Thomas Hwan: "Noget af det fineste, min mor har lært mig, er, at man ikke skal finde sig i pis"
Skuespiller Thomas Hwan om sine superhelteambitoner, om at kæmpe på de svages vegne og om at blive rullet på interrail i Europa.
Har du en tilbagevendende drøm?
– Jeg har en tilbagevendende drøm, hvor jeg på en eller anden måde er havnet på et forkert kursus. Sidste gang var det et udvidet jagttegn, jeg blev tvunget til at tage. Ligegyldigt hvor meget jeg råber og skriger, er der ingen, der forstår, at jeg ikke skal være der. Nogle gange bliver jeg tvunget til at strikke en hel sweater færdig foran alle, mens jeg forklarer, hvilken teknik jeg bruger ved ærmerne osv.
Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?
– Da jeg var 18 år, tog jeg med en kammerat på, hvad vi troede skulle være en ”nu er vi endelig blevet voksne og kan selv bestemme alt”-interrail. Vi tog afsted fra Aalborg med toget og havde planlagt stort. Skt. Petersborg sydpå gennem alle de gamle østlande – videre til Sydeuropa og føre os frem med kække italienske oneliners ... Da vi kom til Hamborg, var vi blevet rullet for et års opsparing og lovet tæsk – og nåede vist også at få lidt ... Så vi tog hjem til Limfjorden igen og besluttede, at det måske ikke var en god ide at flashe alle sine kontanter og være så flabet i Reeperbahn næste gang.
Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?
– Jeg blev fundet på gaden uden for et børnehjem uden noget præcist bevis på, hvor gammel jeg er. I virkeligheden er jeg 58 ... Det er der ikke så mange, der ved.
Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?
– Da jeg var lille, var jeg sikker på, at jeg på en eller anden måde havde overnaturlige kræfter – og at de bare skulle opdages. Det brugte jeg så pænt lang tid på. Men da der ikke rigtigt skete noget, skrev jeg til Stan Lee fra Marvel, da en af mine venner fortalte mig, at alle hans karakterer var baseret på rigtige mennesker, som Stan kendte personligt. Så hvis jeg kunne gøre ham opmærksom på, at jeg fandtes, kunne han helt sikkert hjælpe, tænkte jeg. Ikke fordi jeg nødvendigvis skulle have min egen serie og på forsiden ved siden af Spiderman og Avengers eller noget – bare mere for afklaringens skyld. Så for 6-årige Thomas’ skyld kunne jeg godt bruge en dags tid med ham, selvom han ikke er blandt os længere, desværre. ”With great powers comes great responsibilty”.
Hvilken kvinde har inspireret dig mest?
– Når jeg ser på min lille datter på næsten 2 år, er det, som om selve ordet inspiration måske for første gang giver mening for mig. Det kan ikke fakes, det er ikke noget, jeg bilder mig ind eller prøver at bilde andre ind. Det er livet i sin smukkeste og mest rene udgave. En lille pige som med sammenknyttet mund prøver at sige ”havregryn”, som om det er det eneste, hun elsker i verden i det sekund.
Hvis jeg kunne bestemme …
– ... var verden lidt sjovere. Bare en anelse. Vi skulle have råd til lidt flere klovne, så de ikke kun fandtes på hospitalet. Det er da tarveligt, at man skal være syg, før det offentlige egentlig synes, at man er berettiget til at have det skægt.
Hvad er det vigtigste, du har lært af din mor?
– Noget af det fineste, min mor har lært mig, er, at man ikke skal finde sig i pis. Især når det gælder problemer, som ikke har noget med os selv at gøre. Kæmp for dig selv, men især dine omgivelser og dem, som ikke har ressourcerne eller mulighederne for at give sig selv til kende. Og det hjælper ikke noget bare at tænke tanken. Du er også nødt til at stille dig frem og åbne munden så meget, at folk måske bliver irriteret på dig en gang imellem.
Hvad er din største hjertesorg?
– Tanken om, hvordan det måtte være at skulle efterlade et lille barn.