Susanna er kvinden bag mange af de nisser, du har kendt i dit liv: ”Det boostede virkelig min karriere, at jeg begyndte at tegne nisser”
Som barn dekorerede Susanna Hartmann hele skoletavlen med juletegninger. Og netop juletegninger blev siden en stor del af hendes karriere. Hun er nemlig kvinden bag mange af de nisser, som har været en del af vores allesammens jul i årtier.
Papiret på arbejdsbordet er tykt og stærkt.
Det er skabt til at kunne absorbere vandfarven, som giver liv og glød til nisserne på tegningen.
Rundt omkring den store akvarel står åbne æsker med farver i alle nuancer. Man kan se, at penslen hyppigt er dyppet i farverne rød og grøn, som er julens farver – også i det univers, som tegner Susanna Hartmann opererer i, når hun maler nye julescenarier.
Her er det forsiden til årets POBRA-katalog, som hun er næsten færdig med.
"POBRA-nisserne er skabt i 1985. De blev til, fordi jeg havde lavet juletegninger til ALT for damerne, og dem så sønnen, som overtog firmaet POBRA efter sin far.
Han ville gerne lægge en ny linje og syntes, at de nisser, som jeg havde tegnet, havde en sød streg. Det var tilfældigt, sådan som så meget har været det i min karriere, og det har lært mig, at man skal stole på, at det ene fører det næste med sig," forklarer Susanna Hartmann smilende.
Hvis du er i tvivl om, hvad POBRA-nissen er, så kig på billederne her i artiklen, for der er masser af dem. Især de små babynisser er blevet et hit, og det var endda slet ikke meningen, at de skulle se sådan ud.
"Jeg ville have dem i stribede dragter, men dengang var striber ikke så populært, og de sagde nej hos POBRA, men jeg insisterede, og det var jo godt," konstaterer Susanna med et smil.
Hun har boet mange år i københavnerforstaden Vangede. Arbejdspladsen har i årevis været husets første værelse på højre hånd, hvorfra Susanna blandt andet har tegnet utallige nisser, julemænd og -damer.
"Jeg har været privilegeret, fordi arbejdet er kommet til mig, og det boostede virkelig min karriere, at jeg begyndte at tegne nisser.
De er blevet populære figurer, som i dag modelleres i hånden i Kina. Jeg har været på fabrikken flere gange, og det er meget fascinerende at se, hvordan de sidder i en stor sal og maler striber på nisser. Nisserne sælges i dag i hele Europa og USA," fortæller hun.
Mere en 300 titler
Annonse
Bogreolen i Susannas arbejdsværelse vidner om en omfattende produktion i de 54 år, hvor hun har været professionel tegner. Noget Susanna vidste fra barnsben, at hun ville.
"Jeg skal tegne børnebøger!" sagde jeg, fra jeg var ganske lille, og jeg har altid været fuldstændig klar over, at det var det, jeg skulle. Mine forældre syntes hellere, at jeg skulle blive bibliotekar, men jeg vil hellere lave en bog end låne den ud," siger hun med et smil.
Mere end 300 titler er det blevet til, og blandt de seneste udgivelser er to bøger, som Susanna har skrevet om sin barndom.
"Jeg fortæller til mit ældste barnebarn, og en af historierne handler om, hvordan jeg til jul fik lov til at tegne på hele tavlen, mens de andre var ude i det store spisefrikvarter.
Så fik jeg æsken med alle tavlefarver af min lærer, og når de andre kom ind, havde jeg fyldt tavlen med juletegninger."
Susanna smiler. Hun lever sin barndomsdrøm om at tegne og skrive børnebøger, men dengang havde hun ikke forestillet sig, at julen skulle komme til at fylde så meget i hendes tegneunivers:
"Jeg er egentlig mest til folkeeventyr og væsner som ham, der står der ..."
Susanna nikker over mod en, skal vi kalde ham koglenisse, der står på brændeovnen i hendes stue, som vi er gået ind i og fortsætter:
"Jeg har altid haft en fascination af trolde og gårdnisser, som jo ikke altid er så søde. Jeg kan lide at bruge fantasien og tage usynlige venner med ind i mine historier. Når jeg får et manuskript til illustration, er det som at se en film, mens jeg læser det. Jeg ser det hele for mig, og resten er egentlig bare at rentegne det," siger hun med et smil.
Annonse
Nissemor
Susanna har illustreret bøger om Nissebanden, om gårdnissen NIS og om Julius, blot for at nævne nogle. Da hendes egne to drenge var børn, begyndte hun at omskrive folkeeventyr, som hun også illustrerede:
"Jeg lavede læs let-udgaver, for mine børn kunne jo ikke selv læse dem ellers, og jeg vidste, at når de blev gamle nok, ville de ikke gide læse dem," forklarer hun.
Drengenes far og Susannas mand døde for snart tre år siden, men heldigvis har Susanna sin familie tæt omkring sig.
"Jeg har ni små hoveder, som jeg kan tegne med, og så fortæller jeg historier, imens vi tegner. De siger, at "farmor tryller", men jeg inspireres så meget af mine børne- og oldebørn, for jeg bliver lidt barnlig sammen med dem, og så flyder fantasien.
Annonse
Jeg bruger dem hæmningsløst som inspiration i mit arbejde."
Susanna har droslet lidt ned, men kan ikke forestille sig et liv uden at tegne.
"Jeg fik lov at arbejde med min hobby, og det kunne ikke blive mandag hurtigt nok. Heldigvis må man gerne tegne i weekenden," siger hun med et smil og tilføjer:
"Jeg elsker at sidde foran en sort/hvid tegning, for jeg kan se for mig, hvilke farver, der skal bruges, og hvor de skal være!
Det er et privilegeret arbejdsliv, og jeg er godt tilfreds med, at folk genkender mine nisser, men de kender jo ikke mig. Jeg kan være i min egen fantasiverden."
