Signe Molde: "Han synes klart, at det var temmelig mærkeligt og lidt intimt på den kiksede måde"

Få kan som 40-årige Signe Molde vriste politikerne ud af deres ministermanerer og blotte undvigende retorik, som når hun i Quizzen med Signe Molde tester deres viden om ugen, der gik. At et underholdningsprogram på en nichekanal kan være angstprovokerende at deltage i for selv en erfaren politiker, tror måske de færreste.

– Men det er det faktisk for ganske mange, siger Signe Molde.

– De fleste vil gerne være med, og de fleste kommer heldigvis gerne igen. Men for eksempel fortalte Margrethe Vestager (EU's konkurrencekommissær, red), at hun samme dag, som hun besøgte quizzen, uden problemer havde uddelt en rekordstor bøde til Amazon. Men da hun kørte ind mod studiet, var hun blevet mega nervøs, fortæller Signe Molde. "Hun klarede sig selvfølgelig godt og var super sej."

Når langt de fleste politikerne alligevel takker ja til at kæmpe om point mod en kendt eller kollega – gerne fra et parti i det modsatte ideologiske ringhjørne – er det, fordi det (næsten altid) ender i forløsende grin. Grin, der på allerbedste public service-maner viser seerne en flig af menneskerne bag de folkevalgte. En af de væsentligste ingredienser i opskriften på quizzens succes. Den anden ingrediens er uden tvivl Signe Molde selv. Hurtig i replikken, kvik og med åbenlys sans for den svære disciplin: satiren.

– Alt afhænger jo af, hvordan vores gæster interagerer. Jeg kan jo forberede mig nok så godt, men jeg kan jo ikke styre, hvad gæsterne siger. Og det er det moment af uforudsigelighed, der gør det sjovt.

Uforudsigeligheden og drillerierne er samtidig det, der ifølge Signe Molde gør programmet særligt. Måske endda særligt dansk. Det er i hvert fald svært at forestille sig en Erdogan eller Trump sige ja til et lignende show.

– Måske Frankrigs præsident, Macron, kunne lokkes, funderer Signe Molde, men det er mest, fordi han synes, det er frækt med gamle damer over 40.

I langt de fleste tilfælde går deltagerne ind til quizzen med højt humør.

– Du kan kritisere vores folkevalgte for alt muligt, men generelt er jeg positivt overrasket over, hvor meget selvironi, de har. De går ind i det uden at have skyggen af en chance for at kunne forberede sig eller se spørgsmålene på forhånd. Det er ret specielt, siger Signe Molde, der ikke kun er styrmanden på quiz-skuden, men også er den, der i sin tid udtænkte konceptet til showet, som snart begynder optagelserne til sin tiende sæson.

Har du altid været sjov?

– Puha, jeg får det varmt, når jeg skal svare på det her. Nej, det synes jeg ikke. Jeg har nok altid haft en ret livlig fantasi, og med alderen er jeg blevet bedre til at turde åbne munden. For mig er humor noget med at turde sige, hvad man tænker. Det er sjældent meget mere kompliceret end det. Den tone jeg har, er bare noget, jeg har udviklet med tiden.

Hvad skulle du have været, hvis du ikke lavede det, du laver i dag?

– Så skulle jeg nok have læst et eller andet på universitetet. Jeg gik faktisk på RUC, inden jeg begyndte at lave Børneradio, men jeg syntes, det var helt utrolig kedeligt. Det passede mig bare ikke at sidde på skolebænken. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have det på samme måde i dag. Det er jo et privilegie at få lov at læse og fordybe sig. Min far sagde faktisk til mig for nyligt: "Det er egentlig sjovt, at du er havnet i sådan noget, hvor du laver komik. Hvem skulle have troet det?" Og det er egentlig ret skørt, for der er ingen i min familie, der nogensinde har lavet noget, hvor de skulle optræde. Det er ikke en verden, jeg har været i berøring med.

Hvem kan få dig til at grine?

– Min mand (instruktør og forfatter, Peter Molde-Amelung, red.). På femtende år. Det gør han faktisk, og det håber jeg, han bliver ved med. Og så mine børn, som jeg synes, er de sjoveste i hele verden.

Er humor noget, I vægter derhjemme?

– Det er jo ikke noget, man kan aftale, men vi prøver da at grine ret meget, hvis noget går skævt i hverdagen. Fx hvis jeg laver mad, og det brænder på. Hvilket sker ret tit. Altså ikke at jeg laver mad, men at det brænder på. Det er vigtigt at turde grine af sig selv.

Hvornår er du mest pinlig?

– Det skulle du nok spørge mine børn om ... Det er jeg tit. For nylig var vi til et stort arrangement med børn og forældre fra min store datters fodboldhold. Vi var mange mennesker, og ingen kendte rigtigt hinanden. Jeg var helt smadret efter arbejde, så mens alle sludrede løs, lænede jeg mig op ad Peter, min mand, og lukkede øjnene et øjeblik. Da jeg åbnede dem igen, så jeg Peter komme gående lidt væk med to kopper kaffe ... Jeg løftede forvirret hovedet, og gloede på min datters fodboldtræner, Andreas, der gloede lige så forvirret tilbage: Det var ham, jeg havde hængt op af, og han havde været for flink til at protestere. Han sagde, at det ikke gjorde noget, men det var tydeligvis løgn. Han syntes klart, det var temmelig mærkeligt og lidt intimt på den kiksede måde. Folk omkring os grinede. Det var pænt akavet. Og nu spiller min datter ikke fodbold længere. Men jeg tror ikke, det er derfor. Eller måske er det?

Er du meget distræt?

– Ja, helt vildt. Næsten dagligt får jeg lagt hårbørsten ned i brødskuffen eller byttet om på tingene i køkkenet, fordi jeg er et helt andet sted oppe i mit hoved.

Er du typen, der har brug for at have kontrol?

– Ja, det er der nok nogle, der vil mene. Jeg synes jo bare, at jeg er grundig. Altså, der er også masser af sammenhænge, hvor jeg ikke har nogen form for kontrol. For eksempel i køkkenet. Men i forhold til mit arbejde, er jeg super perfektionistisk. Jeg går vildt meget op i det og arbejder så blodet springer op til deadline. Det er sådan, jeg fungerer bedst. Jeg kan godt lide at være forberedt, så jeg kan give noget ordentligt. Jeg synes, at jeg skylder dem, der gider bruge tid på at se mit program, en god oplevelse.

Hvad vil du gerne blive bedre til?

– Jeg skal blive bedre til at komme til tiden. Jeg er kommet for sent i alt for mange år, men nu er jeg simpelthen for gammel. Jeg bliver optaget af de ting, jeg er i gang med og glemmer at iberegne transporttid og den slags. Det går ikke længere. Jeg vil også gerne blive bedre til at rydde op. Jeg har et stort behov for struktur, men jeg modarbejder det simpelthen ved at være et rodehoved. Og så vil jeg selvfølgelig gerne blive bedre til mit arbejde. Blive endnu bedre til at skrive sjove ting. Jeg pejler efter at lave ting, hvor jeg har en ægte interesse i stoffet og at omgive mig med dygtige mennesker. Så opstår der som regel gode ting.

Humor er vigtig, mener Signe Molde. Foto: Rasmus Weng Karlsen.

Hvad er dit bedste råd til dine døtre?

– Man kan jo dybest set ikke give sine børn råd. De lytter jo ikke. Mine forældre har da helt sikkert sagt mange kloge ting til mig, men jeg tog det jo ikke ind. Og sådan skal det vel også være. De ser på dig og opfanger, hvordan du gør. Noget kopierer de, og andet vælger de at gøre anderledes. Min ældste datter er eksempelvis virkelig god til at komme til tiden. Hun har i årevis set mig rode rundt om morgenen og tænkt, det er da egentlig utrolig fjollet ikke bare at komme til tiden. Så det gør hun. Og det er jeg glad for. Men hvis jeg skal sige noget, så ville det måske være, at de skal lade være med at pille for meget i egne navler. Der er mange, der mærker sig selv meget. Det kan være fint, men det kan også blive for meget. Prøv det af, så bliver du klogere undervejs. Gør noget, så løser det sig!

Hvad ville du ønske, har forandret sig i verden om 20 år?

– Jeg kunne jo vælge at ønske fred i verden eller færre idiotiske gyldne håndtryk og bonusser til ledere, der ikke fortjener dem. Men i stedet vil jeg håbe på, at rigtig mange mennesker kender pigen Dallas København. Hun er hovedpersonen i den bog, min mand Peter har skrevet på de sidste par år. Hjemme hos os er det nemlig sådan, at jeg arbejder som en tosse, mens Peter går hjemme og smører pigernes madpakker, vasker vores klamme underbukser, hjælper til med manuskriptet til quizzen og skriver sine bøger – den første er Dallas København. Forhåbentlig er det om 20 år en helt naturlig fordeling, at man kan have sig en hjemmegående husfyr.