5 veje til at bevare kærligheden trods uenighed om børnene
Hun sætter regler for sengetider og søde sager – han bryder dem. Lyder det bekendt? Her hjælper terapeut Daisy Løvendahl et par, der er så uenige om børneopdragelsen, at der er kommet en mur imellem dem.
"Vi er bare så uenige om opdragelsen af vores børn!"
Camilla sukker opgivende og fortsætter:
"Jeg føler, at jeg gør alt for, at vi skal have det dejligt som familie og for, at vores piger skal have en god hverdag. Det har været rigtig hårdt at få skabt en søvnrutine for Ane på 2 år, og Anemone er 8 år nu og hører ikke efter, men diskuterer alt med mig, og jeg føler hele tiden, at jeg er den onde mor, som siger nej. Indtil Thomas kommer hjem og giver hende lov til det hele."
Thomas siger:
"Jeg prøver ikke at undergrave dig, men jeg kommer hjem og giver hende lov til at tage en is, og så er helvede brudt ud, og du er sur. Hvorfor skal der være så mange regler for alting?"
Hvem bestemmer?
Camilla og Thomas er fanget i en klassisk forældrekonflikt om, hvem der bestemmer, hvad børnene skal. Camilla har læst næsten alle bøger om, hvordan det er godt at spise, når man er barn. Hun laver fantastiske madpakker, sunde snacks og lækker aftensmad efter alle forskrifter. Hun har taget onlinekurser i børns søvn og skabt en rutine, som virker for den mindste.
Problemet for Thomas er bare, at han trives virkelig dårligt med så mange regler. Han føler ikke, at det var så stort et problem, at Ane sov hos dem, og at hun sov uroligt. Han faldt nemt i søvn, når de var blevet vækket, i modsætning til Camilla, der ikke kan sove igen, hvis hun bliver vækket.
Thomas er heller ikke så optaget af sundhed og synes egentlig også selv, at det er meget hyggeligt med en eftermiddags-is, så han kommer ofte til at bryde reglerne, Camilla har sat op for, at børnene får spist den sunde aftensmad.
Som par er kernen af deres problem, at de ikke har fundet et fællesskab. Camilla gør det, hun synes er rigtigt, uanset om Thomas er med eller ej. Og Thomas gør det, han selv synes, når Camillas regler ikke passer ham. På den måde kommer uenigheden om børnenes opdragelse imellem dem, og stemningen bliver mere og mere dårlig. Det er en konstant kamp om, hvem der bestemmer, som begge taber, og børnene reagerer på deres konflikter ved at blive mere urolige.
Så jeg udfordrer dem til at se, at de er fanget i en magtkamp om, hvem der bestemmer. Camilla siger:
"Jeg ønsker ikke at kæmpe med Thomas. Men jeg er ikke ligeglad med alting."
Annonse
Thomas afbryder:
"Det er jeg heller ikke. Og jeg bliver både vred og ked af det, når du siger, at jeg er ligeglad. For det betyder også noget for mig, at pigerne er sunde, og vi alle sover godt. Men jeg bliver mast af de mange regler og følelsen af, at alt skal være på din måde."
Camilla reflekterer over, om alt skal være på hendes måde, og siger så:
"Jeg ved godt, at jeg har en tendens til at blive sur og lukke dig ude, når jeg ikke føler, du er med mig. Men det er fordi, at jeg kommer til at føle mig alene."
Thomas læner sig frem og tager Camillas hånd:
"Du er ikke alene. Jeg synes faktisk, du er en rigtigt god mor."
Annonse
Hvad er vi enige om?
Camilla og Thomas arbejder videre på at finde et større fællesskab og have hinanden mere med i beslutningerne om børnene, så de ikke ender i en dynamik, hvor Camilla kører sit løb, og Thomas forstyrrer det. I stedet gør de sig begge umage for at finde frem til, hvad de kan være enige om. De bliver også bedre til at holde en varm kontakt, når de ikke er enige. Camilla siger:
"Jeg bliver stadig frustreret på Thomas, når han lader Ane blive oppe en time mere end aftalt, fordi de hygger. Men jeg kan bedre se nu, at den spontanitet også er en af hans styrker, som også giver os noget godt."
Thomas smiler og siger:
"Jeg gør mig umage for at bakke op om Camilla og huske, at vi godt kan være uenige og stadig være gode kærester."
Camilla smiler og går i gang med at fortælle, hvor glad hun blev for en sjov besked, Thomas sendte hende, da han var til guitar sidste lørdag med Anemone. Jeg kan høre på varmen i hendes stemme, at de er mere i kontakt med kærligheden til hinanden, og det varmer mit hjerte.
For de fleste par kan komme gennem selv store uenigheder, hvis de husker, at uenigheden ikke må komme mellem dem. For mellem dem skal kærligheden bo.
