Sådan undgår du at blive snydt, når du handler på Facebook

Det er efterhånden de færreste, der ikke har prøvet at handle online. Vi køber gerne både billetter, bil, sukker og sommerkjoler uden at blinke. Og det kan næsten være en glæde at stå i kø hos det lokale posthus, når man endelig modtager sms'en: "Din pakke er kommet."

Ifølge Danmarks Statistik handler 77 % af hele befolkningen online få eller flere gange om året. Og det er faktisk mænd, der oftest taster den 16-cifrede kode ind oftest og trykker OK.

Med en milliardomsætning på e-handel hvert år går utallige transaktioner igennem. Derfor kan man ikke undgå, at nogen prøver at snyde hinanden. Men da e-handel foregår gennem virksomheder som eksempelvis Zalando og Nemlig.com, har du mange rettigheder som forbruger.

Det har du ikke, når du køber fra privatpersoner på Facebook.

Salg mellem privatpersoner kender du fra de grupper på for eksempel Facebook, hvor man sælger sine brugte ting eller fejlkøb videre til andre. Og dem findes der mange af. Man kan købe alt fra splinternye sneakers til brugte cykler. Men hvordan er du egentlig stillet , hvis skoene er fuldstændig slidte, når du modtager dem? Eller du aldrig får pengene for din cykel?

Dine rettigheder er næsten ikke eksisterende.

Det er ikke fordi, at der ikke er nogen, der gerne vil hjælpe dig. Men det er svært at bevise, hvem der har ret, når det er ord mod ord. Især når det drejer sig om brugte varer, som man i forvejen ikke kan forvente fremstår som splinternye. Forbrugerrådet Tænk skriver også, at klagemuligheden vil afhænge af eksempelvis varens pris, stand og alder. Og allerede dér bliver det kompliceret.

Faktisk har du reklamationsret i en handel mellem to private personer. Men ofte aftaler man, at varen modtages "som beset", og så forsvinder stort set alle dine rettigheder. Og det er de færreste, der får lavet en skriftlig aftale, hvor I skriver ned, hvad I skal gøre, hvis en af jer ikke er tilfreds. Især ikke når det drejer sig om et iPhonecover til 50 kroner.

Derfor er det vigtigt at tænke sig om, før man både sender og modtager ting fra privatpersoner, hvor der ikke er en virksomhed bag - som for eksempel Trendsales.

LÆS OGSÅ: Populære tandpastaer ødelægger dine tænder

Katrine Bjørnager er chefkonsulent hos Forbrugerklagenævnet og har stillet 9 råd op for, hvordan du bedst undgår at blive snydt, når du handler med en privatperson. Uanset om du er køber eller sælger.

1. Mød personen, når du skal sælge/hente varen, hvis det er muligt.

2. Du skal turde sige, at du har fortrudt handlen.

3. Bed om den originale kvittering af varen, hvis sælger har den.

4. Få billeder af varen, når du skal købe den.

5. Mærk efter, om personen, du skal sælge til/købe af, er imødekommende. Stol på din mavefornemmelse.

6. Lav en skriftlig aftale, hvis en af jer bliver utilfredse.

7. Lav en bankoverførsel i stedet for at bruge Mobilepay, hvis du ikke møder personen.

8. Hvis I ikke kan mødes, så aftal eventuelt, at kun halvdelen af pengene overføres, indtil varen er modtaget. Det kan gavne både køber og sælger.

9. Brug generelt sund fornuft, når du handler. Hvis det virker lusket, er det nok også.

- Du er bedre beskyttet og har flere rettigheder, hvis du handler med eller gennem en virksomhed. Og generelt har du bare ikke mange rettigheder, når du handler som privatperson med en anden privatperson. Du kan altid lave en politianmeldelse. Og du kan også starte et civilt søgsmål, men det er ofte omkostningsrigt, siger Katrine Bjørnager.

Alene advokatudgiften til et civilt søgsmål kan løbe op i 20.000 kroner.

Pas på med Mobilepay

I dag bliver der overført 73.000 kroner i minuttet via Mobilepay, og hele ni ud af ti danskere har appen på deres telefon. Så der er skam intet i vejen med Mobilepay, når du bruger det til at handle med privatpersoner.

For selvom du kan se kvitteringerne for dine overførsler og følge med i, at din køber faktisk overfører pengene, er det vigtigt at vide, at det faktisk betegnes som en kontantbetaling, når du anvender Mobilepay med en privatperson. Det er den overførsel, hvor du indtaster et telefonnummer. Mobilepay forklarer det selv:

- Når du har betalt for en vare ved at sende penge via MobilePay til sælgers mobilnummer, har vi har desværre ikke nogen muligheder for at trække overførslen tilbage.

Det betyder med andre ord, at banken IKKE kan hjælpe dig, hvis du bliver snydt. Ligesom de heller ikke kan gøre noget, hvis du stikker en plovmand til en sælger på et kræmmermarked, og det senere viser sig, at varen er ubrugelig. Det er tabte penge.

Har du derfor mulighed for at overføre pengene som en bankoverførsel, så gør det. Det er ikke sikkert, at din bank kan hjælpe dig med tilbageførsel af pengene, da det kræver grundig dokumentation for snyd, men muligheden er lidt større.

Dette gælder selvfølgelig kun, hvis du ikke har mulighed for at mødes med sælger eller køber. Har du set varen og godkendt, at der hverken er makeup i T-shirt-kanten eller fare for, at du ikke modtager pengene for din taske, kan du godt anvende Mobilepay.

LÆS OGSÅ: Sådan slipper du af med de gule skjolder under armene

Du må ikke hænge nogen ud!

Er det alligevel gået galt, og du ikke har modtaget din pakke eller aldrig fået dine penge, er det vigtigt, at du slår koldt vand i blodet. Det første, du nok har lyst til, er nok at advare andre om den dårlige sælger eller irriterende køber på nettet. Men det er faktisk ulovligt.

Du må ikke skrive personens navn eller poste et billede af dem på nettet, hvor du anklager dem for at have snydt dig. Det falder under straffelovens paragraf 267 om "freds- og æreskrænkelser". Det straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder. Det siger advokat Ole Liedke, partner i advokatfirmaet Ibfelt-Siebert, der har speciale i medie- og presseret, til Metroxpress.

Generelt må du ikke beskylde folk for noget, du ikke har juridisk bevis for, at de har gjort. Ligegyldig hvor sikker du ellers er på, at personen med vilje har sendt dig en hullet trøje eller absolut ingenting.

Det er ikke helt håbløst at handle online

Selvom det kan virke som en jungle at handle med andre på Facebook, skal du huske på, at langt de fleste ikke snyder hinanden eller har intention om det.

Føler du dig alligevel usikker, så sørg for at lede efter nye second hand-tasker eller sælg din fejlkøbte kjole gennem de utallige hjemmesider, der er specialiseret i det. Det kan eksempelvis være Trendsales, Den Blå Avis, Secondo eller Tradono.

Langt de fleste har nemlig både et sikkert betalingssystem og et sæt regler, der kommer dig til gode både som køber og sælger.

LÆS OGSÅ: 9 apps der gør det nemt at være grøn

LÆS OGSÅ: Så let er det at finde ud af, om du betaler for meget for dit boliglån

LÆS OGSÅ: Nye trends sender folk i køkkenet for at blege tænderne