Sanne fik 17.000 opkald på 53 dage. Så afslørede en betjent, at de allerede kendte hendes stalker

I værelset ved siden af ligger hendes 3-årige datter og sover trygt, da Sanne kan mærke, at hendes egen puls begynder at stige. Igen. Nu sætter den unge, enlige mor sig foran computeren og tager en dyb indånding. Hun ved godt, hvad hun kommer til at bruge de næste mange timer på.

For hun har gjort det hver aften i månedsvis nu.

Hun finder sin mobil frem og aflytter den første af de mange talebeskeder, der er tikket ind samme dag, og som hun allerede har skullet lægge ører til. En mands stemme runger ud fra telefonen:

”Det er meget muligt, at du får mig i fængsel. Det kan være, at de kommer og henter mig i morgen. Det kommer an på, hvor syg i hovedet du er? Men øhm… jeg kommer altid ud igen jo.”

Sanne åbner et særligt Word-dokument, hvor hun fører sin logbog. Hun taster datoen ind: 18. december 2018. Hun skriver tidspunktet, hun modtog beskeden på og giver den kategorien ”telefonsvarerbesked”. Derefter skal hun skrive nogle ord om indholdet. Og sådan forsætter hun i timer resten af den aften.

Hun aflytter besked efter besked. Hun gennemgår alle dagens sms’er og e-mails fra manden. Han skriver eksempelvis ”du skal dø”, ”du udsætter din datter for fare”, og han sender mails med intime videoer med hende i til hendes omgangskreds.

Hun tager screenshots eller overfører lydbeskeder til sin computer af alt, hvad han gør mod hende. Der er dage, hvor han ringer 500 gange i døgnet. I en periode på 53 dage når han op på 17.000 opkald til hende - det svarer til et opkald hvert femte minut i døgnets 24 timer.

Og så tager Sanne også billeder af de ting, manden er dukket op med eller gør omkring hendes bopæl.

I sin bils for- og bagruder finder hun ofte papirbeskeder fra ham med alt fra trusler til såkaldte "kærlighedserklæringer".

Han afleverer poser med ting til hende, som han stiller på bilen. Han hænger plakater med dybt private billeder af Sanne i intime situationer op i hendes nabolag og skriver hendes adresse på.

Ude foran hendes lejlighed har han en dag med spraydåse malet store, røde hjerter og en besked til hende, mens han en anden dag med orange blokbogstaver skriver Sannes navn og ”bolle dukke”.

Hvis han da ikke dukker op og river i hendes bildør, ringer på hendes dørtelefon, banker på hendes dør og på ruderne på hendes arbejdsplads eller kontakter hendes forældre, faren til Sannes datter, hendes venner og hendes chef. Bare for at nævne nogle af de ting, som manden gør.

For Sanne lever på dette tidspunkt med en stalker. Hun føler sig konstant overvåget, og hver aften er hun nødt til at genopleve al den chikane, hun udsættes for i løbet af samme dag.

Hun har nemlig selv ansvaret for at føre en logbog, som hun efter råd fra politiet udfylder for at registrere den chikane, som manden dagligt udsætter hende for.

Overladt til sig selv

I dag har Sanne valgt at fortælle sin historie i Podimo-podcasten ’På flugt fra min Stalker’, hvor hun over otte afsnit fortæller om hele forløbet – og hvordan det var set fra hendes perspektiv.

”Det er med mange blandede følelser, at jeg deler min historie, men for mig har det været rart at få det sagt højt, så det ikke kun er en historie, jeg bærer rundt på. Jeg har fået tilbagemeldinger fra kvinder, der har oplevet noget lignende, og som er glade for, at der er nogen, som råber op omkring de problemstillinger, der er i vores retsvæsen i stalking-sager,” forklarer Sanne til alt.dk.

Ikke mindst vil hun gerne dele sin oplevelse af et dansk retssystem, som langt fra griber ofre for stalkere – ja, faktisk er systemet med til at skade den stalkingramte yderligere, mener hun.

”Jeg var selv chokeret over den måde, jeg var blevet mødt på, og hvor lidt hjælp der var hente. Inden jeg oplevede de her ting, havde jeg aldrig været i kontakt med politiet eller retsvæsenet, og jeg havde en forestilling om, at når du blev truet på livet og var bange for et andet menneske, så var der et retsvæsen og et politi, der hjalp dig. Jeg var chokeret over, hvor meget jeg var overladt til mig selv, hvor svært det var at få dem til at tro på det, jeg fortalte, og hvor lang tid der gik, før de faktisk gik ind i det. Hele mit billede af det retssamfund, vi har i Danmark, var fuldstændig smadret efterfølgende. Dét har jeg brug for at råbe højt omkring,” fortæller Sanne.

Og hun er langt fra den eneste, som oplever at blive udsat for intens chikane og forfølgelse. Et sted mellem 67.000 og 98.000 danskere bliver hvert år udsat for stalking, viser de seneste tal fra Justitsministeriet.

Mødet med Thomas

I Sanne tilfælde var hun 31 år, da hun i december 2017 mødte den knap ti år ældre Thomas. Han virkede rar, havde eget firma og boede i et hus i en anden by end hende. De havde ifølge Sanne i starten et venskabeligt forhold og en uforpligtende seksuel relation. Men da hun ønskede at stoppe med at se ham, nægtede han at give slip på hende.

Derefter startede hendes mareridt.

Fra Sanne første gang kontaktede politiet i august 2018, da Thomas begyndte at true og chikanere hende, gik der over ti måneder, før manden blev dømt i retten.

I den periode nåede Sanne op på over 100 siders logbog, hvor hver linje var en beskrivelse af en ny chikane. I dag er der flere ting, hun ikke forstår, når hun ser tilbage på sin egen sag. Særligt finder hun det kritisabelt, at vi i Danmark har et system, hvor du som offer for en stalker er tvunget til selv at registrere al den chikane, du udsættes for.

”Det er helt vildt ubehageligt at skulle sidde og læse og se alle de ting igennem. Du bliver nødt til at forholde dig til det igen, men dertil er der også frustrationen over, at det er det eneste, du kan gøre. Det blev bare ved og ved i månedsvis, og så sad jeg hver aften og registrerede det i logbogen og sendte det til politiet,” forklarer hun.

17 opkald i timen døgnet rundt

Mængden af chikane var så massiv, at hun undervejs opgav at notere alt. Som da Sannes stalker i en periode udsatte hende for 17 opringninger i timen døgnet rundt i omkring tre måneder.

”Det var jo hele tiden. Der var perioder, hvor telefonen blinkede uafbrudt, så til sidst gav jeg op i forhold til at logge de opkald, og jeg holdt mig til at logge sms'er, e-mails, telefonsvarerbeskeder og fysiske henvendelser og ting på min bil. Alt andet fik jeg skrevet ind i arket. Jeg sad tit to-tre timer hver aften.”

Timerne med logbogen påvirkede Sannes mentale helbred yderligere negativt, og det er der en grund til. Fagfolk betegner det, at man som stalking-offer er tvunget til at "retraumatisere" sig selv, når du selv skal dokumentere din stalkers chikane, og dermed forblive i stalkingen, når der er et øjebliks fred. Sanne mærkede på sin psyke, hvordan det var en kamp hver aften at skulle gennemleve stalkingen igen.

”Jeg var i en form for overlevelses-mode for at kunne holde ud at være i det. Det var noget med at stå op tidligt om morgenen, aflevere min lille datter i pasning og tage på arbejde. Jeg insisterede på at blive ved med at arbejde, og jeg tror, at det var fordi, jeg følte, at det var det eneste lidt normale, der var tilbage i mit liv. Det var et fristed, hvor alt det, jeg var bange for, ikke fik lov til at fylde så meget,” siger Sanne.

Men når hun ikke var på arbejde, blev hun nødt til at forholde sig til, hvad der skete og prøve at få det til at stoppe.

”Om aftenen lavede jeg mad til min datter og puttede hende i seng. Når hun var lagt, sad jeg til meget sent om natten med logbogen, og så stod jeg op igen kl. 5 om morgenen. Jeg sov vildt dårligt, fordi hele mit nervesystem var fuldstændig ødelagt. Det var noget med to timer søvn og prøve at overleve på det,” husker Sanne.

Hun ville ønske, at hun ikke var bragt i en situation, hvor hun oveni den altomfattende og ødelæggende stalking selv skulle stå med ansvaret for at samle og registrere chikanen.

”Hvis jeg ikke havde været nødt til at gøre det for at få chikanen stoppet, havde jeg ikke siddet og lyttet til alle de der telefonsvarebeskeder, for hvad skulle jeg få ud af det? Andet end at blive bange og ked det, men det blev jeg nødt til, for ellers stopper det ikke.”

I stedet vil hun ønske, at vi i Danmark får opbygget et system, der gør langt mere for at gribe dem, der er udsat for stalking.

”Det kunne være et fint værktøj, hvis politiet havde adgang til din mail og telefon, så det var dem, der skulle se det hele igennem, og ikke er den udsatte, der skal forholde sig til de ubehagelige beskeder. Men politiet har ikke ressourcerne til det, for det vil betyde, at en betjent skal bruge to-tre timer hver dag med én stalkingsag. Men det er noget, der burde være muligt for at hjælpe og få folk lidt nemmere igennem sådan et forløb,” forklarer Sanne.

Anmelde i forskellige politikredse

Et andet problem, som Sanne oplevede, var, når hun skulle anmelde chikanen til politiet. Her mener hun, at det nuværende system er forældet – hvilket kun er en stor fordel for en stalker.

For Sanne og Thomas bor i hver deres politikreds, og alt efter hvilken type af chikane, som Thomas udsatte hende for, skulle det anmeldes i to forskellige politikredse.

Det betød, at når han fysisk dukkede op på hendes bopæl, skulle hun anmelde det i sin egen politikreds. Mens alle "digitale henvendelser", fx telefonopkald, sms’er og mails, var noget – som lovgivningen ser det – der fandt sted i den politikreds, hvor Thomas bor, og derfor skulle hun til Køge eller Roskilde og anmelde dén type chikane, og så stod de for den del af efterforskningen.

”Lovgivningen er jo lavet på et tidspunkt, hvor man kun havde fastnettelefoner. Den er fra før mobiltelefoner, som gør, at man kan sidde andre steder end derhjemme og ringe til folk. Derfor havde jeg to politikredse, jeg skulle anmelde til, hvilket var helt skørt. Jeg stod nede på min egen lokale politistation og græd og var bange, men de kunne simpelthen ikke gøre så meget ved de fleste af overtrædelserne, fordi han boede i en anden politikreds,” husker Sanne.

Når hun henvendte sig til politiet, oplevede hun, at det var forskelligt, hvor seriøst de tog Thomas’ chikane og stalking.

”Det var meget tilfældigt, hvem jeg fik fat i, og om jeg blev mødt af én, der gerne ville hjælpe, eller om jeg blev mødt med, at det måtte jeg selv finde ud af. Det var en generel ting. Da jeg ringede første gang og var bange, fik jeg fat i en betjent i telefonen, som tog mig meget alvorligt og opfordrede mig til at anmelde ham. Så jeg kørte til Roskilde Politistation (Thomas’ politikreds, red.), og der blev jeg mødt med, at det kunne ikke lade sig gøre at anmelde det, for det havde de ikke tid. Sådan var det hele vejen igennem.”

Han havde frit spil

Når Sanne skulle føre logbog, var det også for, at politiet kunne få dokumentation til deres efterforskning af, om de fandt grund til at give Thomas et tilhold. For et tilhold ville gøre det ulovligt for ham at opsøge hende i op til fem år.

Myndighedernes behandling af sager om tilhold kan dog strække sig over flere måneder. I Sannes tilfælde tog det politiet op mod 80 dage af behandle sagen. 

Men politiet har faktisk siden 2017 haft mulighed for at udstede et strakstilhold i denne type sager for netop at kunne hjælpe de op mod 100.000 danskere, som årligt er ofre for stalking. Strakstilholdet kan udstedes med kort varsel og midlertidigt, mens politiet efterforsker sager om ”almindeligt” tilhold.

Sanne fik dog aldrig dette oplyst af politiet – og meget tyder på, at dansk politi sjældent bruger muligheden for at give strakstilhold. En aktindsigt som journalisterne bag podcasten ’På flugt fra min stalker’ har fået, viser, at landets politikredse i 2022 samlet set udstedte i alt 24 strakstilhold.

”Da jeg fandt ud af, at der er noget, som hedder strakstilhold, var jeg dybt forundret over, at det ikke var noget, jeg var blevet oplyst om. At det ikke var et redskab, som politiet havde anvendt i min sag. Det havde været oplagt, synes jeg,” siger Sanne.

Det skyldes også, at hun en dag fik en helt ny oplysning hos politi, som chokerede hende. Det viser sig nemlig, at Thomas er tidligere dømt for chikane, trusler og vold mod mindst to andre kvinder. Og det vidste hans lokale politikreds godt.

Hun er på politistationen i Køge forud for retssagen mod Thomas, da en betjent siger hende, at “han nok først stopper først med at stalke dig, når han finder en ny” – fordi sådan er det gået førhen.

Folkene bag Podimo-podcasten har søgt aktindsigt i disse sager, og de tegner et uhyggeligt billede af Thomas’ adfærd som stalker. Dokumenterne viser, at Thomas siden 2007 er blevet kendt skyldig i fem forskellige retssager, inden han mødte Sanne. Alle dommene handler om chikane, forfølgelse, vold og trusler på livet. Dokumenterne viser, at Thomas minimum er dømt for såkaldt stalkende adfærd imod tre kvinder, udover Sanne. Og at Thomas fortsatte med at gøre disse ting selv efter, at politiet advarede ham mod at kontakte sine ofre.

Da politiet endelig meddelte, at de godt ville udstede et almindeligt tilhold mod Thomas, oplevede Sanne dog igen, hvad hun betegner som et system, der tager langt mere hensyn til gerningsmanden end offeret.

"De tog mig ikke alvorligt"

Politiet skulle nemlig først forkynde tilholdet for ham ansigt til ansigt, før det kunne træde i kraft.

”Han var jo ikke specielt interesseret i at blive fundet af politiet, så det tog yderligere tre-fire dage, fra tilholdet lå dér, til det trådte i kraft. Så må du som udsat endnu engang vente, fordi der er et eller andet retsprincip, der skal håndhæves. Det var meget frustrerende, og det var dén følelse, jeg havde HELE tiden: Det var ham, der blev taget hensyn til, og ikke mig...”

Fortsatte han sin massive stalking i de dage?

”Ja, det gjorde han. Og jeg sad bare og ventede på, at politiet skulle finde ham. Men det er jo også et spørgsmål om, hvor mange ressourcer de har til at lede efter en mand, der ikke vil findes, så hvorfor har vi ikke en anden måde at gøre det på? Det kunne være et brev i en e-Boks, og så er det bare ærgerligt, hvis han ikke læser det. Hvis SKAT skriver til dig i e-Boks, at du skal gøre et eller andet, og du ikke gør det, er det jo bare ærgerligt for dig. I de tilfælde er der ikke noget med, at det skal forkyndes personligt. Der blev taget langt mere hensyn til ham og hans retssikkerhed, end jeg føler, at der blev gjort til mig og for at beskytte min,” understreger Sanne.

Der gik oveni blot ét minut fra, at Thomas fik tilholdet, til han brød det og kontaktede hende igen. Og sådan fortsatte han.

Det betød, at Sanne skulle fortsætte med at sidde hver aften og føre logbog. Den psykiske vold påvirkede hende - og til sidst fik hun en skræmmende fornemmelse, husker hun.

”Jeg havde en følelse af, at dét, som vi gik og ventede på, var, at han udsatte mig eller nogen i min omgangskreds for noget fysisk. For jeg skulle blive ved og ved og ved med at skrive logbog og dokumentere, men hvornår var hans chikane ”nok”?! Der lå jo et tilhold, han måtte ikke kontakte mig, men kontaktede mig alligevel 500 gange om dagen. Hvad var det, vi ventede på?!”

Sanne fortsætter:

”Jeg synes, det er dybt kritisabelt, at politiet ikke tidligere tager min sag alvorligt, når de i deres systemer kunne se, at han har lavet tilsvarende forbrydelser før. Og jeg synes også, at hans tidligere domme viser, at det ikke er flere domme, der skal til. Han stopper ikke på grund af tilhold, af at komme i fængsel eller at få endnu en dom. Der skal noget andet til,” understeger hun.

Han starter forfra 

Derfor mener Sanne, at det vil give god mening at indføre behandlingsdomme i stedet for.

”Fængselsdomme har - i hvert fald på en som Thomas - overhovedet ingen effekt, hvilket også var det, jeg mødte hos politiet: Hans historik er, at han finder en ny, og så har politiet noget tid, indtil hun henvender sig, og så starter det hele forfra.”

Sanne prøvede selv alt fra at skifte låsen til sin lejlighed, at flytte til en hemmelig adresse og få nyt og hemmeligt telefonnummer, men hver eneste gang lykkedes det på ingen tid for Thomas at skaffe alle nye oplysninger.

Og der er andre måder at lovgive på. I et land som Norge har de eksempelvis indført, at en stalker kan idømmes at få fodlænke med GPS på, som slår alarm til politiet, hvis personen nærmer sig offerets bopæl. Den model synes Sanne kunne være interessant at afprøve herhjemme.

”Jeg fik en overfaldsalarm, men det betød, at jeg skulle gå og kigge mig over skulderen og trykke på alarmen, når han fx stod og rev min bildør. Jeg ville ønske, at man kunne lægge ansvaret over på den, der begår forbrydelsen med fx en fodlænke. For så er det HANS liv og frihed, der bliver indskrænket, i stedet for at det er offeret, som skal flytte adresse, få hemmeligt nummer og opgive sin familie. Hvorfor skulle jeg opgive hele mit liv? Jeg havde overhovedet ikke bedt om det her.”

I Danmark var det først i januar 2022, at vi fik en særskilt bestemmelse i straffeloven, som selvstændigt kriminaliserer stalking. Loven gør stalking strafbart, også selv om gerningsmanden ikke på forhånd har fået meddelt et tilhold.

”Jeg synes, det er vildt, at vi har været så langt bagefter i forhold til andre europæiske lande, der har haft stalkinglovgivning i 10-20 år. Det er også underligt, da der er masser af dokumentation på, at stalking går forud for især partnerdrab. Man bør tage det her langt mere seriøst,” lyder det fra Sanne.

Sannes liv i dag

I 9. maj 2019 blev Thomas dømt i retten for ”systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane” af Sanne. Han var tiltalt for 29 forhold, hvor et par var om at køre bil uden kørekort og være påvirket af amfetamin, mens de øvrige drejede sig om blufærdighedskrænkelser og brud på tilholdet. Han fik to års fængsel.

Jeg ved, at mange, der har hørt podcasten, er berørt af din sag. Hvordan du har det i dag?

”Jeg har det overordnet godt. Jeg lever mit liv, arbejder og har min lille familie, så på overfladen ser det meget pænt ud, men jeg har stadig rigtig svært ved at lukke folk ind. Nu er min datter blevet syv år, og hun vil rigtig gerne have legeaftaler, hvilket betyder, at der er fremmede mennesker, som skal vide, hvor vi bor. Vi har hemmelig adresse og hemmeligt navn, og intet figurerer på Aula, men hun skal jo ikke begrænses af, at jeg har udviklet angst og har PTSD-symptomer, som jeg stadig bearbejder. Det bliver bedre hver dag, men der er da noget vej igen. Jeg kommer nok aldrig tilbage til den Sanne, der var, inden alt dette skete. Det er blevet et livsgrundlag, at jeg i dag er lidt mistroisk overfor nye mennesker. Det er jeg rigtig ked af, for jeg har altid været åben og haft et hjem, hvor folk bare kunne komme. Det var jo også sådan, at Thomas blev lukket ind i mit liv. Fordi jeg var et menneske, der havde tillid til andre. Den tillid er væk nu, og jeg tror ikke, at den kommer tilbage, desværre.”

Sanne håber, at hendes historie kan være med til at hjælpe andre, så de ikke skal møde et system, hvor deres råb om hjælp ikke bliver hørt.

”Hvis man ikke tidligere har haft kontakt til retsvæsnet, tror de fleste, at de bliver grebet, når sådan noget her sker. Og sådan skal det også helst være. Så hvis min historie kan være med til at ændre, at folk fremadrettet bliver mødt og grebet på en anden måde, vil det være fint,” slutter hun.

Sanne og "Thomas" er anonymiserede, deres navne er redaktionen bekendt. Thomas blev løsladt i september 2020. I februar 2022 fik Sanne senest en besked fra ham. Den var et brud på tilholdet, som gælder indtil november i år. Med Sannes sag er Thomas hen over en periode på 12 år blevet dømt syv gange.

Thomas er ikke vendt tilbage på folkene bag Podimo-podcastens henvendelser. ALT.dk har set dommene i sagen, samt andet materiale fra sagsforløbet.

'På flugt fra min stalker' produceret af Drive Studios for Podimo.

De to første afsnit kan høres gratis på bl.a. Apple Podcast og Spotify.