Diabetes

3-årige Nanna har sukkersyge og skal stikke sig med nåle hver dag

Nanna var bare halvandet år, da hun fik diabetes. Siden er stik og nåle blevet en del af familiens hverdag. Men værst er den evige frygt for insulinchok.

Faktaboks

AMILIEN WIBRAND

MOR Anette, sygeplejerske på Rigshospitalets kræftafdeling

FAR Jesper, leder af transportafdelingen på DTU

BØRN Nanna, 3 år, Gustav, 6 år, Emil, 9 år

Familien Wibrand forlader aldrig lejligheden uden et større arsenal af udstyr. Heller ikke selv om de bare skal en tur på legepladsen i nærheden.

Arsenalet består af myslibarer, druesukker, juice, vingummi, honning og en sprøjte med leverhormon. Hvis behovet for sukker er akut, er den hurtigste vej til blodbanerne at smøre honning direkte i mundhulen. Herfra sender slimhinderne sukkeret ind i kroppen. Leversprøjten er til sidste udkald, fordi den kan aktivere det lille depot af sukker, der sidder i leveren som backup.

I dag er det halvandet år siden, at Nanna i en alder af bare halvandet år fik konstateret diabetes 1.

Der var gået nogle uger, hvor Nanna blev mere og mere tørstig. Pædagogerne i vuggestuen havde også bemærket, at hun ofte kom og bad om vand.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang: "Jeg græd lige så meget som mit barn"

– En nat blev hun bare ved med at kalde på vand, og vi måtte bundskifte hende tre gange. Dagen efter ringede jeg til lægen, husker Anette Wibrand, der er mor til Nanna.

Nanna er hjemme fra børnehave. Hun danser rundt i entre og stue med en hawaiikrans om halsen. Roterende. Den blomstrede, lilla kjole står op omkring hende og blotter et lille lyserødt apparat. Insulinpumpen, der konstant overvåger insulinniveau og blodsukker.

Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom, hvilket betyder, at kroppens eget immunsystem ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon insulin, som kroppen behøver for at kunne omdanne og forbrænde sukker.

Næste morgen, dengang for halvandet år siden, fik Anette en tid hos lægen til Nanna. På arbejdet som sygeplejerske på Rigshospitalets kræftafdeling havde hun luftet sin bekymring om datterens tiltagende tørst med sine kollegaer, som delte hendes bange anelser om tegn på sukkersyge.

Akutindlagt

Kost: Spis dig til verdens sundeste baby

Bange for at stikke forkert

Kan slik give sukkersyge?

Altid en vægt ved hånden

Legeaftaler må vente

Blandt ligesindede

Til gengæld har Anette efterhånden skaffet et netværk af børn med diabetes og deres forældre i lokalområdet på Frederiksberg.

Efter et par måneder med sygdommen skrev hun en efterlysning efter ligesindede på Facebook. Det gør en stor forskel at føle og vide, at man ikke er alene med sygdommen.

Faktaboks

Hver uge får 10 børn diabetes

Antallet af børn, der får konstateret diabetes 1, er steget markant. En landsdækkende opgørelse foretaget af diabetescenteret på Herlev Hospital viser, at antallet af nyopdagede diabetestilfælde blandt børn under 15 år er næsten tredoblet de seneste 20 år. Og der kommer hele tiden nye til: Ti gange om ugen får et barn konstateret diabetes af den type.

Diabetes bliver normalt konstateret, når man er barn eller teenager. Forskerne kender endnu ikke årsagen til, at børn får diabetes. Der er dog en arvelig tendens, men du kan ikke forebygge, at dit barn får diabetes.

Børn får ikke diabetes af at leve usundt. Sygdommen er livslang, men ved god regulering behøver den ikke at forringe dit barns trivsel og livskvalitet. Symptomer på diabetes er stærkt øget tørst, hyppig vandladning, træthed, kløe og infektioner i hud og slimhinder.

Kilder: Diabetesforeningen og Diabetescentret på Herlev Hospital

– Her kan jeg meget bedre slappe af. Alle ved, at der ikke er nogen, der bare lige giver børnene mad, uden at der er styr på det. Og så kender vi for alvor hinandens bekymringer, fordi vi selv lever med dem hver eneste dag.

LÆS OGSÅ: Test: Har du styr på børnesygdommene?

LÆS OGSÅ: "Hvad nu, hvis jeg ikke kan være mor for mine børn"?

LÆS OGSÅ: Sygt barn: De 12 uundgåelige sygdomme