Sidsel og Christians bryllup

Sidsel fik sin Christian efter at have ventet i 5 år

Se den søde video fra deres bryllup her.

"Ja ja, det må vi jo snakke om. Det skal i hvert fald ikke være lige nu."

Det var Tune Kruses første reaktion, da hans datter Sidsel Boel Kruse, der lige var fyldt 18, og hendes kæreste Christian Larsen for fem år siden fortalte, at de gerne ville giftes.

- Sidsel accepterer det umiddelbart og slyngede bare en dato ud: Hvad så med den 22. april 2017 klokken 14? Det sagde vi bare ja ja til, fortælle Tune Kruse.

- De var ringforlovede i fem år. Christian har friet de første 200 gange. Det er blevet lidt af en joke: i elevatorer, på restauranter, hjemme hos bedsteforældre, alle mulige og umulige steder, fortæller Sidsels far.

Mødtes som 13-årige

Sidsel og Christian mødtes første gang til sodavandsdiskotek, da de var 13 år. De to teenagere blev kærester, men deres forhold holdt ikke. De var fra hinanden nogle år, indtil de mødte hinanden igen på et bosted for unge med bl.a. Downs syndrom, hvor de begge boede. Da de blev forlovet, flyttede de ind på Christians families gård, hvor de bor i et familiebofælleskab med hans forældre, farfar, bror og brorens kone og børn.

Hvad der først var en fjern dato fem år ude i tiden, oprandt endelig, og i april kunne Sidsel og Christian sige ja til hinanden efter at have brugt lang tid på at drømme om og planlægge brylluppet.

- Sidsel har Googlet nettet tyndt for frisurer og brudekjoler. For Christian har det mere handlet om det der familiebillede: at få en rigtig kone, fortæller Tune Kruse.

- Det mest rørende var at føre Sidsel op ad kirkegulvet og se, hvor alvorligt de unge mennesker også tog det. De vågnede klokken seks den morgen, vielsen var først klokken to, og de plejer begge at være gode til at sove længe, men de var simpelthen så spændte og forventningsfulde.

Efter vielsen blev parret fejret ved en reception med 120 gæster til kaffe, kage og champagne. Og igen senere på aftenen med 80 gæster til middag hjemme på gården.

Se den søde video fra Sidsel og Christians bryllup her:

LÆS OGSÅ: 7 ting du skal undgå: Det brokker bryllupsgæster sig altid over

LÆS OGSÅ: Kære Bryllupsgæst: Sådan her skal du absolut ikke bruge Instagram, når du er til bryllup

LÆS OGSÅ: Sådan fik disse to hjemløse deres drømmebryllup