Ulla Terkelsen mistede sin søster: ”Det var voldsomt for mig”

Du taler en del om din alder i din nye bog – hvorfor?

”Er du gal! Ja. Det er da et emne, når man bliver gammel. Også fordi alle, jeg arbejder sammen med, er yngre end mig. I øjeblikket danner jeg par på fjernsyn med Mirco Reimer-Elster, som er 35. Vi laver programmer om Tyskland sammen. Han er yngre end min søn. Men frem for at skjule min alder og gøre det til noget pinligt, vil jeg da hellere tale om det. Jeg har aldrig forstået, at alder er noget, man ikke snakker om.”

Artiklen fortsætter efter videoen...

Har du ingen planer om at stoppe med at arbejde?

”Jeg arbejder ikke nær så meget, som jeg har gjort. Men så længe der er kunder i butikken, bliver jeg ved. Når TV 2 får nogle idéer til mig, siger jeg ja i den udstrækning, jeg har kræfter til det. Men jeg løber ikke om kap med min alder. Jeg har ikke noget, jeg skal demonstrere. Jeg kan da også godt mærke, at jeg bliver træt på en anden måde. Jeg hviler mig mere, når jeg ikke arbejder. Og under pandemien var der også mere ro på. Men når jeg arbejder, arbejder jeg, som jeg hele tiden har gjort.”

Læs også: Ulla Terkelsen og Stephanie Surrugue: "Vi siger altid ja. Og vi piber aldrig"

Du mistede din søster under pandemien, hvilke tanker har det sat i gang hos dig?

”Man taler meget om, hvordan det er at miste forældre, men det er jo i og for sig meget naturligt. Og så er der det katastrofale i at miste sine børn, det er klart, men at miste en bror eller søster taler man ikke ret meget om. Min søster var fire år ældre end mig, og det var voldsomt for mig at miste hende. Kort tid efter, hun var død, fik jeg det skidt og kom på hospitalet, hvor jeg bl.a. fik målt mit blodtryk, som viste sig at være ekstremt højt. Ellers var der intet galt. Efter noget tid var blodtrykket normalt igen, og så var der en sygeplejerske, der fortalte mig, at det var helt almindeligt, at man kan måle et nærtstående menneskes død helt fysisk. F.eks. ved at blodtrykket styrter opad. Sygeplejersken sagde til mig, at det var fordi, jeg havde mistet et livsvidne. Ens søster har man jo sovet i køjeseng med, man kan ikke huske, at hun ikke var der. Og når en bror eller søster dør, er der en masse erindringer, man ikke kan tale med nogen om. Ting, som ingen andre kan huske eller ved noget om. Og når man bliver gammel, er livet jo en samling af erindringer. Du kan fortælle dem som anekdoter til folk, der stadig er i live, men dem, du har oplevet det med, er der ikke mere. Og det er derfor, at det at miste en bror eller søster er meget voldsomt.”

Læs resten af det store interview med Ulla Terkelsen her, hvor hun også fortæller om syv forskellige faser af sit liv med udgangspunkt i syv af de byer, hun har boet i.