5 genveje til madglade børn
Kræsne og småtspisende børn, der rynker på næsen af alt nyt, kan gøre ethvert måltid til en prøvelse. Men du kan sagtens vende kræsenhed til madglæde.
Glade børn, der ivrigt sætter sig til bordet og sultent kaster sig over maden, smager på det hele – nyt som velkendt – og først når maverne er fyldte, rejser sig igen, siger “tak for mad” og selv tager deres tallerken af bordet.
Et drømmescenarie, som desværre langt fra er virkeligheden hos alle børnefamilier.
Til gengæld er der mange udfordringer, som en del forældre kan nikke genkendende til. Børn der rynker på næsen af den mad, der står på bordet, stikker til maden mere end de spiser og forlader bordet i utide, fordi de ikke er mere sultne – for at vende tilbage en halv time efter alle har forladt bordet, for “NU er jeg sulten”.
Men der er meget, man som forældre kan gøre, hvis man gerne vil hjælpe børnene til at få et godt og sundt forhold til mad. Det har Jane Faerber skrevet bogen “Madglad – Lær dit barn at elske rigtig mad” om.
Råd fra en kræsenpind
For Jane Faerber er der flere, men især én grund til, at hun har valgt at beskæftige sig med lige præcis dette emne.
Hun var nemlig selv et meget kræsent barn.
– Jeg var selv den, der ikke kunne lide noget og det med at spise blev tit enormt besværligt, fordi jeg ret ofte ikke kunne lide det, der kom på bordet. Derfor var det vigtigt for mig, da jeg selv fik børn, at de ikke blev kræsne, fortæller Jane Faerber.
LÆS OGSÅ: Derfor er det okay, at dit barn er kræsent
Hun er heldigvis vokset fra sin kræsenhed og er blevet en regulær foodie. Samtidig er det lykkes hende at få sine tiårige tvillinger til at være både madglade og madmodige.
– Jeg tror, at alle forældre gerne vil give deres børn et godt forhold til mad. Men det er også noget, som rigtig mange familier bøvler med.
I bogen “Madglad – Lær dit barn at elske rigtig mad” har Jane Faerber opstillet 10 gode madvaner, der skal hjælpe familier til at få børn, der elsker mad. Vi bringer her 5 af de gode vaner.
1. Spis sammen
2. Alle smager på maden
3. Tal pænt ved bordet
4. Minimer snacks mellem måltiderne
5. Ingen erstatningsmad
Hvis barnet ved, at det altid kan få mad senere på aftenen, bliver alternativet nemt mere tillokkende, end det der står på bordet ved spisetid. Det kan nemt ende i en dum spiral, hvor barnet har luret, at der venter noget godt (og ofte sødt) efter måltidet.
– Hvis man vil tilbyde noget, skal det være noget virkelig kedeligt (og ikke sødt!), man har i baghånden. Det skal samtidig være næringsrigt og mættende. Fx hytteost med skinketern. Eller havregryn med mælk, men ingen sukker eller rosiner. På den måde får barnet noget at spise, men ikke noget, der står i høj kurs, i forhold til det barnet kunne have spist til aftensmad, siger Jane Faerber.