Ruth og Hans havde begge mistet deres ægtefæller – men et møde på parkeringspladsen bragte dem sammen
Ruth og Hans havde begge mistet deres ægtefæller og fik kontakt via en seniordating-side. Efter få dage mødtes de – og behøvede ikke ret meget betænkningstid, før de blev livsledsagere. Hurtigt fik de fælles hjem, og nu nyder de den gode hverdag sammen.
Ruth havde en køletaske med to øl med til Rørbæk Sø. Og så havde hun sit åbne hjerte og stor ærlighed. For hun følte sig klar til at finde kærligheden igen.
Artiklen fortsætter under videoen.
Det var en varm julidag i 2021, den dengang 68-årige Ruth Andersen kom kørende i sin Honda Jazz fra Herning for at møde Hans Nielsen, der boede i Børkop, og som hun få dage tidligere havde fået kontakt til via en senior-datingside på nettet. De mødtes på parkeringspladsen og havde ingen anelse om, at de var på vej til at gå ind på en ny, dejlig vej sammen. Og at det ville være ret enkelt!
– Jeg var tryg ved Ruth lige med det samme. Og vi talte helt naturligt sammen fra starten, fortæller Hans.
Parret gik rundt om søen og satte sig ned med Ruths køletaske. Hun spurgte, hvordan han havde det med aldersforskellen og hendes seks år mere end ham. Hans tidligere kone var syv år ældre end ham, sagde han, så det generede ikke.
– Vi var enige om, at vi skulle sige, hvad vi følte og tænkte. Det er jo den eneste måde, man lærer hinanden at kende på, og når vi har den alder, vi har, så skal man bare lægge kortene på bordet, mener Ruth.
– Jamen, der var bare lige noget, der sagde kling, siger Hans.
Tre-fire år før havde de begge mistet deres ægtefælle af kræft, og nu havde de oprettet hver sin profil på datingsiden 60+. Det var Ruth, der først skrev til Hans, fordi hun godt kunne lide hans billede.
– Han så dejligt almindelig og glad ud, syntes Ruth.
– Jeg håbede på at finde en, jeg kunne få en god tilværelse med. Jeg ville gerne finde en, man kunne have en god hverdag sammen med.
Hans havde det lige sådan.
– Og man er nødt til selv at gøre noget, ellers sker der ikke noget, siger han.
Daten gik så godt, at de endte med tre retter på Pårup Kro om aftenen. Allerede weekenden efter tog Hans på besøg hos Ruth, for det kunne de også lige så godt få prøvet af. Hun sagde også ja til at tage med ham i sommerhus i august. Men da var de allerede sammen hver weekend.
Solgte huset
Ruth viser de orkideer, som Hans har købt til hende, og som blomstrer helt vildt i vindueskarmen i deres fælles hus i Herning. De har ikke været alene om at blomstre her, hvor Ruth har sine rødder. I sommeren 2022 solgte de Hans' hus og flyttede sammen hos hende, og snart gik Hans på "Arne-pension" fra sit job som reservedels-ekspedient, så de kunne have endnu mere tid sammen. Ruth var allerede pensioneret fra sit job som hjemmehjælper.
– Jeg var helt med på, at det var mig der skulle flytte, og det er gået godt, siger Hans.
– Og så tror jeg, det har været afgørende, at vi lige fra starten sagde til hinanden, at der ikke er noget, det er forbudt at snakke om, og at vi kan spørge hinanden om alt.
Snakke har der også til tider været brug for.
– Der er jo mange ting, der skal falde på plads, når to forskellige mennesker mødes, men hvor der er en vilje, er der en vej. Vi har begge to haft ja-hatten på, og det er det, man skal, for det kan jo ikke nytte noget – livet er for kort til at gå og holde fast i sin egen måde og sine egne ting, synes Ruth.
Begge skilte sig af med mange af de ting, de ejede, for at de kunne skabe et fælles hjem. Den del var ikke spor svær, synes de, der var ikke ret mange ting, der var fredet, og de tog bare "det bedste af begges".
– Vi har sorteret ud i møbler, og hvad ved jeg, og jeg havde det sådan, at når vi kunne dét sammen, så måtte vi også kunne få en hverdag til at fungere, siger Ruth.
Parret nyder ganske rigtigt at dele både hverdag og ferie. Hans er begyndt at gå til krocket i byen og har fået venner der også. Om sommeren kører de gerne på ture eller cykler en tur på elcyklerne, og Ruth har også fået Hans med ud at rejse, så i juni var de i Kroatien.
Det er blevet en tradition at begynde weekenden fredag morgen med en bitter til kaffen.
– Vi hygger os, siger Ruth.
Skændes aldrig
Mens Ruth har to børn, har Hans ingen børn. Men begges familier har taget godt imod den nye partner.
– Min datter og søn er så glade for Hans, for de kan jo se, vi har det rigtig godt, og så er de jo ikke så forpligtede til at skulle hjem til mor, smiler Ruth.
Efter godt tre år har de endnu ikke prøvet at skændes. Og de ved ikke, hvordan de skulle få det til at ske!
– Vi snakker om tingene, hvad vi er mest stemt for, og finder en løsning. Og når vi er landet på, at det er det, vi gør, så er det det, vi gør, og så er vi enige om det. Vi har ikke haft så meget slinger i valsen, siger Ruth.
For hende er det bedste hverdagen sammen og at have hinanden altid, og så er hun glad for den tryghed, Hans giver hende, alle de krammere, hun får, og den stemning, det giver at holde i hånden:
– Det gør mig så godt.
For Hans er deres store ærlighed noget af det bedste – det, at man ved, at den anden siger sandheden, det giver tryghed.
De har også solgt de gamle biler og fået fælles Toyota. Og Ruth og Hans har det super godt med, at det gik hurtigt lige fra første møde ved Rørbæk Sø:
– Jamen, vi stolede bare på hinanden.