Slank trin for trin
Kender du den følelse af at have så mange dårlige vaner, at det ikke er til at overskue, hvor man skal starte? Eller om man bare skal tage en kold tyrker og droppe det hvide brød med smør, chokoladen, cola light, vin, kage, cafe latte… (ja, det lader til at jeg ved alt om dårlige vaner). Men den bedste måde at starte på, hvis du vel at mærke gerne vil have, at der skal gå lidt mere end tre dage, inden du kaster dig over den nærmeste bager, er at taget det et trin ad gangen, råder personlig træner og min personlige slankeguru Anne Bech.
Uge et dropper du sukkeret, uge to alt hvide som brød, pasta og ris og så videre. På den måde bliver det en glidende overgang, hvor du langsomt vænner kroppen (og dig selv) til dine nye spisevaner.
Det går selvfølgelig ikke lige så hurtigt på den måde, men sandsynligheden for at det holder er langt større.