Skønhedsekspertens økologiske favoritter

Skønhedsekspertens økologiske favoritter

Hvilket produkt kan du ikke leve uden?

Collagen Boost Mask er en maske man ikke kan leve uden, når man først har prøvet den. Det er den mest fantastiske og aktive maske, jeg nogensinde har prøvet, og så skal den ikke skylles af. Den giver mig et øjeblikkeligt løft, opstrammer og får virkelig min hud til at stråle. Det er det ultimative redningsprodukt før en fest eller morgenen efter…! 

»Collagen Boost Mask, 50 ml, The Organic Pharmacy, 699 kr. Læserservice: The Organic Pharmacy, 33 17 00 70, www.pureshop.dk

.

Hvilket skønhedsprodukt eller skønhedsbehandling vil du investere i næste gang?

En skøn ansigtsbehandling med rosenkrystaller hos Sundform i Kronprinsensgade i København, som inkluderer peeling, dybderens, masker, massage og retning af bryn.

Hvilke skønhedsprodukter har du altid i tasken?

Mascara, mineralpudder og lip gloss. Lige nu er min favorit et lille læbekit med to farvede og en neutral balm fra Suki Skin Care, som ligger i etui med spejl og pensel og passer perfekt til tasken.

»Mascara ’Black Jet’, Organic Glam, 249 kr. Læserservice: Organic Glam, 33 17 00 70, pureshop.dk

Pure Pressed Base, Jane Iredale, 395 kr. Læserservice: Jane Iredale, 86 72 58 00

»Luscious Lips Berry Cream Trio, Suki Skin Care, 249 kr. Læserservice: Suki Skin Care, 33 17 00 70, pureshop.dk

Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?

Min hud oplevede en markant forbedring, da jeg for år tilbage skiftede AL min hudpleje og kosmetik ud med økologiske produkter. Jeg anbefaler alle at gøre det samme – din hud vil elske dig for det! Ellers lev sundt, drink masser af vand, få nok søvn, men vær ikke for fanatisk!