Opfindelsen der revolutionerede verden: Husker du de gamle telefoner?
Engang var telefonen for de få og kun til vigtige samtaler! Men meget er sket siden dengang i 1876, hvor Alexander Graham Bell tog patent på opfindelsen, der skulle revolutionere verden.
I dag er det de færreste, der ikke går rundt med en telefon i lommen eller tasken. Smartphones er blevet en del af hverdagen og har et væld af praktiske funktioner, som vi bruger næsten hele tiden.
Sådan har det ikke altid været. I telefonens barndom i slutningen af 1800-tallet kunne man kun bruge telefonen til at ringe til en anden person. Hvis det var en langdistanceopkald, skulle man ringe til en telefoncentral og blive stillet om til den person, man ville tale med.
For den, der ringede op, skete der følgende. En klokke i køkkenet ringede. Klokken var forbundet med den telefon, der altid stod i gangen. Telefonopkald var en privat sag og blev helst foretaget i et privat rum. I gangen havde telefonen ofte sit eget lille bord, et telefonbord, med plads til telefonen og en telefonbog. Telefonbogen var vigtig. Den indeholdt en alfabetisk liste over alle privatpersoner og virksomheder i hele landet, inklusive deres telefonnumre.
PÅ MUSEUM: En stor samling af telefonapparater fra telefonens barndom kan ses på det lille Z Museum, der ligger i Telemark i Norge. Det hyggelige billede af mor og datter, der taler i telefon, er taget fra en amerikansk telefonreklame fra slutningen af 1800-tallet.
DEKORATIVT: De gamle telefoner var ofte smukt dekoreret som denne, med imiteret intarsia og effektmaling, der giver illusionen af ædeltræ. Denne væghængte telefon blev fremstillet af Elektrisk Bureau i Kristiania i slutningen af 1880'erne.
SKULLE HØRES: Telefoner stod ofte i gangen. Det var praktisk at have en klokke i stuen, så man kunne høre, når nogen ringede.
Den rigtige opfinder
I 1876 havde Graham Bell taget patent på den telefon, som skulle revolutionere verden. Bell betragtes ikke længere som telefonens opfinder, men som den første, der tog patent på den.
Æren for opfindelsen er i eftertiden tilfaldet italieneren Antonio Meucci (1808-89). Meucci havde ikke penge til at tage patent på sin opfindelse og var nødt til at sælge de prototyper, han havde lavet, for at dække behandlingen af alvorlige forbrændinger, han havde pådraget sig.
BORDTELEFONER: Forskellige bordmodeller fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Foto: Arne Moe Vindedal, Getty Images
Foto: Arne Moe Vindedal, Getty Images
Alexander Graham Bell præsenterede telefonen på verdensudstillingen i Philadelphia i 1876 med stor succes. Utroligt nok var nordmanden Joakim Anderssen fra Ålesund også med på denne udstilling. Han var begejstret for nye opfindelser og ideer og var skibsreder og købmand i sin hjemby. Han købte to telefoner af Graham Bell og tog dem med til Ålesund. Der oprettede han en telefonlinje mellem virksomheden og sit hjem. Den første telefonsamtale i Norge fandt sted mellem far og søn Anderssen i 1876. Først i 1977 kom telefonen til Danmark.
Udviklingen af telefonen fra de første store vægmonterede modeller over den lidt pænere bordtelefon til nutidens smartphone har været enorm. Telefoner fra 1800-tallet var smukt designet med dekorationer, der afspejlede tidens trends. Dengang var telefonen et apparat, der var placeret i entreen og kun kunne bruges til nødvendige og vigtige opkald. I dag køber man billetter og varer, betaler regninger og sender billeder på sin smartphone. Den er med os overalt, på godt og ondt.
TELEFONPENGE: Det kostede penge at tale i telefon, og en kasse til betaling var en god ting at have.Foto: Arne Moe Vindedal, Getty Images
DEN STORE OPFINDELSE: To sjove billeder fra begyndelsen af 1900-tallet af to børn, der taler i telefon, datidens store opfindelse.
SKILT: Smukt emaljeskilt, der har prydet en telegrafstation i en svunden tid.
POPULÆR MODEL: En klassiker blandt telefoner er denne model i formstøbt bakelit fra 1932, konstrueret af J.C. Bjerknes og designet af maleren Jean Heiberg. Denne model blev også populær i England og USA. I Sverige fik den navnet "den svenske model".Foto: Nationalmuseet. F. Larsen.
KENDT AF MANGE: To klassikere. Til venstre den grå model fra Siemens. Den orange model er fra Elektrisk Bureau. Denne model kom i fem forskellige farver. I alt blev der produceret 1,7 millioner enheder af den grå model mellem 1967 og 1982. Den orange blev produceret mellem 1978 og 1981.
COBRA: Ericssons Ericofon blev lavet allerede i 1953, men det var først i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, at den for alvor slog igennem hos danskerne. Den blev hædret med flere priser for sit originale design og fik kælenavnet "Cobra".
DIGITAL TELEFON: Alt ændrede sig, da mobiltelefonerne kom på markedet. De første modeller dukkede op i begyndelsen af 1980'erne, mens den digitale model først kom i 1992. Denne Nokia-model, som blev lanceret i 2000, er der nok mange, der genkender og måske endda har et eksemplar af liggende i en skuffe?Foto: Smial
SAMTALESKAB: De første danske telefonbokse – eller samtaleskabe, som de blev kaldt – blev designet af KTAS' arkitekt Jens Ingwersen og blev installeret på Sjælland i december 1934. På det tidspunkt havde kun hver tredje husstand telefon, så boksene blev hurtigt populære.Foto: Bigandt_Photography
CENTRALEN: Før i tiden skulle man ringe til en telefoncentral for at blive stillet om til den person, man gerne ville tale med.
Telefoner i tal
I 1900 havde 25.000 danskere en telefon, og i 1950 var det 60.000. Fra 1960’erne gik det stærkt. I 1985 var 2,5 millioner danskere ejere af en telefon. I 1922 ejede ni ud af ti familier en eller flere smartphones, og der var mere end 125 mobiltelefoner pr. 100 indbyggere.