Ta' en pillow-talk med din veninde

Ugens leder: Ta' en pillow-talk med din veninde

NårCamilla Franktænker på sine egne veninder, tænkerhunsærligt på derespillow-talks, skriver chefredaktøren i denne uges leder.

Med jævne mellemrum sætter vi os her på ALT for damerne for at gå i dybden med et emne og spørge JER læsere, hvordan I egentlig lever jeres liv, og hvilke holdninger I har.

I dette nummer har vi sat fokus på veninder. Og jeg må sige, at jeg synes, at svarene var interessante. Måske fordi det ikke sådan lige er et emne, en dansk gennemsnitsforsker kaster sig over til hverdag.

Veninderelationer, hvor essentielle er DE lige? Temmelig essentielle, skal man tro svarene fra jer læsere, og de fleste af os tør vel dårligt tænke tanken til ende: Hvordan skulle vi klare os uden vores veninder? Vi er tydeligvis hudløst ærlige over for dem. Kun fire procent angiver i vores undersøgelse, at de prøver at fremstå fejlfri over for veninderne. Og under 10 procent er påpasselige med, hvad de fortæller bedsteveninderne.

Når jeg tænker veninder, tænker jeg særligt på én ting: vores pillow-talks ! Altså, i starten var det dybe snakke på hovedpuden om aftenen, inden vi faldt i søvn med telefonrøret i hånden. Senere, hvor mænd og børn kom til, kunne en pillowtalk sagtens foregå midt på dagen eller måske under en stille kop formiddagste. Endnu i pyjamassen. I husets bedste stol. Med et tæppe over benene. Og uendeligt med tid. Så flyder talestrømmen, som den gør under en sand pillowtalk! Alt fra rengøring af køkkenskuffer og "skal der salmiak i vinduesvaskevandet?" til store endevendinger af familie og den øvrige vennekreds.

Jeg kan bare sige, at når jeg læser artiklen side 24, får jeg kun lyst til én ting: flere pillow-talks! Jeg tror, du ved, hvad jeg mener!

Se også sidste uges leder: Hvorfor løbe, når du har en cykel?

Læs om veninder i denne uges ALT for damerne.

Nøgleord til denne artikel: intro, leder, cykel, cykle, løb, løbe, mortion.