Når det er længe siden, at Thomas Skov har set sine venner, så gør hans kone én ting

Thomas Skov er ikke altid god til at få set sine venner. Ikke fordi han ikke har lyst, men fordi han har travlt med karrieren, og når han endelig har ro i kalenderen, vil han helst være derhjemme med sin kone og tre små børn.

Læs også

Trine Pallesen er ikke glad for det ’halløj’, der følger med, men ”kærligheden skal nok finde mig igen”

Engang lavede han alt med sine venner, men med alderen er der sket en helt naturlig ændring i, hvordan han bruger sin tid, og i den proces er vennerne blevet nedprioriteret.

Thomas: "Jeg er ikke særligt god til at få lavet aftaler med mine venner. Ofte er det faktisk min kone, Emilie, der siger, at nu er det tid til at se dem. Så ringer hun til nogle af mine bedste venner, Troels og Søren, og sørger for, at der kommer en aftale i kalenderen. Jeg ved godt, at jeg selv burde tage initiativ til det, men jeg må indrømme, at nogle gange sætter hun det altså op for mig."

Ved siden af Thomas Skov sidder Emil Thorup. Han sender Thomas et forstående nik.

Emil: "Min kæreste er også god til at minde mig om, når jeg bør se mine venner. Så siger hun henkastet ”er det ikke længe siden, du har set …?”. Og så ved jeg, at det vist er på tide at arrangere noget. Jeg er blevet mindre social med alderen, så løsningen for mig er at hanke op i mig selv. Det er sjældent, at jeg har lyst til at tage af sted på selve dagen, men jeg fortryder jo aldrig at have set en god ven."

En undersøgelse fra 2023 udgivet af Forum for Mænds Sundhed viser, at hver femte danske mand i alderen 25-39 år aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale fortroligt med. På landsplan drejer det sig om ca. 140.000 mænd i den aldersgruppe. Den statistik bunder i flere ting, men en af grundene er, at mange mænd ikke vedligeholder deres venskaber, når familie og karriere kommer ind i billedet.

Thomas: "I min vennegruppe fylder børn, ægteskab og arbejde rigtig meget. Da jeg selv blev far, begyndte min verden helt naturligt at dreje sig om familien, og mine venner har sikkert tænkt, at jeg blev sværere at relatere til. Men nu er vi alle blevet fædre, og derfor er det blevet mere naturligt, at det efterhånden kun er en kvartalsbegivenhed, at vi ses. Jeg kan faktisk ikke lige på stående fod huske, hvornår jeg sidst har set Troels og Søren."

Emil: "Hvad? Mener du det?"

Thomas: "Ja."

Læs også

Emil Midé tog valg: Undersøger drømmen om et andet liv

Emil: "Hold da op. Jeg ser mine oftere, men jeg har jo heller ikke børn. Til gengæld er mange af mine venner begyndt at få børn, og det kan tydeligt mærkes. De har aldrig rigtig tid til at mødes mere, og derfor har jeg også fundet nye venner, som er nogenlunde samme sted i livet som mig. Jeg skiller mig selvfølgelig ikke af med de andre, men det er dejligt at have nogle, man kan tage ud at spise middag med en tirsdag aften, uden man skal planlægge det tre måneder i forvejen."

Thomas: "Jeg kender alt til det med planlægning. Inden for de sidste uger har jeg forsøgt at ringe til flere af mine venner, men vi bliver ved med at ringe forbi hinanden. Jeg nåede lige at fange min ven Søren i syv minutter i dag, men så skulle jeg også videre. Det er svært at finde tiden.

Det er jo nogle hårde år på venskabsfronten, når børnene er små, så derfor er det også ekstra vigtigt at holde fast i sin omgangskreds. Jeg vil helst ikke blive en gammel mand uden venner, fordi jeg ikke prioriterede dem højt nok, da jeg havde dem. Jeg tror desværre, der er mange mænd, der sidder på deres ældre dage uden særlig mange venner."

Emil: "Jeg tror også, at mænd bare accepterer, at venskaber går op og ned som bølger gennem livet. De forstår bedre, at der kan gå lang tid mellem hver aftale.

Men det er selvfølgelig også en ærgerlig tendens, når man ser, at mænd hurtigere bliver ensomme, hvis de bliver skilt eller forladt, når de er oppe i årene. De har ikke den samme sociale struktur som kvinder, der er bedre til at vedligeholde venskaber, familie og andre relationer ud over deres parforhold.

Jeg tror, det er et ret godt billede på, at når vi mænd går ind i et forhold, så er vi der hundrede procent. Jeg er selv ved at lære, at jeg skal huske at pleje mine venner noget mere, for lige nu går jeg meget ned i redebyggeriet med min kæreste uden at løfte blikket."

Hvem er Thomas Skov?

• Journalist, tv-og podcastvært og foredragsholder.
• Han er 37 år, gift med Emilie og far til Ellen, Otto og Aksel.

Humoren i venskabet

Emil Thorup og Thomas Skov lærte hinanden at kende, da de begge blev ansat på DR’s ungdomsredaktion i 2011, og i begyndelsen havde makkerparret det, de selv vil kalde et mellemtempereret venskab. Thomas’ filter for skabagtige personer var med egne ord ret finmasket, så Emil blev ikke lukket ind, og omvendt syntes Emil, at Thomas var lidt for påtaget jysk i sin væremåde. Men nu har de podcasten 'Livet ifølge Emil og Thomas' sammen, og den har bragt dem tættere på hinanden.

Emil: "Det er først inden for de sidste par år, at vi har udviklet et rigtigt venskab. Da vi startede med at arbejde sammen, var det bare som kollegaer med en god dynamik, men nu er der ikke mange mennesker, jeg taler med så meget om, som jeg gør med dig."

Thomas: "Nej, vi går næsten altid til hinanden, når der er ting, vi har brug for at snakke om. Mange af dem, jeg altid har tænkt som værende mine tætteste venner, ser jeg jo ikke halvt så meget, som jeg ser Emil. Men min proces med at dele mit privatliv er gået noget langsommere end omvendt, for jeg er ikke så vant til at åbne op for nye mennesker. Emil har dog været virkelig god til at få mig til at hvile i at være åben, og nu er der ikke meget, jeg ikke snakker med mine venner om længere."

Selvom Emil Thorup og Thomas Skov går til hinanden med stort set alt nu, både op- og nedture, så fylder humoren hele tiden meget i deres samtaler. Den kan blandt andet hjælpe med at fjerne tyngden fra nogle af de emner, der kan være sårbare at tale om.

Thomas: "Med alderen er der heldigvis kommet en større dybde i mine venskaber, men humoren spiller altid en væsentlig rolle. Det, tror jeg, den gør hos mange mænd. Emil og jeg snakker for eksempel meget om min afdøde far i en humoristisk kontekst, men jeg tror også godt, at Emil ved, at jeg savner ham. Nogle gange kan det bare være afvæbnende at grine af det."

Emil: "Ja, vi bruger humoren meget i vores venskab, men kun på en måde, vi begge synes er sjov. Min opfattelse er generelt, at tingene hurtigt kan blive giftige, når mænd afvæbner svære emner med humor for at undgå at snakke om følelser med deres venner.

Faktisk har jeg altid haft det lidt stramt med mandlige fællesskaber, og af den grund har jeg mest holdt mig til veninder. Det har passet mig bedre, fordi omgangstonen er mere tydelig og umiddelbar blandt kvinder. Jeg forsøgte i størstedelen af folkeskole- og gymnasietiden at passe ind blandt drengene, men det var umuligt."

Læs også

2011 blev et vendepunkt for Rosa Lund: ”Jeg er pisseforbandet og rasende over det”

Thomas: "Selvfølgelig har der været fællesskaber blandt drenge, jeg heller ikke har passet ind i, men så har jeg været god til at finde dem, der passer til mig. Jeg har aldrig set mandlige fællesskaber som problematiske. Jeg gik for eksempel til fodbold og havde mange gode venner der."

Emil: "Bare du nævner ordet fodbold, får jeg stadig angst ved tanken om at være i et omklædningsrum med andre mænd. Det er noget af det værste, jeg kan komme i tanke om."

Thomas: "Jeg ved godt, hvad du mener, fordi vi som unge tissede på hinanden og sammenlignede kønsdele, men det gør man jo ikke længere. Nu er klichéen i omklædningsrummet nærmere, at mænd kan plapre op om, at konen er træls derhjemme. Så får man luftet sit beskidte undertøj ved at sige, at man ikke må en skid længere, eller at damen siger sådan og sådan. Men der forstår jeg virkelig ikke, at man har behov for at hænge sin partner ud."

Emil: "Når jeg hører mænd snakke sådan, tænker jeg bare, at så må de lave om på situationen. Jeg ville aldrig tale om min kæreste på den måde i et offentligt rum, for det er uklædeligt og ydmygende. Både for hende, men sandelig også for ham. Hvis det er så frygteligt, som han får det til at lyde, må han jo blinke tre gange, så vi kan få ham hentet. Hele den der grimme manderetorik, hvor man spiller offer i sit parforhold … Jeg kan slet ikke snuppe det."

Thomas: "Nej, man skal ikke tage sit beskidte vasketøj med ud i offentligt rum. Det må man snakke med sine nærmeste om. Det er jo derfor, det er så vigtigt, at vi passer på vores venner, så vi har dem at være fortrolige med."

Hvem er Emil Thorup?

• Tv- og podcastvært og iværksætter.
• Han er 40 år og har en kæreste.

Svært at vise sårbarhed

Selvom Emil har lært Thomas, hvordan man åbner op over for andre, er det stadig noget, han selv øver sig på at blive bedre til. Især over for sine venner.

Emil: "Jeg er storebror til fire mindre søskende, og det er altid mig, de ringer til, når de har brug for hjælp. Det er svært at have den kasket på og samtidig være sårbar og tale om mine egne problemer. Den rolle sidder også i mig i mine venskaber, og derfor deler jeg sjældent de helt tunge ting med dem. Jeg vil gerne løse mine egne problemer og fremstå som overskudsmennesket."

Det kan Thomas Skov genkende. Det er også først inden for de seneste år, at der er sket en udvikling i, hvor følsom han tillader sig selv at være med sine venner.

Thomas: "Jeg siger for eksempel ikke ”jeg elsker dig” til mine venner. Det gør jeg bestemt ikke."

Emil: "Det gør jeg. Jeg skriver det tit til dem og siger det næsten altid, inden jeg lægger på."

Thomas: "Det er jeg bare ikke vokset op med at sige. Jeg kan sige det til mine børn og min kone, men jeg siger det heller ikke til min mor. Jeg tror, mine venner ville få et chok, hvis jeg sagde det til dem. Det er også først nu, at problemer ikke kun er noget, mig og mine venner kan snakke om, når vi har drukket rigtig mange øl.

Nu kan jeg godt bare ringe til dem og fortælle, men tidligere sad vi nede på ”Vinstue 90” på Gammel Kongevej, og når der var røget tilstrækkeligt mange øl og shots ned, kunne vi sige, at vi havde det dårligt. Jeg ved ikke, hvordan den ændring er sket, men jeg kunne helt klart mærke noget forandre sig, da jeg blev far.

Da jeg mistede min egen far for fem år siden, fik jeg også kontakt til en ny side af mig selv, hvor jeg lærte, at jeg ikke skal være så bange for at vise mine følelser. Det har helt klart gjort noget godt for mange af mine relationer."

Læs også

Deres forhold startede med en PINLIG misforståelse: ”Hun troede, det var en date. Jeg, at vi skulle arbejde”

Emil: "Jeg har også haft alle forudsætninger for at være sårbar, men jeg viser det alligevel ikke altid. Jeg tror generelt, jeg gør det i langt højere grad end Thomas, men det kan stadig være svært. Jeg skal så at sige langt ud at skide, før jeg tager fat i andre. Det handler nok om stolthed, og jeg vil føle det som grænseoverskridende, hvis jeg skulle vise, at jeg ikke har styr på det. Noget af det farligste, man kan gøre, er nok at ramme en mand på stoltheden.

Jeg deler også kun mine bekymringer med min kæreste, hvis det virkelig er så forfærdeligt, at jeg er ved at gå ned med flaget. Hun har flere gange spurgt, hvorfor jeg ikke involverer hende i processen, men jeg har aldrig tænkt, at det var andres ansvar at gribe mig."

Thomas: "Nej, jeg har også altid haft en idé om, at alle problemer går væk igen, hvis bare man venter. Jeg vil helst ikke spilde andres energi, for det hele løser sig nok. Men det er jo klart, at hvis jeg har et problem, der fylder alt indeni, så har jeg fundet ud af, at det bliver lettere at bære rundt på, når jeg siger det højt."

Emil: "Det er rigtigt, at det sekund, man deler sin byrde med en anden, så bliver den halvt så stor."

Thomas: "Det er præcis som i den gode gamle sang ”Det er så yndigt at følges ad”."

Emil: "Åh, det er min yndlingssang. Den er så rørende. Det hele bliver halvt så hårdt at slæbe rundt på, når man læner sig op ad en anden, og alligevel har jeg nogle gange svært ved at gøre det."