Taler du emoji? Bliv klogere på de tvetydige humørikoner

Vi bruger dem i flæng. De små, kulørte emojis, der både græder, griner og græder af grin. Som regel bruges de til at pifte en besked op.

Gøre den personlig, sjov eller kærlig. Men sommetider skaber brugen

af de populære humørikoner tvivl om afsenderens budskab. Som nu i eksemplet ovenfor. Er det en besked med frække undertoner, er det en diskret hentydning til at gå ombord i en plade Marabou efter arbejde eller...? Fortolkningsmulighederne er mange, og netop derfor skaber de små, søde smileyer mere forvirring end gavn, viser en ny undersøgelse, som oversættelsesbureauet LingoBob står bag.

I undersøgelsen er 1.031 danskere i forskellige alders-grupper blevet spurgt om, hvordan de forstår syv forskellige emojis – herunder emojien, der rækker tunge – og svaret er, ja, tvetydigt. For alene den emoji, der rækker tunge, har 85 forskellige betydninger, fortæller kommunikationskonsulent i LingoBob, Kira Dalhus.

– Vi havde en teori om, at en emoji ikke kunne stå alene, og det fik vi ret i. Men selv med noget tekst, kan den også misforstås, fordi vi forstår emojis forskelligt. Når en emoji kan have 85 forskellige betydninger beviser det, at emojis ikke kan bruges til andet en at sætte lidt kulør på en besked. Så når man tidligere har talt om, at emojis fremmer kommunikationen, må man bare sige, at denne undersøgelse viser, at det er forkert, siger Kira Dalhus.

Taler du emoji?

Siden emojien rigtig fik sit tag i særligt de unge, har flere eksperter herhjemme og i udlandet betragtet emojis som "et nyt sprog". I 2015 sagde professor i lingvistik Vyv Evans til DR, at emojis må opfattes som et sprog, da en amerikansk teenager blev anholdt efter at have udsendt en "terrortrussel" i form af emojis af en politimand og pistoler på Twitter.

– Det her er en af de første gange – hvis ikke dén første gang – hvor en er blevet anholdt alene på baggrund af nonverbal trussel, sagde han dengang til DR.

Men opfattelsen af emojis som et sprog har ændret sig gennem de sidste år, fortæller sprogforsker Marianne Rathje ved Syddansk Universitet. Hun har sammen med sin kollega Tina Thode Hougaard undersøgt danskernes forståelse af emojis på tværs af alder og har fået det samme resultat som LingoBob.

– Der er masser af muligheder for misforståelser, når vi bruger emojis – og det er vigtigt, at det kommer frem. Der er både kulturforskelle, aldersforskelle og forskellige måder at bruge emojis på afhængig af platformen. For eksempel kan de to hænder, der er samlet, forstås som "high-five", "please" og "tak", og hundelorten med øjne og mund kan forstås som "lort", "det er for sjov", "du ligner lort", "jeg synes, du er sød", "nice", "jeg skal skide" eller "du driller". Det er faktisk kun 4 % af alle emojis, som ikke kan misforstås, fortæller Marianne Rathje.

Ifølge bloggen Emojipedia findes der i alt 2.823 forskellige emojis, og alene i 2018 blev der tilføjet 157 nye. Men uanset hvor mange emojis der eksisterer, vil de aldrig kunne erstatte skriftsproget, mener Marianne Rathje.

– Der er stadig meget, man ikke kan sige med en emoji. Hvordan skal man eksempelvis sige: "Jeg kommer i morgen", som er en helt basal hverdagssætning? Det kan man ikke, og det understreger endnu engang, at emojis ikke er et sprog, men kræver en kontekst, altså en sammenhæng, for at give mening, siger hun.

Customized emojis

Det er ikke kun konteksten, der afgør, hvordan en emoji skal forstås. Ifølge Marianne Rathje og Tina Thode Hougaards undersøgelse betyder alderen på dem, der afsender og modtager emojis, også meget for forståelsen og brugen af dem.

– De unge mellem 10-19 år har et 1:1 forhold til emojis. De synes, at emojis udtrykker følelser, er underholdende, og at beskeder uden emojis føles kolde. Derimod betragter voksne emojis som et supplement til en besked, der understøtter en holdning eller en følelse. Hvis der ikke skal opstå

alt for mange misforståelser, er det vigtigt, at vi holder fast i den voksne tilgang til emojis og betragter dem som et supplement og ikke som en reel kommunikationsform, siger Marianne Rathje.

Men selvom emojis kan skabe misforståelser, pynter de også i beskeder og er med til at gøre en ellers kedelig besked mere personlig. Allerede nu kan man på de sociale medier se en tendens til – særligt blandt unge – at have "signatur emojis", fortæller Marianne Rathje.

– Vi har interviewet nogle unge piger, som brugte raket-emojien, når de afsluttede en besked. Det betød ligesom "jeg smutter nu", og den sendte de til bestemte personer. På den måde er der kommet en særlig costumizing og individualisering af emojis, og det tror jeg kun, at vi kommer til at se mere af,

fortæller hun.

Emojiens fremtid

I skrivende stund bliver der sendt over to milliarder – ja, du læste rigtigt – grinende emojis med tårer af sted på Twitter, og over en milliard røde hjerter. Hjemmesiden emojitracker registrerer, hver gang en ny emoji bliver postet på Twitter, og det er ikke et fåtal. Men hvor længe vil unge såvel som gamle synes, at det er sjovt at sende hjerter og aber afsted til vennerne?

– Jeg tror, emojis topper nu. Jeg tror ikke, det kan blive mere populært – også nu, hvor det begynder at gå op for folk, at det ikke bliver et nyt sprog. Derimod er der en ny tendens blandt unge, som ikke handler om at skrive beskeder, men om at lave talebeskeder. Der er en form for tilbagevenden til samtalen – og selvom mange unge synes, at det er grænseoverskridende at tale i telefon sammen, så kan de med en talebesked stadig have intonationen med, som gør kommunikationen mere klar. Det kan man hverken med en almindelig sms eller med en emoji, siger Marianne Rathje.