6 klassiske dilemmaer med en dreng

Din dreng er unik, og vi ved alle godt, at kønsstereotyperne ofte ikke passer til virkeligheden. Alligevel er der nogle klassiske udfordringer med drenge, som rigtig mange kan nikke genkendende til. 

For eksempel er det kendt inden for hjerneforskningen, at piger snakker meget mere end drenge, så hvad gør du, når din søn ikke er til at hive et ord ud af?

Vi har fået børnepsykolog John Halse til at forholde sig til en række typiske scenaier med drenge og svare på spørgsmålet.

Hvad gør jeg, hvis min dreng…

1. … Leger krig og siger ‘bang, du er død!’?

Måske synes du, at det er en anelse urovækkende, at din søn elsker at lege krigslege. Men bare rolig: Det har du som mor (læs: pige) slet ikke forstand på. Man skal nemlig lege krig, når man er dreng!

I gamle dage var det cowboy og indianer, i efterkrigstiden var det nazisterne, der var de onde, og i dag leger drengene Ben 10, Star Wars og Harry Potter. Ved at lege krig udlever din søn universaldrømmen om at have magten. Det er en helt naturlig fase i barndomsårene, og vær glad for, at han udlever den nu, og ikke når han er i 30’erne!

Krigslegene handler om det gode, der vinder over det onde. Så glem alt om at forbyde krigslegetøj, og bliv ikke bekymret, hvis dit barn siger ‘nu slår jeg dig ihjel!’ Stil i stedet spørgsmål, der får ham til at reflektere.

Spørg for eksempel: ‘Hvorfor er han god og han ond?’ Eller: ‘Jamen, hvis den gode også dræber, er han så ikke lige så ond?’ På den måde forebygger du, at det løber af med ham. Sørg i øvrigt for, at din dreng ikke leger krig dagen lang, men også har andet at tage sig til. Og taler han for groft, så sig ‘hold da op, nu er han død mange gange, nu er det nok’, og lær ham nogle andre sproglige vendinger.

2. … Kun har fodbold på hjernen?

Mange drenge er bidt af en gal fodbold. Måske er du knap så begejstret for fodbold, men vær alligevel jævnligt med på sidelinjen til træning og stævner. Se det ikke som ‘fodbold’, men som Emil, der folder sig ud. På den måde viser du din søn, at du interesserer dig for ham.

Og han vil så gerne vise dig, hvad han kan! Hvis det med at tage med ham til træning er noget, du lader andre forældre om mere end hver anden gang, tænker din dreng, at ‘mor interesserer sig ikke for, hvad jeg interesserer mig for’. Vær der, og støt din drengs interesser. Uanset om det er fodbold, karate eller seje legomænd med guldsværd.

3. … Er optaget af sin tissemand?

Der er noget med drenge og deres tissemænd. Og det er ikke så underligt. Tissemænd er mere synlige og fremadpegende end tissekoner, og derfor er drenge helt naturligt mere interesserede i deres køn end piger.

Viser din dreng tissemanden frem, så find balancen, hvor du både anerkender hans forhold til sin tissemand – men også socialiserer ham. Det sidste gør du ved at lære ham, at tissemanden er noget privat, man ikke viser andre. Sig for eksempel: ‘Jeg kan godt se, det er en flot diller, men kan du lige putte den ind i bukserne igen?’

Find en god balance, hvor du ikke får ham til at skamme sig og så at sige ‘trækker potensen ud af ham’. Hvis han rører ved sin tissemand, så sig ikke ‘kan du SÅ lade være med det der!’ Sig i stedet stille og roligt: ‘Det er sikkert dejligt, men det er meget privat, så det må du kun gøre på toilettet og dit værelse, når der ikke er andre’.

4. … ikke er til at hive et ord ud af?

Vi mødre vil gerne snakke og have forklaringer af vores børn. Men tit er drenge bare ikke så langt fremme i skoene, når det handler om at snakke. ‘Hvorfor løb du derhen?’, spørger du måske din dreng. ‘Det ved jeg ikke’, svarer han så. Simpelthen fordi det ikke lige er sådan, han tænker det. Måske var der ikke nogen rationel årsag til, at han løb derhen, eller han kan ikke sætte ord på det.

Udfordringen for dig er ikke at oversnakke. Siger din dreng ‘det ved jeg ikke’ eller ‘det er lige meget’, så tag det for gode varer. Som mor til en dreng må du sidde på bagsmækken og afvente.

Men vær parat, når din søn ved puttetid pludselig åbner op. Grib bolden, når han spiller den til dig. Og mumler han en eller anden uforståelig sætning, mens du står midt i vasketøjet, så vær åben, og spørg ind til den i stedet for at cutte ham af og tænke ‘det fatter jeg ikke en meter af’. Det kan være, han prøver at fortælle noget, der er sket, noget nogen har sagt eller noget, han føler.

5. … Ustandselig larmer og leger vildt?

Børn har brug for at støje, og især drenge leger tit vildt og fysisk. De slås, sparker bold og spæner rundt. Vær rummelig, men respekter dine egne grænser.

Du må gerne sige ‘nu skal du dæmpe dig lidt’, men forvent ikke, at dit hjem er stille som en kirke i andagtstid. Du kan også bede din dreng om at gå ind på værelset eller ud i haven eller gården. Sig det til ham, inden du bliver vred – træk den ikke så længe, at du når op i det røde felt.

Forsøg også selv at tale med dæmpet stemme. Råber dit barn efter dig, så sig ‘vil du mig noget, så kom herind’. Det med at råbe hænger også sammen med, at dit barn er vant til at skulle råbe højt i institutionen og skolegården for at blive hørt og komme først til fadet. En god portion nærvær kan give mere ro. Eller sig ‘du behøver ikke råbe, jeg kan godt høre dig’.

6. … Tror alt er en konkurrence?

‘Jeg vandt, jeg er sejest!’, råber din søn glad, efter han forpustet er kommet først op ad trapperne. Ved at være hurtigst og bedst får din søns selvværd lige et hak opad. Giv ham lov til at konkurrere! Mange af os mødre siger ‘det drejer sig ikke om at komme først – det vigtigste er at være med!’

Men det er altså også vigtigt at vinde. Vær ikke bange for at anerkende dit barns præstationer – for ellers bliver alt ligesom lige meget, og din søn lærer ikke at gøre en god indsats. Det er okay at sige ‘ej hvor godt, du er sørme dygtig’.

Synes du, at der går for meget konkurrence i den, så sig ‘ja, ja, så er det heller ikke vigtigere’ eller ‘du behøver ikke være så konkurrenceagtig for at være okay’. Formidl, at ‘det er sjovt for dig at vinde, så gør dit bedste, for jo mere du prøver, jo bedre bliver du. Men kommer du ikke først, elsker jeg dig præcis lige så højt!’

3 gode tips til dig, der er drengemor

1. Vær dig selv, men rum ham

Find en god balance, hvor du er i begge grøfter og både rummer det feminine og det maskuline. På den ene side skal du have lov til at være dig selv som den kvinde og mor, du er. På den anden side er det guld værd, at du rummer, at din søn er anderledes end dig og møder ham som den, han er.

2. Gør plads til sand og beskidte pinde

Indrømmet: Det er en smule ærgerligt lige at have støvsuget – hvorefter din trold glad slæber ufattelige mængder af jord, sand, pinde og sten med ind ad hoveddøren. Men glæd dig over, at din søn er i pagt med naturen. Og se sand i skoene og evig jord under neglene som et tegn på, at han er aktiv og leger godt i institutionen og i frikvartererne. Tag det som en gave, at du bliver udfordret på din rummelighed, og gør plads på reolen til sten og pinde.

3. Leg med skjold og sværd …

… i hvert fald med jævne mellemrum! Nogle af os mødre har lidt svært ved at føle den store passion ved at rende rundt og slå hinanden med skumsværd, lege med plastikmonstre elle hejse små legoklodser op med en kran. Og selvfølgelig er det okay at sige ‘nej skat, det har jeg ikke lyst til lige nu’. Men det er ikke okay at sige det hver gang! Selv om det ikke er din hensigt, kommer du nemlig til at afvise ham. Du giver ham et signal om, at det er noget, du generelt ikke har lyst til, og at det måske er bedre at henvende sig til far eller nogle andre børn.

Men din dreng har brug for, at du også leger det med ham, som han synes er interessant. Ellers føler han, at ‘mor gider mig ikke’. Han har brug for at vise dig, at han er stærk og kan en masse – og at samværet også er på hans præmisser.

4. Pas på, du ikke oversnakker med din søn

Det er så hyggeligt at snakke, synes vi kvinder. Og så vigtigt – for det er jo sådan, vi plejer at opbygge relationer. Men drop al for meget snak, når det gælder din søn, og kom i stedet ud og lav noget sammen. Gå i biffen eller på naturlegepladsen, eller tag ud at flyve med drager. Når du snakker (for selvfølgelig skal I også snakke), så tal tit om noget, som han synes er spændende. For eksempel fodbold eller et nintendospil. Så markerer du positivt, at du anerkender ham og synes, han er interessant.

Kilde: John Halse, børnepsykolog.