Lær at forstå dit barns liv på sociale medier

Rasmus Palludan og Esben Schouboe er begge journalister og forfattere. De mødtes på deres studie på RUC og endte sammen i praktik på Berlingske, hvor de blandet andet var på tech-redaktionen, der beskæftiger sig med emner inden for den digitale verden. Og det var her idéen til deres debutbog "Med livet i lommen - Online-generationens udfordringer" opstod.

Rasmus: - Det oplagte spørgsmål for os var: hvordan påvirkes unge, der, siden de var små, har haft adgang til internettet og sociale medier 24 timer i døgnet?, fortæller Rasmus Palludan.

De gik derfor i gang med at researche på det, der er blevet en bog om den yngre generations digitale liv og hverdag. Gennem processen har de fået flere overraskelser.

Esben: - Da vi interviewede skoleelever, fortalte de for eksempel om abstinenser, mens de var ude at løbe i skoven, og om at droppe en tur i vandland for at tjekke Facebook. Forskning viser også, at lysten til at tjekke de sociale medier ofte er større end grundlæggende menneskelige behov som at spise eller at sove, siger Esben Schouboe.

Lille spejl på væggen der

Det er i høj grad anerkendelse, de unge higer efter, når de logger sig ind på diverse platforme. Det kan være for det tøj, de går i, musikken, de lytter til og måden, de opfører sig på. Alt sammen for at blive bekræftet i, at de er populære og vellidte.

Esben: - På Facebook, Twitter, Instagram og så videre er der hele tiden feedback. På den måde kan de sociale medier virke lidt på samme måde som dronningens magiske spejl i Snehvide: Man kan "spørge" de sociale medier, hvor smuk eller populær man er, og svaret kommer i form af kommentarer, "likes" og så videre. Får man mange, kan man sole sig i anerkendelsen. Får man kun få, eller ingen, kan det føles som et nederlag, fortæller Esben Schouboe.

Svært at følge med

Selvom de to forfattere selv er vokset op i en tid, hvor internettet blev allemandseje, blev de overraskede over, hvor knyttede nutidens unge er til de sociale medier. Lige så overraskende og måske endda uforståeligt vil det nok være for forældrene, som om muligt vil være endnu mere fremmede overfor måden, de unge lever med sociale medier.

Rasmus: - Den verden, som forældrene er vokset op i, er radikalt anderledes, end den, som unge i dag fødes ind i. De unges kommunikation foregår på en evigt foranderlig myriade af sociale medier. Og for mange unge er sociale medier en alvorlig sag. Hvis man som ung i dag ikke har en Facebook-profil, bliver man højst sandsynligt betragtet som "asocial" eller "mærkelig" blandt sine klassekammarater. Man bliver simpelthen socialt handikappede, siger han.

Esben: - Den største udfordring for forældrene er simpelthen at følge med. Udviklingen går stærkt, og nye sociale medier ser hele tiden dagens lys. For eksempel viste en undersøgelse fra 2011, at hver femte danske forælder simpelthen ikke aner, hvad deres børn laver, når de er på nettet. Det er selvsagt svært at guide sine børn til en sikker tilværelse på de sociale medier, hvis man ikke ved, hvilke udfordringer de møder. På samme måde, som det er svært at lære andre at køre bil, hvis man ikke selv har kørekort og kender færdselsreglerne, siger han og understreger:

- Men blot fordi sønnike sidder klistret til skærmen og hjemmevant tjekker opdateringer på medier, du aldrig har hørt om, betyder det ikke, at han ikke kan få brug for din støtte, siger han.

Lær at guide som forælder

I bogen "Med livet i lommen" giver de to journalister en let indføring i de overordnede problemstillinger, som forældre til den unge generation kommer til at stå overfor.

- Vi prøver at holde os til generelle problemstillinger i stedet for at fokusere for meget på, hvad der er oppe i tiden lige nu. Det kan nemlig være forældet om et halvt år. Men nogle spørgsmål vil gøre sig gældende, ligemeget om dine børn er 12 eller 16 år gamle, og om de er mest til Instagram, Facebook eller et helt tredje medie, der lige er dukket op: Hvordan holder man styr på sit privatliv, når flere hundrede mennesker kan læse med på hver eneste opdatering? Hvordan undgår man digital mobning? Hvordan kontrollerer man sit forbrug af sociale medier, så det ikke kammer over?, slutter Esben Schouboe.

På næste side deler de deres fem bedste tip til forældre, der gerne vil støtte deres børn i brugen af sociale medier.Sådan hjælper du som forælder dit barn på sociale medier

DE 5 BEDSTE TIP

1 Generelt

- Unge vokser i dag op med to hoveder. Et fysisk og et digitalt i form af profiler på sociale medier. På sociale medier udlever de unge store dele af deres sociale liv, og de afskæres socialt, hvis de ikke bruger dem. De sociale medier afspejler på godt og ondt den fysiske verden. Hvis man for eksempel bliver mobbet i skolegården, er man nok heller ikke populær på Facebook og omvendt. Det er derfor vigtigt, at forældre tager det, der sker på de sociale medier, alvorligt.

2 Privatliv

- Unge gemmer ikke længere tankerne i en dagbog, men deler alt, hvad de laver, tænker og føler på de sociale medier. Mange hundrede kan kigge med, og data kan sprede sig lynhurtigt. Det er derfor en god idé at tale med sine børn om at være forsigtige. Det kan være sundt for de unge at stille sig selv spørgsmål som: Hvem kan komme til at læse denne opdatering? Kan den misforstås? Kan den dukke op senere og få negative konsekvenser for mig eller andre?"

3 Kærlighed

- Sociale medier er essentielle og effektive værktøjer, når unge skal passe og pleje deres kærlighedsliv. De bruger dem aktivt til at skabe, vedligeholde og afslutte intime relationer. Derfor går de også meget op i, at de ser attraktive ud online. Ser en profil herrens ud, kan det være afgørende for, om et forhold udvikler sig i den indledende fase. Unge bør lære at være varsomme, når de flirter med komplet fremmede, da man kan lave falske profiler."

4 Digital mobning

- Digital mobning er sværere at styre end "gammeldags" mobning, fordi sårende indhold kan sprede sig på de sociale medier og være nærmest umuligt at slette. Man kan klage til det sociale medie, men ofte er det mere effektivt at kontakte mobberen eller fx tage emnet op med klasselæreren. Forebyggelse er dog klart at foretrække, og derfor er det vigtigt at tale med de unge om god og dårlig opførsel på de sociale medier."

5 Afhængighed

- Unge i dag har sværere ved at fordybe sig, fordi de omgiver sig med forstyrrende, bippende teknologi konstant. At bruge sociale medier kan blive noget rituelt, en tidsslugende vane, som er svær at bryde, og som gør det svært at fordybe sig i bøger og andre skolesager. Hvis du oplever, at dit barn har svært ved at følge med i skolen, fordi han/hun bruger for meget tid på sociale medier, så tal med barnet om at skrue ned for brugen."