Stephanie Caruana: Hvem går man til, når man har skilsmissetanker?

For visse er en almindelig jordemor ikke nok. De hyrer en doula oveni, en fødselshjælper og klog kone. Sådan en doula er jeg blevet. Det er dog mere en slags genfødsel, jeg hjælper med. På den anden side af mine to skilsmisser er jeg blevet en, kvinder rækker ud efter, når de står på randen af skilsmisse.

De har taget beslutningen, men er nysgerrige på det praktiske og følelsesmæssige. Og har brug for at snakke med en, der ikke dømmer dem. Som lytter. Og som kan fortælle dem, hvad de kan forvente bagefter.

Det er naturligt, at tætte veninder bliver urolige, når ægteskabet vakler. De tvinges til at tænke over, om de selv er lykkelige. Og det er skræmmende. Så automatreaktionen kan være at holde en krise ud i strakt arm. Omvendt kan nysgerrigheden på den skiltes nye liv næsten ikke tilfredsstilles – hvordan er det så at gå ud igen? Hvad med sex? Fortæl!

Jeg er hverken coach eller psykolog. Jeg siger aldrig, at folk burde blive skilt. Men de må få min historie, jeg vender gerne mit liv på vrangen over vin, så de måske ikke laver samme fejl som jeg.

Hvordan er det så på den anden side? Tjah. Økonomien er ikke noget at råbe hurra for; mænd tjener jo oftest mere end deres koner, og måske har man ikke været fornuftig, men lagt de fleste af pengene i fælleskassen. Som jeg gjorde.

Det er bøvlet at blive skilt. Man skal finde et sted at bo, man skal selv samle Ikea-møbler og sætte lamper op.

Og så er der kærligheden. Hvis man vil have regelmæssig sex OG være mere end elskerinden, må man ud på markedet igen. Spillereglerne er som før ægteskab, men alt går hurtigere. Mindre flirt, mere "kaffe eller knald" og så hurtigt videre for mange. Lad være med at tage dating-apps alvorligt. Gå ud. Og brug hellere tid på dig selv fremfor at få en mand ind i dit liv, hvis han får dig til at føle dig uelsket. Hjertesorg gør også ondt, når man er ældre. Der er kun én til at være god ved dig, og det er dig selv. Og så familie og venner.

Børnene skal nok klare sig, hvis I er ordentlige ved hinanden. Lader være med at skændes og tale grimt om hinanden. Min datter skulle i skolen lave en tidslinje over sit korte og begivenhedsløse liv, og jeg foreslog at skrive skilsmissen på. Det var det mest absurde, hun længe havde hørt: "Det var jo noget, der skete for JER. Det skete jo ikke for MIG."

Så føler jeg alligevel, at vi kom godt gennem den skilsmisse.

Det mest overraskende? At man nemmere kan se, hvorfor man faldt for ham dengang. Måske dater man et par båtnakker og mærker forskellen. Eller ser, hvor meget han vokser, når han finder sine egne ben, efter man er gået.

Meget bliver ikke bedre eller nemmere efter en skilsmisse. Men du får plads og tid til dig selv igen. Med alle de nisser, der flytter med i den bolig, du nu kan indrette, som du vil. Du får din frihed tilbage hver anden uge. Brug den til noget godt; på det, I ikke fik gjort.

Se noget kunst. Gå ud. Engagér dig. Vær noget for andre og især for dig selv. Nyd, at dine børn måske endelig ser dig som menneske. Og skal du ikke skilles? Hurra! Kys din mand og dine børn og dig selv. En dag må du fortælle mig, hvordan man gør det.