Sisse Fisker: "Jeg siger stadig hjem, når jeg skal til Nordjylland"

Vi er i Nordjylland på den naturrige og idylliske vestkyst.

Der, hvor bølgerne bruser en anelse mere højlydt og uhæmmet end skvulpet fra en kanalrundfart, der passerer Nyhavn i bedste sejltid. Sisse Fisker er vokset op i byen Tårs, som kun ligger godt 20 km fra kystbyerne fyldt med klitter, Løkken og Lønstrup. Der har hun brugt mange somre på at lege fangeleg med Vesterhavets bølger og spise sandede grillpølser i forældres badehus. Og netop badehuset er det element, der danner centrum for hendes tydeligste sommerminder. 

– De minder, jeg har fra barndommen, hænger meget sammen med, at mine forældre havde det her lille, hvide badehus på stranden i Løkken. Det er sådan et lille hus, man ikke må sove i, men hvor vi bare opholdt os i løbet af dagen.

– Vi gik direkte ind i et lillebitte køkken, hvor der var to blus, så man kunne koge noget vand til kaffen og stege en pølse, hvis man ikke ville have grillen i gang.

– Og så var der to bænke og et bord, så man kunne sidde seks til otte personer, hvis man klemte sig lidt. Fra vinduerne var der selvfølgelig udsigt over stranden og vandet, og skulle man i ly for solen, kunne man lige tage en morfar på en af bænkene. Det var spartansk, men det var helt vildt vidunderligt med sine blomstrede puder og blomstrede gardiner, sådan som det jo var i 80’erne.

– Det var en bilfri strand på det område i Løkken, hvor vi var, så det var bare ud i vandet og så tilbage til klitterne. Gemmelege med alle de børn, der var rundt omkring. Det var simpelthen indbegrebet af ubekymret barndom.

Det lille badehus blev ivrigt besøgt, så snart solen viste sig i det nordjyske.

Sisse husker tilbage på barndommen, hvor forældrenes blå Volvo Amazone agerede sommerkaret med direkte kurs mod badehuset. 

– Der var høj musik med Kim Larsen og chokoladekiks og Anders And-blade på bagsædet. Ingen sikkerhedsseler og ingen noget som helst. Det var fuldt drøn ud til stranden med hunden bagi. Vi brugte hele dage derude, hvor det bare handlede om at bade i Vesterhavet og være omkring det der lille hus. 

– Jeg kan tydeligt huske, at vi havde en engangsgrill, og pølserne blev altid så fyldt med sand, at det knasede mellem tænderne, når vi spiste. Og inden solnedgangen ved Vesterhavet skulle vi lige nå op i byen og få en is.

Is fylder stort set i alles sommerminder, eller når man skal fortælle, hvad man forbinder sommeren med. Og dette gælder da også for Sisse, som meget præcist husker 8-årige Sisses præferencer. 

– Vi måtte altid få en is fra Det Blå Ishus. Da vi var yngre, var det to kugler, men vi forhandlede hvert år med min far, og til sidst var det fire kugler! Jeg skulle altid have fire chokoladekugler. Det skulle far også. Men min mor og søster eksperimenterede altid. 

– Jeg mindes det som den legendariske gåtur op til ismanden og så hjem til badehuset, mens solen gik ned. Det var bare det bedste af det bedste. 

Stort set alle kan uden betænkningstid synge strofen ”I østen stiger solen op”. Sikkert lige så mange nyder de magiske solopgange, hvor endnu en dag titter frem, og lyset kommer os i møde. Sisses favorit-udsyn er en mindst lige så fin solnedgang i vest.

– Jeg tror altid, jeg er blevet draget af solnedgangene. Hvor nogle har noget for solopgange, så har jeg et ømt punkt for solnedgange. Det med at være vokset op ved vandet ... Man bliver bliver mindet om, at vi er så lillebitte. Der er et eller andet fedt ved det der kæmpestore Vesterhav.

– Jeg kan også rigtig godt lide at være der om vinteren. Jeg synes, at alle årstider er fede ved havet. Hvis jeg skal nævne de byer, jeg har været i på vestkysten, så er det over 20. Jeg elsker virkelig at besøge vesterhavsbyerne. Der er bare et eller andet magisk ved at stå og glo ud over havet, og så elsker jeg alt det vilde natur derude. 

Sisses fascination af Vesterhavet har sat sine dybe spor, og det betyder stadig lige så meget for hende, selvom hun ikke længere bor eller har sommerhus i den afkrog af Danmark.

– Jeg er jo simpelthen blevet afhængig af havet. Godt nok boede vi ikke direkte ved havet i mit barndomshjem, men vi var der bare så meget. Jeg elsker naturen på en helt særlig måde, tror jeg. Al den tid, hvor jeg har boet i København, har jeg altid vidst, at jeg skulle ud på landet og ud i nærheden af – hvis ikke noget hav – så i hvert fald noget sø.

– Og så er der bare noget beroligende og magisk ved havet. Der er jo også en grund til, at mange hospitaler i gamle dage lå ved vandet og i naturen, fordi man kan helbrede eller i hvert fald berolige i de omgivelser. De der lange gå- og løbeture ved vandet, det er meget vigtigt for mig. 

I dag bor Sisse med familien ved Furesøen på Sjælland, men kommer ofte tilbage til Nordjylland, hvor hendes familie stadig bor. Der trækker hun stikket, går lange ture ved havet og får genopladet energien. 

Ligesom Skagen er kendt for at huse festende turister i uge 29, så har Løkken også haft sin tid som klassens festabe i Nordjylland. I sine teenageår brugte Sisse mange sommeraftener på sjov og ballade i Løkken med fest lige fra solen sagde godnat, til den atter indtog himlen med et fredfyldt godmorgen.   

– Som årene gik, blev Løkken langsomt til den vildeste partyby. Københavnere strømmede til for at gå på Pakhuset og Peter Bådsmand, og hele Nordjylland plus det løse var samlet. 

– Selvom man ikke måtte sove i badehuset, så var der flere gange, hvor vi trissede derned og sov i det. Det var alligevel så sent, at det faktisk var morgen, og det kunne næsten ikke kaldes, at vi sov der. 

Hvem er Sisse Fisker

• Direktør i Smilfonden, tidligere journalist og tv-vært på bl.a. ”Aftenshowet”, Sporten og ”Et glimt af Danmark”.
• Gift med Sune Mogensen, der er arkitekt, og mor til Samuel på 10 og Isak på 8 år. 
• Oprindeligt fra Tårs i Nordjylland, men bor i dag med familien i Virum ved Furresøen.

Det er tydeligt, når man taler minder med en person, og denne pludselig ser det hele for sit indre øje. Med Sisses varme og lattermilde stemme kan jeg høre, at hun er tappet tilbage til 1990’erne og ser det hele for sig. 

– Jeg kan bare lige se mig selv vælte rundt og gå til bageren og købe franskbrød med skinkesalat sammen med en eller anden svensker eller hvad søren ved jeg, siger hun leende.

– Det var virkelig sjovt og vildt, så når jeg kigger på mine egne drenge, kan jeg da ikke lade være at tænke ”Ej, det skal de ikke, når de er en 17-18 år”, siger hun stadig i et grin.  

Siden dengang er der dog sket meget med Løkken, men også med Sisses kærlighed til området. Hvor Løkken var barndommen og den tidlige ungdoms kulisse, endte nabobyen Lønstrup med at løbe med hendes hjerte, da hun i starten af 20’erne købte sit eget sommerhus i området.

– Løkken har jo gennemgået en sindssyg udvikling fra at være den der partyby, der nærmest blev ødelagt af sådan nogle tosser som mig, der gik alt for meget i byen. Til nu, hvor den har lavet en form for turn around, hvor det er mere en familieby.

– Jeg har stadigvæk et kærlighedsforhold til Løkken, men det er blevet mere perifært, fordi jeg kastede min kærlighed over Lønstrup, hvor jeg fik et sommerhus og kom rigtig meget senere. 

Hvad er det, Lønstrup kan?

– Jamen Lønstrup er jo en gammel fiskerby, men på samme tid også en kunstnerby. Helt fra gamle dage har det været det her fiskerleje, og så er det de kreative, der langsomt har indtaget stedet. På den måde er Lønstrup meget Nordjyllands Tisvilde – bare mere uspoleret. Det er den vilde natur med klitter, skranter og et hav, der vil noget.

Sisse forlod Nordjylland, da hun efter gymnasiet flyttede til først Tyskland og Spanien og siden Århus, Odense og København. Sidstnævnte har hun nu boet i eller omkring i godt 20 år. Og selvom hun har boet flere år andre steder end i sin barndomsregion, så har området indprentet sig på hendes nethinde.

– Jeg siger stadig hjem, når jeg skal til Nordjylland. Heldigvis siger jeg også hjem, når jeg skal den anden vej igen, men det vil bare altid fylde. Jeg føler mig som en kæmpe nordjyde på trods af, at jeg har boet i København i 20 år. Så det er stadigvæk virkelig med hjertet, at jeg som nordjyde elsker alt ved Nordjylland. 

Derfor er der heller ikke langt imellem udflugterne tilbage til hjemstavnen, som også er blevet en klar favorit hos hendes to drenge, Samuel og Isak.

– De elsker at være i Nordjylland, fordi deres mormor og morfar, fætter og kusine, moster og onkel er der. Så de forbinder Vesterhavet med noget dejligt, trygt og hyggeligt. Og det der med, at når vi har spist aftensmad, så suser alle mand ud til vandet og får en is, går en tur, leger med en bold og hygger. 

– Jeg nyder at besøge både Løkken og Lønstrup, hver gang jeg er hjemme. Det er totalt barndommens gade for mig. Jeg skal lige købe bolsjer i bolsjeriet, ind forbi Peter Bådsmand og ned omkring molen. Jeg har nærmest en fast rute med min mand og drengene, hvor jeg fortæller om alle stederne og de minder, der knytter sig til.  

Ud over minderne og et nært forhold til Nordjylland har hjemstavnen givet Sisse noget mere med i bagagen: De nordjyske værdier.

– Jeg tror, at fordi jeg kommer derfra, hvor jeg kommer, så kan jeg godt nogle gange tænke: ”Årh ja okay, så er vi heller ikke vigtigere alle os mennesker, der løber rundt og tror, vi styrer hele verden”. Vi er jo bare en lillebitte plet på jorden, og der er stadig det store Vesterhav, og der er stadigvæk Nordjylland, hvor alt går lidt langsommere, og det er også rigtig rart. 

– Der er en generel overbevisning i den nordjyske mentalitet om, at man skal beholde benene på jorden, og man skal huske at række ud til andre og sådan nogle ting. Man hjælper socialt, hjælper fællesskabet, lokalområdet og alt sådan noget der.

Værdierne er så integreret i Sisse, og selvom hun ikke hiver familien med hjem til Nordjylland for bestandigt på grund af arbejde og netværk på Sjælland, så er det vigtigt for hende, at det hjem, drengene vokser op i, rummer noget af det samme. 

– Da vi kiggede på hus, gik tankerne meget på, at vi ville ud til et område, hvor man må løbe og spille fodbold på vejen, og der skulle være højt til loftet.

– Jeg ville kunne se solen stå op og se den gå ned. Så det sidder helt klart i mig alt det med fællesskabet, roen og at være tæt på naturen. 

– Vi var enige om, at vi ikke skulle flytte til Jylland permanent, men vi skulle simpelthen finde et eller andet, der havde den samme ro omkring sig.

– Nu kan vi se solen gå ned over Furesø hver aften, og det minder mig lidt om barndom, på trods af det ikke er et hav, men en meget stor sø. Det der bonderøvsagtige, det kan man faktisk godt finde på Sjælland, siger Sisse og griner.

Minderne om barndom og den evige nostalgi er ikke umiddelbart i risiko for at gå tabt. 

Sisses forældre valgte at opgive badehuspladsen, da de blev ældre, men badehuset har alligevel beholdt en meget særlig plads – både fysisk og psykisk – for hele familien.

– Vi var simpelthen så forelsket i det, så da mine forældre valgte, at de ikke ville have badehuspladsen mere, så blev det faktisk flyttet hjem på deres grund. Nu står det derhjemme med udsigt over deres sø, så hver gang vi er hjemme, går vi op i badehuset for at få aftenkaffe og se solnedgangen.

Sisses rødder er lige så fastgjorte i Nordjylland, som barndommens badehus er fasttømret på forældrenes grund. Uagtet at hun bor på Sjælland og nok bliver hængende der, så kan det tydeligt mærkes, at hendes rødder snor sig fra Furesøen ud i Kattegat, udenom Djursland og tilbage til Tårs, Løkken, Lønstrup og hendes Nordjylland.