Hun var et kendt ansigt og tog sin første bane kokain med Jack Nicholson – men en dag ramte virkeligheden hende

“Dér står han. Manden fra mine drømme. Nu er gode råd dyre. Én ting er sikkert: Der skal handles, og det skal være nu, inden han forlader telefonboksen og går ud af mit liv.”

Sådan mindes Winnie Hollmann sit første møde med én af verdens største filmstjerner, Jack Nicholson – et møde, der skulle vise sig at forandre hele hendes liv, og som nu har betydet, at hun har skrevet selvbiografien ”Mit liv på kanten”.

På en fotoopgave i Los Angeles i 1976 møder Winnie ved et tilfælde sit store idol, Jack Nicholson. I en telefonboks står han iklædt en smoking og mørke solbriller med røret mod øret. I en hurtig beslutning finder Winnie en pen og et brevpapir frem, og går med hastige skridt mod telefonboksen.

”Excuse me, can I have your autograph, please?,” spørger hun.

Han skriver en hilsen på bagsiden af brevpapiret, og med et kækt smil spørger han, om hun bor på det hotel, de er på. Winnie nikker, og med solbrillerne på vender han sig og slentrer videre med hænderne i lommerne.

I de efterfølgende dage sender Jack Nicholson beskeder til Winnies hotelværelse. Han vil mødes med hende, og han giver ikke op. Han sender tre beskeder, før Winnie ringer til ham.

En autograf på et brevpapir og en øjeblikkelig kemi blev starten på et hæsblæsende kærlighedsforhold, der foregik on/off i syv år, hvor kærligheden fra Winnies side aldrig ophørte. Det blev med Jack Nicholson, hun tog sin første bane kokain og for alvor blev en del af den ultimative kulturelite.

Læs også

Soeren Le Schmidt: “Jeg tror, dén kjole er min karrieres højdepunkt”

Pigen fra Nordvestkvarteret

Det stod ellers ikke skrevet i stjernerne, at Winnie Hollmanns liv skulle blive fuld af drama og glamour.

Den unge, blonde pige fra Københavns Nordvestkvarter blev i 1970 udnævnt til Miss Danmark i en alder af 23 år, hvor juryen mente, hun var smukkere end blandt andre Lise-Lotte Norup og Suzanne Bjerrehuus.

Modelkarrieren tog derefter hurtigt fart, og året efter skrev hun under på en modelkontrakt i Paris. Der flyttede hun til, uvidende om det liv, der ventede hende.

“I starten var jeg en normal dansk pige, som drømte om et normalt familieliv med mand og børn. Men så skete der en drejning, da jeg kom ind i det jetsetliv, jeg endte med at leve. Jeg rejste hele tiden, mødte mange mennesker og festede meget.”

De mange fester i uvante, glamourøse omgivelser ændrede hurtigt den unge Winnies ide om en kernefamilie og den idylliske forestilling om kærlighed.

”Ubevidst skete der et skifte i mine oplevelser med bl.a. kærlighed - man var ikke tro, og mine kærester sås med flere. Det blev sådan, at man var lidt en sømand med en kæreste i hver havn. Så lige pludselig var jeg nok blevet til en playgirl,” fortæller Winnie til alt.dk.

Selvom kæresterne blev flere, og navnene mere kendte med årene, var der særligt én, der fangede hende opmærksomhed.Og det var skuespilleren Jack Nicholson.

”Jeg elskede ham fra første øjeblik. Vi forlod ikke værelset før næste dag,” beskriver Winnie om deres første aften sammen i sin bog. Det var også den nat, at hun sniffede sin første bane kokain. Efter en nat med roomservice, champagne og elskov udvekslede de numre i håbet om, at det skulle blive til mere end et onenightstand - og det blev det.

Jacks usynlige kløer

Jack og Winnie levede begge turbulente liv, hvor konstante rejser og optagelser i flere uger ad gangen var en naturlig del af deres job. Men den overrumplende forelskelse fik hende alligevel til at flytte fra hendes elskede Paris til New York for at være tættere på den nyfundne kærlighed.

“Jeg var vildt forelsket i Jack, og vi blev dybt forelskede i hinanden. Det var på grund af den forelskelse, at jeg flyttede til New York. Men jeg vidste trods alt godt, at Jack Nicholson ikke var en normal mand - han var en superstar. Jeg vidste, at han havde mange forskellige damer, og at han fra start af ikke var én, som jeg kunne blive gift og få børn med,” fortæller Winnie.

Selvom forelskelsen var dyb, ramte virkeligheden hende også. Et fast forhold ville det aldrig blive til med Jack, og der manglede en kompensation for hendes uforløste kærlighedsforhold. I 1979 giftede hun sig med cowboyen Tom Sullivan i håbet om, at han blev vejen ud af Jacks usynlige kløer.

Det skulle vise sig at være den beslutning, hun fortrød allermest.

Stofferne tog over

Livet i New York viste sig at byde på mange andre ting end fester og modeljobs. Her blev Winnie introduceret for stoffer, og hun var aldrig bleg for at prøve nye ting.

“Det var først da jeg kom til New York efter fem år i Paris, at hele drugscenen blev en ting for mig. I New York tog folk stoffer i stedet for at drikke alkohol. Kulturen var anderledes, og måske især anderledes blandt kultureliten,” fortæller Winnie.

Livet med Tom inkluderede i høj grad eksperimentering med stoffer på natklubben Studio 54, men det var først to år inde i deres forhold, at heroin blev et hverdagsstof for dem.Med tiden eskalerede hende og Toms forbrug dog voldsomt.

Efter et år i en konstant heroinrus besluttede Winnie sig for at blive stoffri og forlade Tom. Og det skulle vise sig at være langt sværere, end hun troede.

“Det var nogle virkelig hårde år og hårdt at komme helt væk fra. Mine abstinenser var ikke bare væk efter en uge, der gik omkring et år, før det ikke fyldte i mine tanker mere. Det krævede meget viljestyrke for ikke at falde tilbage, og året efter var en lang prøvelse,” siger hun og fortsætter:

“Jeg har især lært at værdsætte livet efter mit heroinmisbrug. Det er sådan en oplevelse, hvor du bagefter er glad for, at du er i live og har normale funktioner. Misbruget har nok i virkeligheden ændret min grundessens for, hvor meget jeg værdsætter de små ting.”

Læs også

Pernille Højmark forelskede sig i sin venindes kæreste: ”Det var uundgåeligt”

Tilbage til livet - og til Jack

Det var ikke kun heroinen, der fyldte i Winnies tanker. Jack og Winnie genoptog nemlig deres sporadiske forhold efter den hektiske tid med et misbrug og Tom som pakkeløsning.

“Jeg slap nok aldrig helt forelskelsen i Jack, selvom jeg var gift og havde andre forhold - han var mit livs kærlighed. Jeg kunne samtidig godt være forelsket i flere mænd på en gang. Jeg ved ikke, om det er normalt, men for os var det ret normalt at være forelsket i flere, selvom det ikke var det klassiske billede af et forhold.”

Selvom forelskelserne var flere, og livet var vildt, kunne Winnie ikke helt slippe den gamle drøm om det trivielle liv.

“Hvis jeg i sidste ende kunne have fået Jack og blive gift med ham, så ville jeg inderst inde godt det. Men jeg vidste også, at det ikke kunne lade sig gøre. Så jeg måtte tage et valg: Enten kunne jeg have ham på den on/off-måde, vi havde det over de syv år, ellers kunne jeg slet ikke have ham.”

Et spirende liv

Det mindre klassiske billede af deres forhold fortsatte, da Winnie en dag opdagede, at hun ikke havde fået sin menstruation. Hun var blevet gravid midt i en turbulent tid, som betød, at hun ikke var sikker på, hvem der var faren til hendes barn. Alligevel førte den uventede graviditet en vigtig forandring med sig.

“Da jeg blev gravid, var det en god anledning til at trække stikket fra jetsetlivet. Jeg var træt af livet og miljøet i New York - jeg ville bare gerne hjem. Jeg var 34 år og havde oplevet det, jeg skulle. Mit grundlæggende eventyrlystne sind havde måske brug for en pause, og jeg mærkede en følelse af at have brug for tryghed, da jeg blev gravid. Jeg ville hjem til København igen,” fortæller hun og fortsætter:

“Jeg tog et valg og tilvalgte trygheden og familielivet frem for eventyret, hvilket er en radikal ændring i forhold til, hvordan mit liv havde set ud i mange år.”

Selvom det var med blandede følelser, at Winnie vendte hjem som singlemor, vidste hun, at det var for alles bedste. Hun valgte at undlade at indvie Jack i sin usikkerhed omkring faderskabet, og han påtog sig rollen som far på afstand – dog ude af stand til at binde sig til familielivet.

Fra topmodel i New York til alenemor i Brønshøj

Den 30. januar 1982 fødte Winnie barnet Honey i Danmark. Jack støttede familien økonomisk, og de flyttede ud i et hus i Brønshøj med hund og bil. “Jeg fik penge nok til kun at skulle koncentrere mig om mine børn,” beskriver Winnie.

Da Honey var 17 år gammel, var hun på besøg i Los Angeles hos sin far i et par måneder. En dag ringede Honey hjem for at stille et spørgsmål, som Winnie ikke havde set komme. Nemlig om Winnie havde været sammen med andre, i tiden op til, at hun blev gravid. Winnie løj og sagde nej, men Honey spurgte alligevel Jack, om han ville tage en dna-test, for at vide med sikkerhed, om han var hendes far.

Testen viste, at Jack Nicholson ikke var Honeys biologiske far.

“Det var noget af det mest forfærdelige, der kunne ske, fordi vi havde levet i sådan en lykkelig tilværelse, hvor Jack var Honeys far, og hun tit var ovre og besøge ham, samtidig med, at Jack og jeg bare var rigtig gode venner. Det var virkelig et chok - og i virkeligheden mest for Honey,” siger hun og fortsætter:

“Jeg ved ikke, om man nogensinde kommer over at få at vide, at den person, man har troet var sin far i 17 år, lige pludselig ikke er ens far alligevel. Det tror jeg, ville være et traume for alle, lige meget om det er Jack Nicholson eller enhver anden.”

Livet set i bakspejlet

Når Winnie nu som 77-årig tænker tilbage på det liv, hun har levet, er det kun med kærlige briller.

“Jeg har jo virkelig haft det sjovt, men det har også været et megahårdt liv - jeg har hele tiden kæmpet for alting i branchen. Men det var også en udfordring, som jeg godt kunne lide. Jeg ville ikke undvære det liv, jeg har levet,” siger hun og fortsætter:

“I bund og grund lever jeg et helt normalt liv i dag. Mit liv kunne også have endt helt anderledes end som alenemor i Brønshøj - jeg kunne have giftet mig med en rig mand i LA eller flyttet tilbage til Paris. Men jeg vendte tilbage til rødderne og mit gamle jeg, og det har jeg det virkelig godt med. Det har været ligesom et eventyr i en hjem-ude-hjem model, og ikke mindst et eventyr, jeg aldrig vil være foruden.”

Og nu er hele eventyret af Winnies liv skrevet ned i en selvbiografi.

“Jeg håber, at det er interessant for nogle mennesker at høre om et andet, mere turbulent liv, end de fleste nok har levet. Alle liv har en fortælling, og alle kan skrive en bog om sit liv. Jeg har oplevet så meget, at jeg synes, der også var noget underholdningsværdi i min fortælling. Og så var det også fantastisk at skrive den og kunne reflektere sådan tilbage i mit liv.”