0-10 point: Du skal lære at sætte andre før dig selv
For tiden er din holdning til venskab for afslappet.
Du er en meget krævende person, som forventer en masse af dine venner, men når de har brug for noget til gengæld, undskylder du dig altid med, at du har travlt. Du må være klar over, at din holdning er egoistisk. At du overhovedet har nogen venner i øjeblikket er bemærkelsesværdigt, da du ikke rigtig fortjener dem.
Det er på tide, at du lærer, at venskab går begge veje. Hvis du gør et forsøg på at være en mere omsorgsfuld og givende person, vil du med tiden ændre dig, så du bliver en værdsat veninde.
11-20 point: Du kan være en flagrende veninde
Det er tydeligt, at dine veninder betyder kolossalt meget for dig. Men desværre synes dine følelser for dem at være ustabile.
Det ene øjeblik er du parat til at give dem 100 procent opbakning, det næste øjeblik skrider din loyalitet. Dine veninder værdsætter øjensynligt bekendtskabet, men din ustadighed betyder, at de aldrig kan vide, hvor dybt jeres venskab stikker.
Du giver tilsyneladende kun så meget til et venskab som du kan få tilbage. Sandt venskab bør ikke måles på, hvad du kan få ud af det, men på hvor meget du kan give.
21-29 point: Du er en god og loyal veninde!
Loyalitet og venskab går for dig hånd i hånd.
Hvis der fandtes en olympiade for venskab, så ville du helt sikkert vinde guldmedalje. Intet er for besværligt for dig, når det angår dine veninder. Det er helt tydeligt, at du er parat til at dele alt hvad du ejer med dem, selvom det betyder, at du selv må undvære.
Når livet bliver besværligt, kan dine veninder altid regne med dig. Du er altid parat til at købe ind, hente børnene fra børnehave og skole eller blot være en skulder at græde ved.
Du er helt sikkert en ud af en million. Men pas på at du ikke er så god, at du bliver udnyttet.