Spies’ privatsekretær: ”Der gik det op for mig, hvor organiseret det med kvinderne var”

Da Sussie Sheikh i 1978 var 22 år gammel, søgte hun jobbet som Simon Spies’ privatsekretær. I kølvandet på sin kærestes selvmord, havde hun brug for et job, der kunne distrahere hende fra tankerne om hans død. Spies’ jobopslag lovede travlhed, rejser og oplevelser, som de færreste kunne takke nej til – og af den grund, var hun solgt.

Hun fik lynhurtigt jobbet, og kravene til arbejdet var enkle. Hun skulle pakke sine kufferter med det samme, så hun kunne flytte ind hos ham i privaten i Rungsted. Hun skulle følge ham overalt og altid være til rådighed. Hurtigt fandt hun dog ud af, at jobbet ikke var så rosenrødt, som det lød til i jobopslaget.

”Helt fra start kunne jeg jo mærke, at tingene ikke var i orden,” siger hun.

Og netop arbejdsforholdene under Simon Spies får nu stor opmærksomhed i en ny DR-dokumentar ved navn "Spies og morgenbolledamerne".

Pigerne var en del af jobbet

Sussie Sheikh fortæller, hvordan arbejdsdagene som privatsekretær var lange, og søvnen var minimal. I gennemsnit fik hun fem timers søvn om natten, fordi der altid var nye opgaver, der skulle løses, før Simon Spies var tilfreds.

”Han nød at finde ud af, hvor langt han kunne gå med mennesker. Han skulle hele tiden undersøge, hvor grænsen var,” fortæller hun.

Simon Spies forlangte meget af hende, og hun knoklede for at nå i mål med alle arbejdsopgaverne. Sex med chefen var dog aldrig en del af Sussie Sheikhs arbejde. Det fandt hun dog hurtigt ud af, at der var andre, der skulle klare.

”Allerede til frokost på min første arbejdsdag møder jeg to unge piger. De boede i Rungsted i Simons privatbolig og var fast etablerede der. De kom sjældent ud, og de havde ingen omgangskreds eller venner. Der gik det op for mig, hvor organiseret det med kvinderne var.”

Det var dog ikke alle og enhver, Simon Spies ville have sex med. Det gik op for Sussie Sheikh en af de første dage, under en gåtur med Spies. Her sagde han følgende til hende:

”Sussie, du skal ikke forvente, at jeg skal have noget som helst med dig at gøre. Du er alt for gammel. Når man er over 18 år, bruger man sit hoved, og det er det, du gør. Når man derimod er under 18, så kan man godt få lov til at forsøde tilværelsen for mig,” har hun tidligere fortalt i en Podimo-podcast.

Tæt med pigerne

I DR’s nye dokumentar ”Spies og morgenbolledamerne” fortælles det, hvordan Danmarks Rejsekonge var dybt betaget af meget unge kvinder – de såkaldte morgenbolledamer. I dokumentaren kommer det bl.a. frem i lyset, hvordan Simon Spies gennem årene har betalt umyndige kvinder for sex og adskillige gange udøvet hård vold mod nogle af pigerne.

Sussie Sheikh fortæller, at hun i sine fire måneders ansættelse aldrig oplevede, at kvinderne i Rungsted blev udsat for vold.

”Pigerne i Rungsted lænede sig lidt op ad mig. Jeg tror, de fik at vide, at de ikke skulle sige noget til mig, men de gjorde det alligevel. De fortalte mig, hvordan det var. Hvornår de skulle være klar, hvor hurtigt det gik, og at det bare var ind og ud. Der var heldigvis ikke noget med smæk eller bank i samtalerne.”

På trods af at pigerne angiveligt blev behandlet godt, havde hun alligevel en dårlig mavefornemmelse ved at se pigerne blive brugt på den måde. Hun var flere gange i sin korte tid som privatsekretær ved at sige op, men noget holdt hende fra det.

”Jeg havde jo den her umulige forestilling om, at jeg kunne nå ind til Simon. Ingen var tæt på ham, men jeg kunne lære ham at kende. Og det ville jeg gøre, når vi havde fri i Rungsted. Så ville jeg langsomt finde ud af, hvem mennesket var, og så ville jeg få ham på bedre tanker. Jeg tænkte, at han gjorde det mod kvinderne, fordi han var en ensom mand.”

Der gik grænsen

Efter blot fire måneder som privatsekretær sagde Sussie Sheikh op. På en tur til England havde Simon Spies forsøgt at få hende med i seng, og der gik grænsen. Hun ville ikke arbejde for ham længere.

"Jeg kan huske, at jeg tænkte ’hvad forestiller han sig?’ Jeg syntes, det var langt ude, at han havde så lidt selvindsigt i, hvor ubehagelig han var. Vores forhold var jo udelukkende professionelt.”

I tiden efter hjalp hun to ”morgenbolledamer” med at slippe ud af Spies’ klør, og da hun nogle år senere i 1987 arbejdede på en landsdækkende avis, skrev hun en række artikler, der afslørede bagsiden af Spies’ mange kvinder. Dog fik artiklerne aldrig den opmærksomhed, som hun havde håbet på. Tiden var ikke til det.

”Det er utroligt, at der skal gå 38 år, siden hans død, før historien får fokus,” siger hun med henblik på DR’s nye dokumentar. Sussie Sheikh synes, det vigtigste ved dokumentaren er, at de kvinder, der dengang var involverede i Simon Spies’ liv, finder ud af, at de ikke er alene.

”Det ville være en kæmpe ting, hvis pigerne kunne komme af med skamfølelsen. De skal vide, at det ikke var deres skyld. De var kun børn, der blev flatteret og overrumplet af en meget magtfuld mand med penge. Simon ville give mange penge for at få, hvad han ville have.”