Anne Hjernøe opskrift på salat

Sprød eksotisk salat

Frisk & sprød eksotisk salat med chili, jordnødder og mango - perfekt tilbehør til nytårsmenuen. Opskriften på den lækre salat finder du her:

Til 6 personer:

1 stort eller 2 mindre krølsalathoveder

1 stor solmoden mango

50 g ristede jordnødder

en håndfuld friske mynteblade

en håndfuld friske korianderblade.

Dressing:

saft fra 1-2 limefrugter

smag til med ahornsirup

1-2 stilke citrongræs finthakket 

1-2 røde milde finthakkede chilifrugter.

Salaten skylles, tørres og plukkes i mundrette stykker, som lægges på et fad. Mangoen skrælles og skæres i tynde stave, som fordeles over salaten. Jordnødderne ristes gyldne i ovnen ved 150 grader i 15-25 minutter. De ristede, afkølede jordnødder hakkes groft eller fordeles, som de er, over salaten sammen med krydderurterne. Pisk limesaft og ahornsirup sammen, til du har en syrlig sød dressing. Pil de yderste blade af citrongræsset, skær toppen og den hårde bund af og hak det yderst fint. Kom citrongræsset i dressingen sammen med finthakket chili og kom dressingen over salaten.