver irrationel, når jeg er presset, men så har jeg prøvet at sætte mit hoved på og sige ”hov, stop, tænk dig om”, og så har jeg besluttet mig for, at sådan vil jeg ikke have det.
Det er jo en træningssag. Det lykkes ikke for mig hele tiden, men det skelsættende for mig dengang var at mærke, at det rent faktisk duede."
Hvad er så det vigtigste, du har lært om kærlighed?
Annonse
"At der er masser af den. Hvis man møder folk på en positiv måde, bliver man også selv mødt på den måde.
Det har jeg oplevet meget, når jeg har været ude at rejse. At jo mere man stoler på folk og tror på det gode i mennesket, jo mere kærlighed kan du give og få.
I den personlige kærlighed, parforholdet, bliver det tydeligere og tydeligere for mig, hvor vigtigt det er at kunne blive på sin egen banehalvdel. Man skal respektere hinanden og hele tiden være opmærksom på, at den anden bliver ved med at have sit rum og sin integritet.
Man går ikke bare ud på badeværelset, når den anden er der, eller dukker uanmeldt op. Man skal være opmærksom på, hvordan den anden har det og gerne vil have det.
Annonse
Lige så snart man har adgang til hinandens kroppe i et parforhold, synes jeg ofte, at det er, som om man åbenbart også tror, at man har lov til at invadere dette menneske på alle mulige måder.
Det er man ellers meget påpasselig med i et venskab. Jo mere man forstår og respekterer at give hinanden den plads, jo bedre bliver det. Det er min erfaring. Og så skal man ikke gå og bilde sig selv ind, at ens kæreste skal opfylde alle ens behov.
Man skal huske sit bagland og pleje sine venskaber."
Har du mange gamle venskaber?
"Ja, jeg har både venskaber tilbage fra skoletiden, og fra da jeg var helt ung, og så er jeg ven med alle mine ekser.
Det er også noget, jeg har arbejdet for. Jeg synes, at det er mærkeligt, når man har været i et forhold og elsket hinanden, at det så pludselig bare ikke ”er”.
Som om man ikke vil stå ved den periode af sit liv. Men det er jo en del af den kontinuitet, der er i livet. Så det går jeg meget op i og er meget glad for, og det er jo også, fordi det har været nogle gode personer, som også har ønsket at bevare venskabet.
Jeg er bare sådan indrettet, at hvis jeg først har elsket et menneske, holder det aldrig rigtigt op. Det ændrer sig og bliver en anden følelse, og jeg skal finde pladsen i mit hjerte, men alt det gode, vi har haft, er der jo ingen, der kan tage fra os."
Hvad er det bedste ved det sted, du er i livet lige nu?
"Jeg kan heldigvis sige, at det er rigtig mange ting. Når man er nået min alder, begynder man at tænke meget på sit helbred.
Og når jeg ser, at der er mange omkring mig, der skranter, er jeg dagligt taknemmelig for, at jeg stadig har mit gode helbred.
Jeg har også sådan en fantastisk følelse af, at jeg på en eller anden måde er nået i mål – det gør jeg nu aldrig rigtigt, for jeg er alt for nysgerrig på, hvad der sker, men jeg har arbejdet uafbrudt i 45 år, så jeg kan ligesom sige: ”I did it!”.
Det er slet ikke, fordi jeg er færdig med at arbejde, men der var mange andre modeller på et liv, jeg kunne have valgt, så jeg kan se tilbage på de valg, jeg traf, som jeg har prøvet at få det bedst mulige ud af.
Min mor sagde: ”Af alle synder er undladelsesynden den største”. Det har virkelig været et credo for mig, at jeg ikke må undlade at gøre de ting, jeg har lyst til. Jeg har heldigvis aldrig været bange for særlig meget, det har været min kæmpe gave.
Jeg tænker virkelig tit på de mennesker, der er bange for alting, altså hvor MÅ det være trist. Men der er selvfølgelig stadig mange ting, jeg kunne have gjort anderledes."
